Vi har nu hentet Sagas urne, i dejligt solskinsvejr. Meget passende. Vi gik hånd i hånd op gennem byen til begravelsesforretningen, hvor vi ikke har været før.
Jeg græd oppe hos bedmanden, men det gik ... Jeg har indtryk af at de har behandlet hende godt, og jeg så et billede af den kiste hun blev lagt i. Den var fin.
Urnen er sort, som vi ønskede. Desværre er der et klistermærke på toppen, men informationer om hvem hun er, og kremeringen. Hvis jeg prøver at fjerne det, tager det den sorte overflade med, øv! Det er lidt dårligt.
Jeg må klistre noget andet henover.
På vej hjem fortalte T at han også havde givet hende et navn i sit hjerte, ligesom jeg havde. Sjovt nok tænkte jeg i går på at hun mangler et mellemnavn. Jeg har ikke skrevet hendes fulde navn nogen steder, fordi jeg synes der mangler et, for at det klinger rigtigt. Og det kom han så med.
Passende at hun får sit fulde navn når vi går der sammen, bærende hendes aske, i solskin og med udsigt til fjorden. <3
Vi ved nu at hun hedder Saga Tinubriel.
I min mailbox lå så de rigtige originalbilledfiler af Saga, hurra! I høj opløsning og i farver, mere tydelige. Og så var der et mere med, end papirsbillederne. Det var nok sorteret fra fordi det er meget lig et af de andre, men man lige kan se en hånd i billedet. Men jeg er nu glad for det også, og hånden giver et størrelsesperspektiv.
Så alt i alt godt.
Mig og T åd os kvalmeramte i flødeskumskager. Det skulle der til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar