Jeg er en 49-årig kvinde der ikke fuldt har fundet livsglæden efter at have gennemlevet mit livs værste krise.
Efter flere års opslidende fertilitesbehandling blev jeg i 2010 spontant gravid. Men jeg fødte min datter alt for tidligt, og hun levede blot få minutter.
Jeg har været igennem et langt forløb med at skulle deale med sorgen og smerten og finde en ny mening med livet. Det holder stadig hårdt med det …
Jeg valgte de første 7 år efter vi mistede at være semi-anonym, så det var lettere for læsere at forholde sig til mine tanker og følelser - uden et forudfattet indtryk.
I min sorg følte jeg mig meget løsrevet fra mit øvrige liv, min sorg er den samme som alle andre mødre der har mistet, uanset hvilke typer vi er og hvordan vi lever vore liv. Jeg havde brug for først og fremmest at identificere mig som værende mor til min datter, uagtet hvem jeg ellers er og hvad der ellers sker i mit liv. Af den grund brugte jeg et andet navn (Selene) og havde ikke billede på.
Det har ændret sig lidt.
Jeg er almindeligvis en ret åben
og udadvendt type, men på denne blog havde jeg længe brug for at dét at jeg er Sagas mor var det væsentligste ved mig. Med tiden har det ændrer sig så jeg nu har mere brug for at være hele mig, vise mere af mig selv og bruge mit rigtige navn, så det gør jeg nu.
