Jeg synes egentligt ikke jeg er så hormonel. Jeg kan læse at mange andre gravide har kort lunte, ryger i klammeri med kæresten og generelt er ret så bitchy. Men jeg et vist okay mild og overbærende. T synes heller ikke han kan mærke noget. Jeg undrer mig lidt, for jeg er ellers meget plaget af graviditetsgener, så jeg vil tro at hormonerne kører på højtryk.
Der dog tre episoder hvor jeg nok var noget hormonel ...:
En lille mørklødet pige løb rundt mellem tøjstativernei H&M og småhulkede i stigende panik. Hun var tydeligvis blevet væk fra sin mor. Jeg tog kontakt til hende og prøvede at berolige hende med at vi nok skulle finde hendes mor. Men jeg er usikker på om hun helt forstod mig, jeg tror hun var arabisk, så enten var hendes danske ikke flydende, eller også var hun for fortvivlet til at kunne kommunikere. Anyway - jeg kaldte ud til hele etagen hvem der manglede en lille pige, moderen dukkede op og pigen stormede hende i møde.
MEN så snart jeg så pigen være ked af det var jeg selv ved at græde! Jeg ku simpelthen ikke bære at hun var så panisk. Da jeg snakkede med hende, måtte jeg tage mig sammen for ikke selv at storhulke ... Det var næsten pinligt. Jeg var dybt berørt. SÅ empatisk plejer jeg ikke at være. Men hendes fortvivlethed stak mig hårdt i hjertekulen, jeg kunne slet ikke ha at hun var så ked af det.
Næste episode var da T snakkede om at han gerne vil ha motorcykelkørekort. Jeg synes det er en ret dårlig idé, da jeg er bange for at han skal komme ud for en ulykke - de ser så udsatte ud, motorcyklisterne. Og så væltede tårene frem, midt i en bus, fordi jeg forestillede mig at han skulle komme til skade. Det var vildt pinligt. Han nævnte bare han gerne ville ... Total overreaktion!
Sidste var i dag. Jeg læste nekrologerne i Roskilde Avis, det gør jeg nogengang fordi jeg er nysgerrig på havd folk har heddet og hvordan familien formulerer det. Men fandme, så var jeg ved at tude! Jeg synes det var så sørgeligt at der var familer der mistede deres far/mor/bedsteforælder. Især en hvor manden kun var i start-fyrrene og tydeligvis efterlod sig børn. Det ku jeg slet ikke ha ...
Ja, selvfølgelig er det sørgeligt, men jeg plejer da ikke at tude over det! *lol*
Så lidt hormonel er jeg alligevel ...
- På tirsdag går jeg ind i femte måned. :D
Viser opslag med etiketten hormoner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hormoner. Vis alle opslag
06 august 2010
24 februar 2010
Galoperende hjerte - hormonrelateret?
Jeg har nogle mærkelige fornemmelser, jeg synes mit hjerte indimellem galloperer, andre grange har jeg en sær boblende fornemmelse i brystet.
Jeg har jo været i fertilitetsbehandling i to år nu, med 6 IUI og 5 IVF. Jeg overvejer om det er en bivirkning af alle de hormoner jeg har taget, eller endnu være, syptom på en kommende blodprop.
Jeg ringer til lægen i morgen, men vil alligevel lige forhøre mig hos andre der har taget mange hormoner.
EDIT: Jeg var en tur omkring hospitalet og få taget et EKG, mit hjerte er fint og ingen blodpropper.
Det har enten være indbildt eller ekstrasystoler - ufarlige ekstra hjerteslag, der føles om om hjertet slår en kolbøtte eller at det galloperer afsted (det kan bl.a. udløses af stress/psykisk).
Jeg blev undersøgt grundigt, og efter jeg fik en "all clear", gik alle symptomer væk! Så det har helt klart været fremkaldt af psykisk stress.
Men damn jeg blev forskrækket!
Jeg har jo været i fertilitetsbehandling i to år nu, med 6 IUI og 5 IVF. Jeg overvejer om det er en bivirkning af alle de hormoner jeg har taget, eller endnu være, syptom på en kommende blodprop.
Jeg ringer til lægen i morgen, men vil alligevel lige forhøre mig hos andre der har taget mange hormoner.
EDIT: Jeg var en tur omkring hospitalet og få taget et EKG, mit hjerte er fint og ingen blodpropper.
Det har enten være indbildt eller ekstrasystoler - ufarlige ekstra hjerteslag, der føles om om hjertet slår en kolbøtte eller at det galloperer afsted (det kan bl.a. udløses af stress/psykisk).
Jeg blev undersøgt grundigt, og efter jeg fik en "all clear", gik alle symptomer væk! Så det har helt klart været fremkaldt af psykisk stress.
Men damn jeg blev forskrækket!
06 oktober 2009
La la la la
Jeg havde en totalt god weekend. :)
Lørdag var der Dark Market. Mig og T kom ikke ud af døren som planlagt (what else is new), men vi kom da afsted. Og jeg synes egentligt selv jeg så okay ud - jeg fik da bzzz'et håret ned og lagt make up og generelt ku jeg genkende migselv. :) Og så var det lidt rart at se T dullet, det er også et stykke tid siden. <3
Pissehyggeligt. Gode venners selskab, og spændende bekendte.
Jeg havde lige en "fuck, hvad gør jeg?" da det var tid til at junke hormoner, men jeg fik heldigvis lov til at liste ned til bandets lydprøve. Jeg satte mig i det frastødende lokale (ha ha) og linede mit grej op. Det gik heldigvis fint og jeg fik sprøjtet det ind jeg skulle. Barmanden gloede lidt da jeg bad ham smide en håndfuld tomme ampuller, spøjte og brugte spritservietter ud, men hva ... :)
Nå, men vi hyggede rundt, smuttede ud at spise med to venner og kom tilbage til modeshowet. WOW!
Fede fede kjoler!!!
Desværre var T for træt til koncerten, og jeg fik hovedpine og kvalme af mængden af cigaretrøg. Så vi endte med at suse hjem lige inden bandet gik på.
Men hey - vi kom ud!
Søndag var store hyggedag. Vi havde venner på besøg til frokost. Jeg legede totalt husmor, og selvom vi ikke havde købt ind til det, lykkedes det mig at diske op med noget mad der virkede okay. Og et dækket bord med servietter og det hele! ;)
Efter frokost kørte vi så i skoven for at plukke svampe. Vi fandt bare ikke nogen ... Men det var totalt hyggeligt at være i skoven, og vi plukkede brombær og jeg blev væk. :) Men jeg blev fundet igen, så det var okay.
Da vi kom tilbage til bilen begyndte det at pisse ned. :D
Min veninde fik så den idé at vi sku lave rå ælekage af hendes medbragte øko-æbler, så vi biksede en æblekage sammen af makroner med portvin, revne æbler, flødeskum og hakkede mandler. Uhm, det blev totalt godt! Og jeg nød at ha gæster. Det troede jeg ikke nogen gad, men nu har det været op til flere! Hurra! :)
Anyway, jeg er ikke i skrivehumør, som måske mærkes ...
IVF er aflyst. Der var et æg der havde taget føringen, og så kan kun dét høstes. Vi besluttede at konvertere til en insemination. Jeg bliver gravid på onsdag ...
Jeg er lettere skuffet, men forhåbningsfuld.
Lørdag var der Dark Market. Mig og T kom ikke ud af døren som planlagt (what else is new), men vi kom da afsted. Og jeg synes egentligt selv jeg så okay ud - jeg fik da bzzz'et håret ned og lagt make up og generelt ku jeg genkende migselv. :) Og så var det lidt rart at se T dullet, det er også et stykke tid siden. <3
Pissehyggeligt. Gode venners selskab, og spændende bekendte.
Jeg havde lige en "fuck, hvad gør jeg?" da det var tid til at junke hormoner, men jeg fik heldigvis lov til at liste ned til bandets lydprøve. Jeg satte mig i det frastødende lokale (ha ha) og linede mit grej op. Det gik heldigvis fint og jeg fik sprøjtet det ind jeg skulle. Barmanden gloede lidt da jeg bad ham smide en håndfuld tomme ampuller, spøjte og brugte spritservietter ud, men hva ... :)
Nå, men vi hyggede rundt, smuttede ud at spise med to venner og kom tilbage til modeshowet. WOW!
Fede fede kjoler!!!
Desværre var T for træt til koncerten, og jeg fik hovedpine og kvalme af mængden af cigaretrøg. Så vi endte med at suse hjem lige inden bandet gik på.
Men hey - vi kom ud!
Søndag var store hyggedag. Vi havde venner på besøg til frokost. Jeg legede totalt husmor, og selvom vi ikke havde købt ind til det, lykkedes det mig at diske op med noget mad der virkede okay. Og et dækket bord med servietter og det hele! ;)
Efter frokost kørte vi så i skoven for at plukke svampe. Vi fandt bare ikke nogen ... Men det var totalt hyggeligt at være i skoven, og vi plukkede brombær og jeg blev væk. :) Men jeg blev fundet igen, så det var okay.
Da vi kom tilbage til bilen begyndte det at pisse ned. :D
Min veninde fik så den idé at vi sku lave rå ælekage af hendes medbragte øko-æbler, så vi biksede en æblekage sammen af makroner med portvin, revne æbler, flødeskum og hakkede mandler. Uhm, det blev totalt godt! Og jeg nød at ha gæster. Det troede jeg ikke nogen gad, men nu har det været op til flere! Hurra! :)
Anyway, jeg er ikke i skrivehumør, som måske mærkes ...
IVF er aflyst. Der var et æg der havde taget føringen, og så kan kun dét høstes. Vi besluttede at konvertere til en insemination. Jeg bliver gravid på onsdag ...
Jeg er lettere skuffet, men forhåbningsfuld.
28 september 2009
Den lille kemiker (sådan laver man (måske) børn)
- fortsættelse på min blog fra i går.
Nå, her til morgen var kaotisk. Jeg havde sat vækkeuret til 8.10, for lige at ku nå ud og tisse inden jeg sku ringe til fertilitetsklinikken og melde klar. Man har lige et vindue på et kvarter til at ringe, derefter er der lukket. 8.15 til 8.30.
Men det lykkedes. De sku så ringe tilbage efter 9 og sige om der var go eller ej. Så jeg tøffede op til computeren for at se hvordan helvede man kommer fra Roskilde til Herlev Hospital. Kl. 8.30 ringer mobilen så, men nedenunder. Og inden jeg får galopperet ned af vindeltrappen, holder den op. Damn.
De ringer ikke igen ...
Jeg finder ud af at det tager mellem en og to timer at komme derud, fuck da. Jeg ved de altid stikker tider omkring kl.11, så jeg ka ikke nå det, hvis de ikke siger til NU. Så jeg ringer til dem kl. 9.30, og yes, jeg har en tid kl. 11.15. På det tidspunkt sidder jeg stadig uvasket og i bar røv, så hvis jeg skal nå den tid, skal jeg ud af døren right away. Krise!
Så jeg ringer til min mor der heldigvis ikke har klienter før kl. 14, og godt kan køre mig. Pyha!
Men så er der lige det, at jeg har en tid hos en mand i Tune kl. 12, der sku fikse min dumme arm. Så ringe, maile, ringe og forsøge at aflyse.
Hvilket er PIS, for jeg skal på et Flash kursus onsdag, og hvis han ku ha gjort noget godt for min arm inden jeg sku sidde med en mus, ville det være en god ting.
Nå, men det lykkedes mig at fange ham og jeg får en tid næste mandag. Æv at der skal gå så længe. :(
Afsted til Herlev, uden morgenmad, og derude er venteværelset proppet.
Hvor er jeg glad for at jeg har vænnet mig til det. At jeg ikke er nervøs eller ked af det. Når jeg kigger rundt, ka jeg se på de andres ansigter og kropssprog hvor ufedt folk i vores situtation har det. Det ER bare ikke sjovt.
Nå, men jeg får læst et halvt dameblad, og så er det til min store glæde min yndlingslæge, Måns, jeg skal ind til. Fedt!
Alt er vel, men denne gang kører vi kort cyklus og da jeg er noget så usexet som "low responder" prøver vi lige nogle nye hormoner.
Hvilket viser sig at være et mindre kemisæt!
Jeg skal nu dagligt blande tørstof med opløsningsvæske i tre ampuller af én type og tre ampuller af en anden type og injicere det.
Først stille op, så knække hætter af, så spritte gummidækslerne, så knække halsen af den lille glasampul med opløsningsvæsken, så sætte den pink nål på sprøjten og trække væsken op. Stikke i gummidækslet på første ampul og sprøjte det ned, så tørstoffet opløses og bliver flydende. Så trække opløsningen op og gentage i de øvrige fem ampuller. Til sidst har jeg en sprøjte fuld af blandingen af to hormoner. Nålen skiftes til den blå, tyndere, jeg spritter huden af og injicerer til sidst opløsningen i maveskindet.
Pyha for en tidskrævende procedure!
Efter fem dage skal jeg så tage endnu et hormon også, som kommer i en pakning med en forfyldt sprøjte, hvor der også skal opløses tørstof og skiftes kanyle. Men selvfølgelig ikke samme system. Nemt skal det ikke være ...
Fuck da!
Jeg mangler en hvid kittel, nogle tykke briller og et apparat der bobler i baggrunden ...
Nå, men hjemme igen ... Og endelig får jeg noget at spise.
PLEASE VIRK DENNE GANG!
Nå, her til morgen var kaotisk. Jeg havde sat vækkeuret til 8.10, for lige at ku nå ud og tisse inden jeg sku ringe til fertilitetsklinikken og melde klar. Man har lige et vindue på et kvarter til at ringe, derefter er der lukket. 8.15 til 8.30.
Men det lykkedes. De sku så ringe tilbage efter 9 og sige om der var go eller ej. Så jeg tøffede op til computeren for at se hvordan helvede man kommer fra Roskilde til Herlev Hospital. Kl. 8.30 ringer mobilen så, men nedenunder. Og inden jeg får galopperet ned af vindeltrappen, holder den op. Damn.
De ringer ikke igen ...
Jeg finder ud af at det tager mellem en og to timer at komme derud, fuck da. Jeg ved de altid stikker tider omkring kl.11, så jeg ka ikke nå det, hvis de ikke siger til NU. Så jeg ringer til dem kl. 9.30, og yes, jeg har en tid kl. 11.15. På det tidspunkt sidder jeg stadig uvasket og i bar røv, så hvis jeg skal nå den tid, skal jeg ud af døren right away. Krise!
Så jeg ringer til min mor der heldigvis ikke har klienter før kl. 14, og godt kan køre mig. Pyha!
Men så er der lige det, at jeg har en tid hos en mand i Tune kl. 12, der sku fikse min dumme arm. Så ringe, maile, ringe og forsøge at aflyse.
Hvilket er PIS, for jeg skal på et Flash kursus onsdag, og hvis han ku ha gjort noget godt for min arm inden jeg sku sidde med en mus, ville det være en god ting.
Nå, men det lykkedes mig at fange ham og jeg får en tid næste mandag. Æv at der skal gå så længe. :(
Afsted til Herlev, uden morgenmad, og derude er venteværelset proppet.
Hvor er jeg glad for at jeg har vænnet mig til det. At jeg ikke er nervøs eller ked af det. Når jeg kigger rundt, ka jeg se på de andres ansigter og kropssprog hvor ufedt folk i vores situtation har det. Det ER bare ikke sjovt.
Nå, men jeg får læst et halvt dameblad, og så er det til min store glæde min yndlingslæge, Måns, jeg skal ind til. Fedt!
Alt er vel, men denne gang kører vi kort cyklus og da jeg er noget så usexet som "low responder" prøver vi lige nogle nye hormoner.
Hvilket viser sig at være et mindre kemisæt!
Jeg skal nu dagligt blande tørstof med opløsningsvæske i tre ampuller af én type og tre ampuller af en anden type og injicere det.
Først stille op, så knække hætter af, så spritte gummidækslerne, så knække halsen af den lille glasampul med opløsningsvæsken, så sætte den pink nål på sprøjten og trække væsken op. Stikke i gummidækslet på første ampul og sprøjte det ned, så tørstoffet opløses og bliver flydende. Så trække opløsningen op og gentage i de øvrige fem ampuller. Til sidst har jeg en sprøjte fuld af blandingen af to hormoner. Nålen skiftes til den blå, tyndere, jeg spritter huden af og injicerer til sidst opløsningen i maveskindet.
Pyha for en tidskrævende procedure!
Efter fem dage skal jeg så tage endnu et hormon også, som kommer i en pakning med en forfyldt sprøjte, hvor der også skal opløses tørstof og skiftes kanyle. Men selvfølgelig ikke samme system. Nemt skal det ikke være ...
Fuck da!
Jeg mangler en hvid kittel, nogle tykke briller og et apparat der bobler i baggrunden ...
Nå, men hjemme igen ... Og endelig får jeg noget at spise.
PLEASE VIRK DENNE GANG!
Abonner på:
Opslag (Atom)