Kvalme

Ydrk. Så kom den. :(
Jeg har godt mærket det lidt de sidste dage, sådan korte anfald der har fået mig til at gagge. Men det er drevet over rimlig med det samme.
Men så her til morgen - Føj! Der måtte jeg styrte ned og kaste op. Og i mit krumbøjede "holde-sig-for munden" galopløb ned af trapperne og ud på badeværelset, lykkes det mig lige at hamre mit ene bryst ind i dørhåndtaget. Med mine overfølsomme brystvorter. *piv*

I'M TOO OLD FOR THIS SHIT! :-S

Det er virkelig sært med alle de fysiske forandringer, jeg føler mig fucked up både mentalt og fysisk. Nu har jeg ønsket det så længe, og når det så kom, så er jeg helt uforberedt på hvor indgribende det faktisk er. Hvor meget hele min krop ændrer sig og belastes.
Weird.

Bekymringer ...

Well, jeg har og har haft forfærdeligt ondt. Mere ondt end hvad jeg har indtryk af er normalt. Jeg tænkte først det bare var ligamentsmerter, men jeg synes godt nok det er meget jeg har ondt ...
I går havde jeg så også lidt brunligt blodudflod, men meget meget lidt. Jeg var dog overbevist om at om lidt ville der komme frisk blod og jeg ville abortere.
Der har så ikke været mere blod, så nok ikke.

Jeg overvejer om det kan være fibromerne der gør at der gør ondt, men jeg frygter abort eller MA.

Jeg synes heller ikke mine bryster er så ømme som de bør være, de er ømme, men slet slet ikke som da jeg var gravid for tre år siden (MA i 9. uge).

Fuck jeg er bekymret! Jeg er så bange for at det ikke holder. Min kropsfornemmelse siger at det ikke gør. Jeg føler mig mindre gravid i dag end de andre dage.

Jeg bliver sindsyg! Det er ubærligt at skulle bekymre sig så meget. :(

EDIT:
Så blev det fredag. Efter at ha siddet i sofaen i en uge, ude af stand til at kunne noget som helst, totalt nedtrykt. Og selvfølgelig ... det hele er i mit hovede. Der er intet galt!
Jeg er stadig gravid, den vokser og hjertet slår. I dag er den 6+6, jeg går ind i 8. uge i morgen.

Her er vores haletudse:

<3 <3 <3 <3 <3

YES!

Scanningen her til morgen gik godt, der var to læger og en sygeplejerske der grundigt scannede min livmoder, og nu ku de IKKE finde nogen graviditet uden for livmoderen, det har nok været et fibrom der snød.
I stedet så de nu et lille foster i sækken inde i livmoderen - og hjerteblink! :D Dvs. nu slår hjertet på den lille haletudse! :D
Så jeg er alligvel normalt gravid. :D

Jeg skal til løbende kontrol, men alarmen er afblæst.

Næste scanning er på fredag.

HURRA! :D

Pis også - og yderligere pis

Vi var til scanninng i går, i 6. uge. Jeg har set scanningsbilleder på nettet hvor man godt se noget, og jeg trængte til at se at den VAR der og alt var okay. Men men, fremfor at berolige os gjorde det det modsatte.

Først mente hun graviditetssækken måske var tom, og så gik hun på jagt efter en evt. graviditet uden for livmoderen. Hun fandt så noget, der lignede at der måske sad et foster med hjerteblink i en æggeleder. HYL!
Men så var hun alligevel i tvivl.
Det er nemlig pissesvært at se, det hele er gråfnadder. Hun kunne også ha set på et stykke af min tarm eller et aller andet andet.
Så skiftede vi ind i et andet rum med en anden scanner - og nu ku hun ikke finde nogen graviditet uden for livmoderen, men i stedet var der en svag skygge i sækken i livmoderen, der faktisk godt ku være en helt alm. graviditet på det stadie.

Så nu aner vi ikke hvad der er! Måske har jeg en graviditet uden for livmoderen, måske er alt normalt eller måske har jeg både en graviditet uden for livmoderen og en normal graviditet.

Jeg blev sendt hjem med en forklaring om hvordan jeg ku forbløde i bughulen hvis en evt. graviditet uden for livmoderen bristede en blodåre og en formanning om at "tage på skadestuen med det samme hvis du får meget ondt i maven!". Så vi kom ud af døren totalt forvirrede og forskrækkede, og uden at vide om vi skal glæde os, sørge eller hvad.
Og så skal jeg komme igen om en uge når man forhåbentligt bedre kan se hvad der er hvad.
Det bliver en fuldstændig ulidelig uge!!

Så vi er totalt skræmte, forvirrede og slidte. Og det er fandme unfair! Vi har bare ikke fortjent mere pis! Der er grænser til hvad man kan holde til ...

Fuck jeg håber de bare så forkert, og alt er okay!

UPDATE:
Jeg blev ringet op af fetilitetsklinikken, min blodprøve viser at mit Hcg er meget højt, så jeg skal komme i morgen tidlig til en blodprøve og en ny scanning. Jeg skal forberede mig på at jeg evt. bliver indlagt til operation med det samme, hvis det viser sig der er en graviditet uden for livmoderen. FUCK.

Testet positivt - meget bekymret og nervøs

Så står jeg her ...
Jeg er gravid i 6. uge og mirakluløst nok er det sket økologisk, lige inden opstart med Suprefact i 6. IVF-forsøg (dog blev 2 konverteret til IUI, men hormonbehandlingerne var jo til IVF). Jeg har testet positiv 3 gange nu, i mandags, i onsdags og i går, lørdag.

Jeg er psykisk meget præget af lidt over to år i fertilitetsbehandling, med de tanker og følelser, og det fysiske og psykiske slid det medfører. Selvom det sådan set er sket naturligt, er det sket imens jeg mentalt og fysisk var igang med et forsøg.

Jeg har ikke været til scanning endnu og jeg er hamrende nervøs. Jeg er simpelthen så rædselsslagen for at det skal vise sig at der ikke er noget, eller at der er noget galt.
Jeg havde en MA for tre år siden, og det kan jeg mærke at jeg er præget af - jeg forventer underbevidst at det sker igen. Og jeg er konstant bekymret for om jeg nu gør noget skadeligt - samtidig med at jeg rent faktisk har gjort noget dumt allerede, jeg spiste en helvedes masse sushi (med tun = tungmentaller), jeg farvede hår på en veninde (aner ikke om dampene kan skade) og så har jeg spist junk food to dage i træk, fordi jeg ikke orkede at købe ind og lave mad. Bagefter tænkte jeg DOH! og så bekymrer jeg mig endnu mere ... Der er så meget på spil.

Jeg er 39 år, jeg er overvægtig og jeg har lige fået teste mit hormonniveau i forhold til hvor mange æg jeg har tilbage, hvilket var få. Derfor er mit selvbillede at jeg er gammel, og at jeg ikke rigtig dur fysisk. Så lang tid i fertilitetsbehandling har virkelig ændret min opfattelse af min krop. Den skal jeg til at krølle rundt igen, for jeg ER jo blevet gravid ...

Alle siger at jeg skal tænke positivt og ikke må stresse og bekymre mig. Men altså, det er godt nok svært, når min erfaring har været så negativ. Mine tanker strejfer hele tiden graviditeten, er den der, holder det, alt det der kan gå galt. Jeg vender hele tiden tilbage til det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal være i stand til at læne mig tilbage og bare være glad, og tro på at det hele er godt nu. Ikke når det så længe ikke har været spor godt. :-S Jeg er kørt ind på et helt andet tankespor.

Damn, jeg håber der ER noget på scanningen og at det holder. :-S

Endnu mere info

5. uge (9. maj 2010 - 15. maj 2010)
Fosteret er nu 1,25 mm i diameter. En primitiv rygmarv er nu blevet dannet og lukket. De første blodkar og blodlegemer dannes, selv om de fortsat er umodne. Et simpelt hjerte, som er formet som et rør, er dannet og er nu begyndt at slå. Alle organer begynder langsomt at blive formet.

:-D

EDIT:

6. uge (16. maj 2010 - 22. maj 2010)
Fosteret er nu 2,5 mm fra isse til numse. Lever, lunger, milt, bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel dannes. Tarmsystemet består nu af en fortarm, midtertarm og bagtarm. Disse dele skal senere udvikle sig til spiserør, mavesæk og det endelige tarmsystem. Navlesnoren er nu dannet. Hjertet slår fortsat med kun ét kammer, og kredsløbet udvikler sig fortsat. Hovedet tager form, men det vender fortsat fremover.

Jeg testede igen i morges - stadig positv og en endnu kraftigere streg.
Jeg er nervøs for scanningen på onsdag, hvad nu hvis noget er galt? :-S

Kulret - to streger!!!

Vi er/var i gang med nedregulering til det allersidst IVF-forsøg på Herlev, som de på alle mulige måder havde prøvet at komme undeom, da de har sagt lige ud at de ikke tror det vil lykkes os. Det er sådan set også vores 6.,  da to blev konverteret til IUI pga for få æg og 1 ikke talte pga et fuck-up under tranferering (burde nok ha talt, men de var large, det var mit første forsøg og men alt så lyst og godt ud)
Anyway, de vil gerne have os til at opgive og har tydelig sagt at de mener jeg nu er for gammel.

Nå, men jeg har taget Suprefact injektioner siden 30/4. Men jeg har hele tiden haft lidt ondt i underlivet, en trykken.

Min mestruation er så ikke kommet. Den burde være kommet for en 4-6 dage siden. Jeg har testet 2 gange undervej, for lige at sikre mig.

Fandme så, i går morges - to streger! Jeg er fuldstændig kulret! Jeg ringede til min læge der bare henviste mig til fertilitetsklinikken, og den ku man først ringe til flere timer senere.
Da jeg endelig kom igennem til fertilitetsklinikken, så sagde de jeg sku stoppe Suprefact og komme på onsdag til en scanning.

Jeg er SÅ nervøs. Jeg er så bange for at det bare er noget tilfældigt, at det ikke er en graviditet. Jeg vil så gerne ha det bekræftet, taget en blodprøve, anything. Hvad nu hvis det ikke er noget?
Men i de to et halvt år vi har været i behandling har der aldrig været to streger før ... Aldrig. Please lad det her være noget!

Det kværner rundt i hovedet på mig om noget andet kan give falsk udslag, men jeg kender ikke til noget. Damn jeg håber den er god nok!

JOY :D

Jeg er blevet lidt mere hemmelig med mit liv, mest pga jobsøgning - man ved aldrig hvad der kommer videre til hvem, og hvilken konsekvens det evt. kan have.

Men men, der er jo nogle stykker der har fuldt med i mit liv i mange år, og som godt ved hvad jeg ønsker mig allermest i hele verden, men har svært ved at få.

Men fandme, miraklet er sket! Ihvertfald lige nu. :)
Jeg ved ikke om det holder, om det bliver til noget. Men lige nu er det som jeg ønsker!!!! :D

Yes, dét du tænker, hvis du kender mig, er sket! Oven i købet helt af sig selv!