Av.

Noget der rammer mig er, at der ikke kommer noget nyt fra mig om mit barn.
Der kommer ikke nye billeder. Der er ikke mere at fortælle. Alt der kan komme er om mig, min sorg, min process. Men der er ikke nyt om Saga.

Jeg er jo vant til at skrive på nettet, og til at udveksle. Men for at få noget må du bidrage med noget, siger du ingenting, er der ingen der svarer dig ... For at mærke andre, må man selv række ud.

Jeg kan række ud omkring min sorg, men noget af mit behov er åbenbart også omkring min datter. Som enhver mor vel. Hvordan kan jeg kommunikere om min datter, når der ikke er noget nyt?

Den slår mig lige nu, og gør ondt.
Hun er bare væk. Ingen nye billeder eller historier. Nogensinde.