Virkeligheden

Der er faldet lidt ro på mig efter det mislykkede fryseægsforsøg. Det er så sådan det er. Vi er færdige med fertilitetsbehandling, den del af vore liv er ovre. Ikke flere ture til Herlev, ikke flere hormoner, scanninger, indgreb.
En del af mig er lettet, det har været forbandet hårdt. En del af mig er bundulykkelig, måske betyder det at vi bare ikke får nogen levende børn. At det er slut.

Vi prøver på naturmetoden, men so far ingen succes. Alligevel har jeg et spinkelt håb. Hvad nu hvis ... Men jeg ved det er urealistisk.

En del af mig prøver at gøre mig parat til at acceptere at jeg ikke kommer til at bære et barn igen. At jeg er barnløs. Men det gør så usigeligt ondt, at jeg kun kan se på det lidt fra siden, ud af øjenkrogen. Jeg kan tænke tanken, men distanceret. Hvis jeg føler den, hvis jeg virkelig SER på den, gør det for ondt. Den virkelighed er for svær at være i.
Men når jeg ser på det lidt fra siden, kan jeg måske vænne mig til det. Lige stikke mig på det, og så flytte mig væk igen. Med tiden kan jeg måske opholde mig i tanken længere og længere indtil jeg er klar til at acceptere min virkelighed.

Men fuck. :´-(

For helvede da! Jeg tog afsted til seminar hos Landsforeningen, og da jeg ankom og lige skulle tisse, fik jeg min menstruation.
Jeg blev totalt hylet ud af den. Ind og møde nye mennesker og præsentere mig selv, to sekunder efter at jeg finder ud af at løbet er kørt, og mit fnug er gået til.
Pissedag!

EDIT:
Dog var jeg nok det bedste sted, når nu det sku være. De andre forældre var meget støttende og inspirerende, og det var plads til følelserne. Så jeg fik det på en måde bearbejdet. Ihvertfald formuleret, og det hjælper.

Rutjsebane

Jeg testede her til morgen, en dag for tidligt. Bragende negativ. Jeg tror den ville ha vist noget nu. Jeg tror fnugget er død. Ligesom ved alle mine andre ægoplægninger.
Jeg vil ikke teste i morgen, for jeg tror ikke det ændrer noget.
Blodprøven tirsdag er det endelige resultat, men jeg tror det er afgjort. :-(

Igen frygter jeg det aldrig bliver. Saga var mit mirakelbarn, måske er hun bare alt jeg får.

EDIT kl. 9.27:

Jeg er overrasket over hvor tungt jeg tager testeriet. Jeg troede jeg havde styr på følelserne, at jeg accepterede min situation.

Der er små ting der går godt. Småting. Jeg fandt nogle dyre klippekort, som jeg troede jeg havde tabt. Jeg fik byttet nogle sko, som jeg ikke troede de ville bytte. En nederdel jeg havde kig på var pludselig på tilbud. Jeg starter i nyt job, godt nok kun garanteret i en fastsat periode, men stadig.
Ting lysner.
Jeg tænkte jeg ku leve med hvordan min verden er.

Men jeg var ved at tude i morges, og jeg føler mig ustabil og nedtrykt nu.

MEN faktisk er der et spinkelt håb. Da jeg kiggede på testen en halv time senere er der verdens svageste antydning af en anden streg. Den er så svag at man virkelig skal se godt efter, men der er noget.
Jeg tog fluks en test mere, af et andet mærke. Den er negativ, ingen antydning.
Måske er det ikke noget, de fleste ville nok ikke kunne se noget. Men der er altså en skygge af en streg.
Og jeg har regnet forkert! Det er først søndag jeg kan teste. Jeg er to dage for tidligt.
Testene er de billige strimmelteste, de er ikke så følsomme.

Jeg håber lidt, men jeg er oprevet og ked af det, jeg føler mig totalt bims. Jeg ved ikke hvad der er op og ned. Hvordan jeg skal tackle usikkerheden og måske at få knust mit nye spinkle håb. Total rutsjebane.
Jeg troede virkelig jeg kunne håndtere det, at jeg var cool med whatever svar jeg får.
Jeg er ikke spor cool, jeg er helt ude at gynge.

EDIT kl. 19.19:
Hmmm. Da jeg kom hjem var den skygge godt nok svær at se. Som i måske ikke ... Og nu har jeg en anelse blodigt udflåd, som jeg typisk har dagen inden min menstruation kommer. FUCK! :'-(

Mit lille fnug - er den der stadig?

Ihh, jeg er ved at blive gak! Jeg kan ikke mærke det store, men svinger hele tiden mellem at tro jeg kan, eller være nede over at jeg ikke er gravid.

Jeg tog en test i søndags, alt alt for tidligt. Mine to andre graviditeter har jeg testet positivt på den dag jeg skulle ha menstruation, og kun svagt. Så selvfølgelig kan jeg ikke regne med en test en hel uge før.
Alligevel slog det mig fuldstændigt ud.

Jeg har været ret aktiv den sidste uge, jeg har gået meget. Og så bekymrer jeg mig over det - gør det nu er forskel at jeg udmatter mig selv ... På den anden side er jeg ofte meget fysisk inaktiv, og der er jeg jo ikke blevet gravid, så måske er blodomløb i livmoderen bare godt. Aner det ikke. Argh!

Jeg kan teste på lørdag, og der bør jeg kunne regne med resultatet. Jeg aner ikke hvordan jeg skal klare den til på lørdag ...

Jeg har ellers været ved godt mod, men jeg kan næsten ikke bære hvis Sagas søskende bare er gået til. Den var jo levende da jeg fik den lagt op. Men min fornemmelse er at der ikke er bingo, at den er død nu.
Fuck.

Mit lille fnug

Alt gik godt i dag med ægoplægning, begge vores fryseæg havde overlevet og delt sig videre. :-)
Jeg havde det meget svært ved at det ene skulle smides ud, men vi turde ikke risikere noget. Så de udvalgte det pæneste, og jeg fik vores lille fnug lagt op.

Alt forløb perfekt, stemningen var god og jeg var glad og afslappet. :-)
Jeg fik et scanningsbillede med af embryonet, trygt placeret i min livmoder.

Nu er jeg i teorien gravid! :-D Jeg ved ikke om jeg bliver ved med at være det, men lige nu er der et levende embryon i mig. Så må jeg se tiden an, og bare håber. Please sæt dig fast, lille fnug!
Det bliver nogle lange 14 dage ...

Her er vores fnug (eller rettere, det man kan se er den luftlomme der er rundt om den):

Hvor jeg dog håber håber håber at dette ikke bliver det sidste og eneste billede.

Ikke denne gang

Øv.
I aften skal vi til en 50 års fødselsdag, og så slog det mig at jeg jo ikke bør drikke ... For vi prøver jo, og man ved aldrig. I morges tog jeg derfor så en graviditetstest, selvom jeg først skal ha mens tirsdag eller onsdag, og den var negativ. Bragende negativ, teststregen var nærmest mørkelilla, og ikke skyggen af andre streger.
Det er for tidligt at teste, meeeen, de fleste gravide ville alligevel vise svagt positiv nu, så jeg må nok se i øjnene at jeg ikke er gravid.
Og alligevel tør jeg ikke drikke i aften, havde festen dog bare været næste weekend. :(

Jeg har fantaseret om at være gravid, gået og lunet mig ved tanken, bildt mig ind at jeg havde symptomer. Og så også blevet lidt bange for at dagdrømme for meget - hvad nu hvis det ikke sker, fordi jeg har tænkt for meget på det, en slags skæbne-hybris. Dum tanke, men den fikse idé er svær at holde væk.
Jeg havde måske håbet på en eller anden kosmisk retfærdighed, der ville lade mig teste positiv på min 40 års fødselsdag på onsdag, som en slags gave til mig. Hvor ville det være fantastisk!!! Og i første hug!
Jeg ved godt der ikke er nogen kosmisk retfærdighed, det hele er knaldhamrende tilfældigt, og jeg står ikke for tur til en god oplevelse, der godtgør det jeg har været igennem. Men det har jeg svært ved at forstå, så alligevel håber jeg ... Bilder mig ind at et så stort sammntræf ville være en god "undskyldning" fra livets side, at så ville det hele være godt igen. All forgiven.
Nu venter der bare en dum bekræftelse af den negative test - lige på min fødselsdag. :(

Jeg er ikke i kælderen, men jeg er grå ... Trist. Sådan livet går derudaf, men jeg mangler virkelig virkelig en grund til at glædes. Jeg savner så meget at glædes.
Jeg læste at det var sundt at føle sig lykkelig, det fører alt muligt godt med sig, fysisk og psykisk.
Jeg er ulykkelig.

Hvor jeg dog hader det!

Så er jeg tilbage i den samme mølle, som jeg ellers slap da jeg opdagede jeg var gravid med Saga, i april sidste år.
De sidste små fem år har handlet om jagten på et barn, og det har slidt mig op. Nu er jeg der igen ...

Al usikkerheden. Når nu jeg er overvægtig og i dårlig form, bør jeg så begynde at træne en hel masse nu, for at sikre god blodgennemstrømning i livmoderen og smide fedt, eller kan jeg risikere at jeg overbelaster noget, så det æg, der måske blev befrugtet for nogle dage siden, ikke sætter sig fast?
Drikker jeg for meget kaffe? Nedsætter det chancen for at ægget sætter sig og bliver?
Spiser jeg forkert? Får jeg for lidt frugt, og gør det at ægget ikke sætter sig?
Hov, jeg kom til at drikke en velkomstdrink med galiano i i fredags - kan det gøre ægget ikke sætter sig fast?
Jeg havde lidt ondt i den ene side i går aftes, den jeg tror jeg havde ægløsning fra - kan ægget ha satsig fast uden for livmoderen? (Hyyyyl!) Eller er den mon bare en efter-ømhed på ægløsningen?
Når nu vi havde sex tre gange op til og ved ægløsning, men ikke efter (hvor det reelt løsnes), er det så mon godt nok, eller har vi brændt chancen? Saga kom ud af et enkelt knald på dag 10, hvor min ægløsning er dag 13-14, så dér lykkedes det jo ... Men?
Er min bryster ikke en anelse ømme når jeg vågner om morgene? Ville hcg'et allerede på et par dage bevirke det, eller er det noget jeg bilder mig ind?
Er min slimhinden mon stadig tyk nom til at ægget kan sætte sig?
Hvad nu hvis jeg bliver gravid, men der er kromosomfejl? Jeg er jo gammel ...
Er jeg for inaktiv?
Gør det at jeg ikke bevæger mig nok, at ægget sættersig fast i æggelederen i stedet for livmoderen?
Gør min fedtprocent at ægget ikke sætter sig
Er ægget mon for dårligt? Så det slet ikke befrugtes ...

Og så videre og så videre. Jeg bliver sindsyg!

Midt i al sorgen, var det dog en lettelse at have sluppet den konstant besathed af jagten på en succesfuld graviditet. At bare kunne eksistere, uden konstant at bekymre mig om hvorvidt jeg nu forringer chancen for at det lykkes igen.
Med god grund - det tog mig næsten 1 år at blive gravid første gang, med en missed abortion til følge, og så tog det tre hårde år anden gang, med en for tidlig fødsel og et dødt barn ... Jeg tror fanden jeg har svært ved at læne mig tilbage og tage det afslappet, tro på det kommer til mig, når min erfaring siger at det gør det ikke, og statistikken siger at jeg skal være helt udandsynlig heldig hvis det lykkes nu, hvor jeg fylder 40 i næste uge.

Men for helvede hvor er det hårdt! Jeg er nødt til at få styr på de tanker og bekymringer.
Og hver dag er der valg. Det er ikke at jeg bare kan ignorere det. Jeg skal jo vælge om jeg vil tage en kop kaffe, om jeg vil spise light-produkter med sødemidler i, om jeg vil starte i fitness centeret i dag ...
Jeg SKAL afgøre hvad jeg tror skader, og hvad jeg tror ikke gør. Og leve med mine valg. Hele tiden. Hele tiden nye valg.
H e l e    t i d e n.

Pis.

Update på mig - forsøger snart igen

I dag fik jeg endelig min fertilitetsmonitor. :) Der er lidt mange skæbne-tilfælde omkring det (selvom jeg ikke tror på det) ...

På det sidste har jeg ikke skrevet så meget om hvad der sker for mig. Jeg er lidt fyldt op, og så synes jeg det er svært, fordi jeg hhv. læser så mange nye, hårde historier og så mange med nye graviditeter og nyfødte børn. Begge dele er svære at kapere, så jeg går lidt død i det.

Men men, må vist hellere forklare, for at få det hele med:

Jeg havde fået en tid på Herlev fertilitetsklinik, hvor vi egentligt var afsluttet for et år siden, men Roskilde fertilitetsklinik havde sendt mig et brev om at jeg skulle tale med Herlev, fordi vi har to embryoner i fyseren hos dem.
Herlev ku ikke forstå hvorfor jeg sku tale med dem og ikke Roskilde, og det hele var meget besværligt. Men efter en masse bøvl med at skaffe mine journaler (fra hhv. fødsel og operation) og faxe dem i dyre domme (fax er ikke noget man lige kan finde, så det blev på biblioteket til 10 kr. siden!), fik en af deres overlæger vist medlidenhed med mig. Så han tog min sag og gav mig en tid.

Det var SÅ sært at komme derud. Vi havde ikke været der siden sidste IVF, som vist var i sommeren 2009. Og det er jo ikke ligefrem gode minder vi har derfra, vi har jo ikke haft heldet med os og er igen og igen og igen blevet skuffede.
Da jeg blev gravid med Saga var det spontant og økologisk. Jeg blev scannet på Herlev, men det var dybt traumatisk, da de først ikke kunne se fosteret og mente det var GUL, så jeg sku ha blodprøver og blev advaret mod spængte æggeledere og jeg ved ikke hvad. Jeg var dybt knust og SÅ bange. Da jeg næste gang blev scannet var hun der, og gangen efter med hjerteblink. <3 Men så kunne jeg ikke forstå målet, og brugte et døgn i helvede på at bilde mig ind at hun havde Edwards syndrom og at jeg ville miste hende.
Så Herlev er ikke gode minder! Jeg havde håbet aldrig nogensinde at skulle derud igen.
Jeg sku ha min dejlige hjemmelavde baby, og så slut med det.
Men nu stod vi der igen.

Som sædvanligt var der lang ventetid, 45 min. vil jeg tro. Men til min overraskelse havde lægen booket en dobbelttid, så da vi først kom ind var der tid og ro til at snakke grundigt.
Lægen havde jeg ikke set siden jeg startede op derude fire år tidligere. Men han virkede sympatisk.
VI fik snakket igennem hvad han mente ville være det mest effektive, og planen endte med at være at vi forsøger naturmetoden i to cyklusser. Ingen hormoner og heller ingen inseminationer.
Han fortalte at nye undersøgelser pegede på at succesraten mellem inseminationer og naturmetoden lå utroligt tæt, så der var ingen grund til at inseminere. Chancen blev ikke rigtig større af det.
Er jeg ikke gravid efter to måneder, får jeg lagt en embryon op. Men kun én, og uden hormonstimulation. Vores to embryoner er nedfrosset i ét strå, så når det tøs op, må den ene smides ud. Vi tør ikke risikere tvillinger, når min livmoder er opereret. Den vil kunne risikere at briste. Så kun et æg op.
Og hormonstimulation ville normalt være østrogen i en høj dose. MEN det var jo østrogen der fik mine fibromer til at gro, så det vil jeg ikke! Chancen er lidt dårligere uden hormonstimulation, men der er stadig en chance.

Planen gik ikke videre end det. Tre måneder.
Efter det ved jeg ikke .. Jeg vil ikke tænke længere. Jeg vil blive gravid indenfor de tre måneder, og ellers må vi tage den derfra. Jeg kan kun rumme de tre måneder frem.

Sidste mandag var der åbent hus i Landforeningen Spædbarnsdød. Jeg havde planlagt at komme, fordi jeg hele tiden er sulten efter noget omkring Saga og sorgen, anyting. At tale om det, beskæftige mig med det, konfrontere det. Det gør ondt, men det skal gøres. Jeg vil igennem.
Men temaet var "Når man ikke bliver gravid igen", og så stoppede jeg lige op og tænkte "Har jeg brug for at tænke over det nu?". Almindeligvis tager jeg alting på forskud, prøver at gardere mig, prøver at ha en plan B, at ha rummet en situation inden den opstår. Men denne gang tænkte jeg at nej, det er ikke der jeg er nu, og ikke der jeg skal identificere mig med at være. Jeg skal være lige her, lige nu. Der handler det om at forsøge.
Så må jeg deale med hvordan jeg tackler hvis det ikke lykkedes hvis situationen opstår. Ikke nu. Lige nu må jeg formode det lykkes.
Det er en ny måde at tænke på for mig. At jeg ikke garderer mig med viden og indlevelse.

Vi har nu februar og til marts må vi prøve. Denne cyklus vil være den sidste pause-cyklus inden det går løs igen.
Så pausecyklus nu, så naturmetode marts og april og fryseæg til sommer.
Og min plan var så at bruge fertilitetsmonitor for at sikre at vore hjemmeforsøg rammer optimalt. For at lære monitoren at kende og tjekke at jeg fungerer som jeg skal, ville jeg teste en cyklus før, og det er nu.
Så jeg finder det lidt vildt at jeg fik pakken lige i dag. Man skal starte monitoren på første menstruationsdag. Det burde være i går, men der er kun en svagt spor af brunligt udflod, ikke nok til at kalde menses. Så det kommer nok i løbet af i dag, og så er det fandme heldigt den kom nu!
Og det er også heldigt at jeg hørte posten! Vi har ingen dørklokke og bor på første sal, dvs. at ingen kan komme i kontakt med os medmindre de ringer på mobilen. Men jeg hørte tilfældigt posten banke på døren nedenunder. Alle andre pakker ender som en seddel i postkassen ...

Og for lige at gøre det mere sært, så blev den sendt til mig lidt for sent, fordi hende jeg købte den af lige var indlagt og ikke fik det gjort før for en uge siden. Hun skrev så til mig at hun er gravid i 21. uge med tvillinger, som - hold fast - er resultatet af fryseæg i ikke-hormonstumleret cyklus! Hun ved intet om mig!
Det er fandme et tilfælde! Det er ikke særlig mange der få ustimulerede ægoplægninger, så hvor sært er det lige at den kvinde lige netop får det, og oven i købet med frysæg, og så er der bid ...
En succeshistorie at starte min egen historie med. :)
Jeg tror ikke på skæbnen, men jeg bilder mig ind, at jeg har fået et pust babystøv i min retning ...

Der er så noget der slog mig. Hold da kæft hvor vil jeg gå langt!
Lægen fortalte mig om risikoen for at min livmoder ka briste under graviditet pga. operationen. Han mente ikke den var så høj at det er uforsvarligt at lade mig forsøge, men han nævnte den var der. Og brister livmoderen kan den rive en blodåre over. Og gør den det, kan jeg forbløde meget meget hurtigt. Så hurtigt at han sagde at hvis jeg ikke var op og ned af et sygehus ville jeg kunne dø.
Og det rørte mig ikke.
Manden siger at der er en reel og forhøjet risiko for at jeg kan dø af at blive gravid, og det rører mig ikke.
Jeg vil hellere dø end ikke at forsøge.
Tal om at være besat ...
Mentalt kiggede jeg mig selv i øjnene og spurgte "Hvad er det du har gang i? Hvor langt vil du gå?". Hele vejen var svaret. Det her fylder alt for mig. Jeg vil bare så hamrende, uendeligt, fuckende, blødende gerne ha et nyt barn. Nej, helst vil jeg ha Saga tilbage. Men det er ikke muligt, så et nyt barn er næstbedst.
Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden. Og så er det med at kunne dø ikke så væsentligt.
Er det bare en formeringsdrift? Er jeg et evolutionsdyr der er drevet mod at opnå mit formål?
Eller hvad er det, det moderinstinkt og den drift?
Jeg har mærket moderkærligheden i mig, og jeg vil være i den. Jeg har ikke mit barn at vise omsorg og passe på, det vil jeg have.
Jeg føler mig ikke knald i låget, men en del af mig siger at det må jeg være. Siden det her kan override alt andet. Alt.

Hm.

Men nu har jeg da fået mig en elektronisk dims at lege med, og så skal jeg bare blive gravid?

(Og så har jeg slet ikke talt om risikoen for at jeg gror nye fibromer og mister næste barn også. Det skræmmer mig heller ikke fra det. Jeg VIL.)

Om Clearblue Fertilitetsmonitoren

Jeg vil lige videregive noget info omkring Clearblues fertilitetsmonitor. Jeg investerede i sådan en for at ha så optimale chancer for naturlig graviditet som muligt.

Det er en lille plastikmaskine, der fungerer sådan at man har nogle teststicks man tisser på, der så sættes i monitoren, og så viser den resultatet på skærmen. Ikke noget med at stå og vurdere to stregers farvestyrke, nej, et klart, aflæsbart resultat.

Monitoren der viser ægløsning.

Dét den kan, som alm. ægløsningstests ikke kan, er at den også viser tiden lige inden ægløsning. Hvis man kender den, og har sex der også, har man de allerstørste chancer for at blive gravid.
Den tester for hhv. stigning i østrogen (som stiger en tre dage inden ægløsning) og stigning i LH, som stiger et døgns tid inden ægløsning.
Alm. ægløsningstests tester kun for LH-stigning, men så har man misset dagene inden, hvor der også er chance.

Vores datter blev lavet tre dage inden min ægløsning, har jeg kunnet beregne. Altså dvs. at sæden må ha ligget på lur i tre dage og så kastet sig over ægget da det kom ... ;)

Jeg købte min monitor brugt, men da den husker de sidste 6 cyclusser, bør den resettes inden brug når den er brugt! Ellers beregner den hvornår man skal teste ud fra en anden kvindes data også, og er ikke nær så pålidelig.

Her er reset-metoden:

1) Maskinen skal være slukket.
Tag en ubrugt stick og flyt plastikhætten hen så den dækker stofstrimlen. Klik den i maskinen - enden med det afskårne hjørne skal vende ind i maskinen. Den skal vende rigtigt så den klikker ind på den rigtige måde og passer præcist, tjek det..
(Jeg satte den forkert i først)

2) Nu sidder sticken i maskinen. Tryk nu m-knappen ned og hold den nede!
Bliv ved med at holde de nedtrykket mens du tænder maskinen, og slip stadig ikke m-knappen! (ikke før punkt 5)

3) Skærmen viser nu et "fjern test stick"-symbol (en blinkende test stick med en pil der peger ud). Ignorer det. Sticken skal blive i og m skal stadig være trykket ned.

4) Bliv ved med at holde "m"-knappen trykket ned. Efter ca. 20 sekunder vil skærmen vise en masse symboler på én gang. Den er helt fyldt med symboler.
Det betyder at al tidligere data er renset.

5) Fjern nu test sticken og slip STRAKS "m"-knappen.

6) Skærmen skal nu gerne vise et blinkende "m" og en eller to streger (--)
Hvis den ikke gør det, men viser 1 og m, så er det ikke gjort rigtigt. Så må du starte forfra.
Bliv ved med at forsøge indtil den gør nøjagtig som beskrevet.
(Jeg måtte prøve 3 gange før jeg tykkede på de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter)

7) Når den er klar, lader du den bare gå ud af sig selv. Og på mestruationens første dag (eller få dage efter) trykker du m ned som beskrevet og starter derved en ny testrunde. :)


Bemærk btw at menstruationens første dag regnes for en morgen man bløder. begynder man at bløde eftermiddag/aften er det først næste morgen man skal starte dag 1.

Man kan nå at hoppe på med den de første fem dage i menstruationen, det behøver ikke være den første. Der står i brugsanvisningen at man kan klikke den frem i dage. Men da man skal teste på ca. 6. dag er det kun de første fem dage man får lov at stille den frem manuelt.

Bemærk at det klokkesæt man sætter den første dag (altså på 1. mens dag) bliver det tidspunkt +/- 3 timer man skal tænde den hver dag. Det er derfor ikke uvæsentligt hvad klokkeslet det er.
Da man skal bruge den første morgenurin til at teste, synes jeg det var mest praktisk at sætte min kl. 9. Så har jeg fra kl. 6 til kl. 12 til at teste, så det både passer med hverdag og weekend.

Man tænder den hver morgen indenfor det tidsrum man må, og beder den ikke om en test, så lader man den bare gå ud igen af sig selv. Det gør den efter rimelig kort tid. En morgen vil den så bede om en test og så tager man den derfra. :)

Min moitor lå slukket i en uges tid og ventede på min mens. På min menstruations første dage trykkede jeg så på m og så kørte det derfra. Den bad første gang om en test dag 6, derefter hver dag. Dag 10 viste den høj fertilitet, det gjorde den så hver dag til dag 13, hvor den viste ægløsning. Det viste den så to dage, så høj fetilitet igen, så lav. Efter ægløsning er påvist beder den ikke om flere teste før næste mens.

Min kom uden manual, fordi jeg købte den brugt. Jeg fandt manualen på engelsk HER

Man kan købe en ny fertilitetsmonitor på www.homehealth-uk.com, der er den meget billigere end i DK, selv med forsendelse. Jeg køber også sticks der. 2 x 20 stk (altså 40 stk) koster ca. kr. 278 inkl. forsendelse, så det kan godt betale sig i forhold til fx www.billige-teste.dk.

Her er tre teststicks for Det er hhv. min dag 13, 14 og 15.
Man kan godt se stregerne på dem, selvom man ikke selv skal aflæse dem.
Der var ægløsning dag 14 i den cyklus, på dag 15 kunne der stadig anes en 2. streg.

Kan ikke helt forstå det

Det er simpelthen så mærkeligt. Nu har vi i tre måneder levet med at vi ikke ville kunne få børn, det har fyldt alt og været hele vores identitet. Vi kunne ikke få flere børn. Aldrig.
Og jeg har bittert droppet folintilskud, graviditets- og ægløsningstests, alle tanker om at min krop på nogen måde kunne være fertil eller være en del af hele det liv igen.

Så blev jeg opereret. Og nu skal jeg til at omstille mig igen.
Jeg tror ikke rigtig på det, men jeg håber så brændende.
Og nu kan jeg finde vitamintilskudet frem og overveje om jeg skal købe ægløsningstest - og måske får jeg brug for graviditetstests igen.
Det er så sært, jeg var et helt andet sted. Jeg kan slet ikke tro at jeg igen er her, at jeg igen skal til at forsøge. Igen skal tænke over at passe på mig selv og være så sund som mulig.

Jeg ved ikke rigtig hvad forhold jeg har til mig selv eller til min krop. Jeg føler mig helt skizofren. Den gamle opfattelse af at være i stykker er der stadigvæk, side om side med den nye, hvor jeg burde være i orden.

Håb eller ikke

Jeg snakkede lidt med T her i dag, han mener at lægen virkelig påpegede at chance for en succesfuld operation ikke var god, men at han ville sende mig til MRI scanning og ham kirurgen for at tjekke det.
Så T tror ikke vi skal regne med det.
Jeg synes det lød mere positivt, men det afhænger måske af ørene der hører, måske ville jeg gerne høre mere håb i det.

Det tog os tre år at blive gravide med Saga, og utallige fertilitetsbehandlinger der ikke gjorde tricket. Så selv med en evt. operation er chancen minimal. Jeg er 39, inden jeg er opereret og helet er jeg måske 40-41, og jeg er i forvejen målt til at have få æg. Chancen er ikke stor for at jeg overhovedet kan blive gravid, selv hvis min livmoder kan repareres.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tro og håbe. Det er hamrende dårlige odds. Jeg er bare nødt til at prøve før jeg giver helt op, også selvom det nok kun er 0,5-1% chance.
Det er mere sandsynligt at min livmoder bliver fjernet under operationen, hvis det kommer så langt (det er der en meget stor risiko for, da det kan være nødvendigt hvis man ikke kan styre blødningen).

Well, vi må se. Første skridt er en MRI scanning. Er der ikke væg nok mellem fibromer og livmoderhulrum så giver det sig selv ...

Kulret - to streger!!!

Vi er/var i gang med nedregulering til det allersidst IVF-forsøg på Herlev, som de på alle mulige måder havde prøvet at komme undeom, da de har sagt lige ud at de ikke tror det vil lykkes os. Det er sådan set også vores 6.,  da to blev konverteret til IUI pga for få æg og 1 ikke talte pga et fuck-up under tranferering (burde nok ha talt, men de var large, det var mit første forsøg og men alt så lyst og godt ud)
Anyway, de vil gerne have os til at opgive og har tydelig sagt at de mener jeg nu er for gammel.

Nå, men jeg har taget Suprefact injektioner siden 30/4. Men jeg har hele tiden haft lidt ondt i underlivet, en trykken.

Min mestruation er så ikke kommet. Den burde være kommet for en 4-6 dage siden. Jeg har testet 2 gange undervej, for lige at sikre mig.

Fandme så, i går morges - to streger! Jeg er fuldstændig kulret! Jeg ringede til min læge der bare henviste mig til fertilitetsklinikken, og den ku man først ringe til flere timer senere.
Da jeg endelig kom igennem til fertilitetsklinikken, så sagde de jeg sku stoppe Suprefact og komme på onsdag til en scanning.

Jeg er SÅ nervøs. Jeg er så bange for at det bare er noget tilfældigt, at det ikke er en graviditet. Jeg vil så gerne ha det bekræftet, taget en blodprøve, anything. Hvad nu hvis det ikke er noget?
Men i de to et halvt år vi har været i behandling har der aldrig været to streger før ... Aldrig. Please lad det her være noget!

Det kværner rundt i hovedet på mig om noget andet kan give falsk udslag, men jeg kender ikke til noget. Damn jeg håber den er god nok!

Ikke gravid

Nå ja, jeg er ikke gravid. :( Heller ikke denne gang ...

La la la la

Jeg havde en totalt god weekend. :)
Lørdag var der Dark Market. Mig og T kom ikke ud af døren som planlagt (what else is new), men vi kom da afsted. Og jeg synes egentligt selv jeg så okay ud - jeg fik da bzzz'et håret ned og lagt make up og generelt ku jeg genkende migselv. :) Og så var det lidt rart at se T dullet, det er også et stykke tid siden. <3
Pissehyggeligt. Gode venners selskab, og spændende bekendte.
Jeg havde lige en "fuck, hvad gør jeg?" da det var tid til at junke hormoner, men jeg fik heldigvis lov til at liste ned til bandets lydprøve. Jeg satte mig i det frastødende lokale (ha ha) og linede mit grej op. Det gik heldigvis fint og jeg fik sprøjtet det ind jeg skulle. Barmanden gloede lidt da jeg bad ham smide en håndfuld tomme ampuller, spøjte og brugte spritservietter ud, men hva ... :)
Nå, men vi hyggede rundt, smuttede ud at spise med to venner og kom tilbage til modeshowet. WOW!
Fede fede kjoler!!!
Desværre var T for træt til koncerten, og jeg fik hovedpine og kvalme af mængden af cigaretrøg. Så vi endte med at suse hjem lige inden bandet gik på.
Men hey - vi kom ud!

Søndag var store hyggedag. Vi havde venner på besøg til frokost. Jeg legede totalt husmor, og selvom vi ikke havde købt ind til det, lykkedes det mig at diske op med noget mad der virkede okay. Og et dækket bord med servietter og det hele! ;)
Efter frokost kørte vi så i skoven for at plukke svampe. Vi fandt bare ikke nogen ... Men det var totalt hyggeligt at være i skoven, og vi plukkede brombær og jeg blev væk. :) Men jeg blev fundet igen, så det var okay.

Da vi kom tilbage til bilen begyndte det at pisse ned. :D
Min veninde fik så den idé at vi sku lave rå ælekage af hendes medbragte øko-æbler, så vi biksede en æblekage sammen af makroner med portvin, revne æbler, flødeskum og hakkede mandler. Uhm, det blev totalt godt! Og jeg nød at ha gæster. Det troede jeg ikke nogen gad, men nu har det været op til flere! Hurra! :)

Anyway, jeg er ikke i skrivehumør, som måske mærkes ...

IVF er aflyst. Der var et æg der havde taget føringen, og så kan kun dét høstes. Vi besluttede at konvertere til en insemination. Jeg bliver gravid på onsdag ...
Jeg er lettere skuffet, men forhåbningsfuld. 

Glimt

Dagens optur er mit nye læderkorset. Jeg bestilte det fra What Katie Did, som egentligt ikke lavede den model i læder, men det gjorde de så til mig. :D Det passer rimelig godt. Ikke perfekt, men tæt på nok til at jeg er rigtig glad. :D
Så det sku fejres. Sammen med mine sko fra jul. Og en evt. ægløsning. Hele tre fluer med ét SMÆK. *lol*

Ellers går det ret skævt.
Det er simpelthen lidt for meget det hele, jeg kan ikke følge med.

Men basicly handler det jo nok om et sporskifte og min uvilje.

Jeg oplevede btw en dyb meditativ tilstand her i går, hvor jeg pludselig følte der strømmede energi til mig. Jeg håber jeg kan gøre det igen ...

Og ellers er jeg vist bare ked af det, en stor del af tiden. Jeg har en voldsom trang til at synes det er rigtig synd for mig, men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Så jeg lader være ...

Men små glæder. Sofabord. Tre små guld-borde. Ts grå hår. Brunsviger. Fantasticon. Læderkorset. Rotter. Liv. Udsigten til fjorden hver dag, på vej hjem.

:)

Jeg sku til at skrive noget kævl til m. Dvs. jeg havde skrevet løs, men synes det var så argh-agtigt at jeg ikke sendte det. Så nu har jeg bare ikke svaret.
Men noget af det gik ud på at jeg ønsker ham lykkelig. Hvilken man ikke kan være i længere tid ad gangen, men mest i glimt. Så jeg ønskede ham masser af glimt. Men det blev for weird. Så derfor ... stilhed.

Nå.

Jeg ønsker mig selv flere glimt. :)

SVØM små celler, SVØM!