Så står jeg her ...
Jeg er gravid i 6. uge og mirakluløst nok er det sket økologisk, lige inden opstart med Suprefact i 6. IVF-forsøg (dog blev 2 konverteret til IUI, men hormonbehandlingerne var jo til IVF). Jeg har testet positiv 3 gange nu, i mandags, i onsdags og i går, lørdag.
Jeg er psykisk meget præget af lidt over to år i fertilitetsbehandling, med de tanker og følelser, og det fysiske og psykiske slid det medfører. Selvom det sådan set er sket naturligt, er det sket imens jeg mentalt og fysisk var igang med et forsøg.
Jeg har ikke været til scanning endnu og jeg er hamrende nervøs. Jeg er simpelthen så rædselsslagen for at det skal vise sig at der ikke er noget, eller at der er noget galt.
Jeg havde en MA for tre år siden, og det kan jeg mærke at jeg er præget af - jeg forventer underbevidst at det sker igen. Og jeg er konstant bekymret for om jeg nu gør noget skadeligt - samtidig med at jeg rent faktisk har gjort noget dumt allerede, jeg spiste en helvedes masse sushi (med tun = tungmentaller), jeg farvede hår på en veninde (aner ikke om dampene kan skade) og så har jeg spist junk food to dage i træk, fordi jeg ikke orkede at købe ind og lave mad. Bagefter tænkte jeg DOH! og så bekymrer jeg mig endnu mere ... Der er så meget på spil.
Jeg er 39 år, jeg er overvægtig og jeg har lige fået teste mit hormonniveau i forhold til hvor mange æg jeg har tilbage, hvilket var få. Derfor er mit selvbillede at jeg er gammel, og at jeg ikke rigtig dur fysisk. Så lang tid i fertilitetsbehandling har virkelig ændret min opfattelse af min krop. Den skal jeg til at krølle rundt igen, for jeg ER jo blevet gravid ...
Alle siger at jeg skal tænke positivt og ikke må stresse og bekymre mig. Men altså, det er godt nok svært, når min erfaring har været så negativ. Mine tanker strejfer hele tiden graviditeten, er den der, holder det, alt det der kan gå galt. Jeg vender hele tiden tilbage til det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal være i stand til at læne mig tilbage og bare være glad, og tro på at det hele er godt nu. Ikke når det så længe ikke har været spor godt. :-S Jeg er kørt ind på et helt andet tankespor.
Damn, jeg håber der ER noget på scanningen og at det holder. :-S
Jeg er gravid i 6. uge og mirakluløst nok er det sket økologisk, lige inden opstart med Suprefact i 6. IVF-forsøg (dog blev 2 konverteret til IUI, men hormonbehandlingerne var jo til IVF). Jeg har testet positiv 3 gange nu, i mandags, i onsdags og i går, lørdag.
Jeg er psykisk meget præget af lidt over to år i fertilitetsbehandling, med de tanker og følelser, og det fysiske og psykiske slid det medfører. Selvom det sådan set er sket naturligt, er det sket imens jeg mentalt og fysisk var igang med et forsøg.
Jeg har ikke været til scanning endnu og jeg er hamrende nervøs. Jeg er simpelthen så rædselsslagen for at det skal vise sig at der ikke er noget, eller at der er noget galt.
Jeg havde en MA for tre år siden, og det kan jeg mærke at jeg er præget af - jeg forventer underbevidst at det sker igen. Og jeg er konstant bekymret for om jeg nu gør noget skadeligt - samtidig med at jeg rent faktisk har gjort noget dumt allerede, jeg spiste en helvedes masse sushi (med tun = tungmentaller), jeg farvede hår på en veninde (aner ikke om dampene kan skade) og så har jeg spist junk food to dage i træk, fordi jeg ikke orkede at købe ind og lave mad. Bagefter tænkte jeg DOH! og så bekymrer jeg mig endnu mere ... Der er så meget på spil.
Jeg er 39 år, jeg er overvægtig og jeg har lige fået teste mit hormonniveau i forhold til hvor mange æg jeg har tilbage, hvilket var få. Derfor er mit selvbillede at jeg er gammel, og at jeg ikke rigtig dur fysisk. Så lang tid i fertilitetsbehandling har virkelig ændret min opfattelse af min krop. Den skal jeg til at krølle rundt igen, for jeg ER jo blevet gravid ...
Alle siger at jeg skal tænke positivt og ikke må stresse og bekymre mig. Men altså, det er godt nok svært, når min erfaring har været så negativ. Mine tanker strejfer hele tiden graviditeten, er den der, holder det, alt det der kan gå galt. Jeg vender hele tiden tilbage til det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal være i stand til at læne mig tilbage og bare være glad, og tro på at det hele er godt nu. Ikke når det så længe ikke har været spor godt. :-S Jeg er kørt ind på et helt andet tankespor.
Damn, jeg håber der ER noget på scanningen og at det holder. :-S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar