Vi havde forsøgt at få barn i fire år, da jeg i 2010 blev gravid med Saga. Vi havde været gravide en enkelt gang før, tre år tidligere, men det endte i en missed abortion. Vi var i fertilitetsbehandling i to og et halvt år inden Saga blev skabt, og gennemgik adskillige inseminationer og IVF’er, men mirakuløst nok var Saga hjemmelavet, helt økologisk.
Fødslen gik for tidligt i gang, fordi jeg havde udviklet en mængde fibromer (muskelknuder) på livmoderen, der voksede meget hurtigt. Da hun blev født havde jeg fem store fibromer på 8-10 cm og disse dannede et ve-fremkaldende stof. Jeg havde haft stærke smerter i halvanden måned inden det kulminerede med den for tidlige fødsel.
Selve fødslen gik godt, men var dybt traumatisk fordi vi vidste vores datter ville dø af den.
Det er der hårdeste jeg nogensinde har været ude for. Der er ikke ord til at beskrive hvor meget jeg ønskede min lille datter, hvor højt jeg elske rhende og hvor ubærligt det er at have mistet hende.
Efter fødslen var dommen at jeg ikke længere var i stand til at gennemføre en graviditet. Fibromerne på min livmoder var der stadig, og var så store, at det samme ville ske igen, bare hurtigere. Derudover gav fibromerne mig voldsomme blødningsforstyrrelser, og lægerne anbefalede at jeg fik livmoderen fjernet. Det var jeg dog slet ikke parat til, før jeg var sikker på at alt håb var ude.
I starten af december 2010, lidt over tre måneder efter Sagas fødsel, blev jeg opereret og alle fibromerne blev fjernet kirurgisk. Det var tvivlsomt om det ville lykkedes, og de kunne ikke garantere mig at jeg ville vågne af narkosen med livmoderen i behold, men det gik over al forventning! Min livmoder helede pænt op.
Chancen for en ny graviditet er dog så lille at den er ikke-eksisterende. Det tog os tre år at skabe Saga, med forsøg hver måned, der er nu gået over tre år og tiden er løbet ud.
Hvis det mirakuløst alligevel skulle lykkes en dag, så kan fibromerne desværre komme igen. De voksede pga. den store mængde østrogen i min krop, og den vil øges igen ved en ny graviditet. Så der er en risiko for at jeg kan miste endnu et barn.
Efter operationen er der også en risiko for, at min livmoder kan briste under en gravidtet, men den er ikke så høj, at det er uforsvarligt at prøve.
Da jeg startede denne blog skrev jeg "Lige nu heler jeg. Og sørger. Så må vi tage den derfra ...". Det er nu flere år siden, jeg er helet, jeg har sørget, og gør det til dels stadig og jeg har ikke fået et levende barn. Vi står der nu hvor vi må erkende at det nok ikke vil ske, Saga forbliver vores eneste barn, vi bliver ikke forældre igen.
