Viser opslag med etiketten gener. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gener. Vis alle opslag

15 august 2010

Forkølet. :( Og har mere og mere ondt. *piv*

Øv, efter en hård uge med start på nyt job er jeg blevet møgforkølet. Kan ikke helt vurdere om det er med eller uden feber, men jeg snotter, er træt og så er jeg ved at kaste op når jeg pudser næse, fordi jeg ikke lige kan ha at jeg ikke kan få vejret et øjeblik.
Damn det er ikke rart!

Jeg læste at gravide kan være længere om at blive raske igen, øv.

Derudover har jeg tiltagende ondt. Tror det er en grim omgang ligamentsmerter, måske ekstra smertefulde pga mine fibromer. Men jeg føler mig som en der er meget længere henne, sukker og stønner og vender mig som en elefant. Det gør ondt når jeg rejser mig, sætter mig, vender mig i sengen osv. Øv.
Og så har jeg en tyngdefornemmelse i underlivet, der bliver værre henad aften. Orker ingenting. :(

De her dage synes jeg bare det er rigtig ufedt at være gravid, selvom baby er mega mega ønskebarn!

10 august 2010

Første arbejdsdag og meget ondt

Jeg startede nyt job i går efter at ha gået hjemme hele graviditeten indtil nu. Så tidligt op og afsted med bus og tog.

Jeg lagde ud med kvalme. Meget. Det med tidligt op provokerer det åbenbart.
Og i løbet af dagen er jeg blevet mere og mere øm i underlivet. Det føles tungt.

Efter fyraften var jeg helt udkørt. Totalt træt. Kvalme igen (træthed) og så fik jeg ONDT. Mit underliv føles tungt som bly, det jager langs siderne af maven og trækker og nager.

Jeg slog op i min graviditetsbog om 19. uge (i dag) og der stod at mange kunne have RET ondt på det her tidspunkt pga. ligamentsmerter, fordi det hele vokser igen. Og smerterne var beskrevet nøjagtig som jeg mærker dem.
Men jeg blev nu alligevel bekymret pga samfaldet med jobsstart.

Nu skal jeg afsted igen, og synes stadig jeg er øm. Har ikke lyst til den lange tur ... Men well, jeg er glad for at arbejde igen (grafiker, sidder ned det meste af tiden).

Hmmm, det er sgu lidt svært når man bekymrer sig så nemt. Men av altså!

04 august 2010

Pinligt! Tisser i bukserne ...

Jeg havde en rimlig kikset dag, kærsten og jer tog en ekspedition til Knuthenborg Safaripark, og efter en halv times kørsel fik jeg voldsom kvalme. Vi holdt ind på en tank og jeg susede på toilettet for at kaste op. På toilettet kaster jeg op, men krampetrækningerne er så voldsomme at jeg tisser lidt i bukserne! DAMN!
Det har jeg aldrig gjort før!

Og jeg havde ikke noget skiftetøj med. :-S Heldigvis var det kun ganske lidt, der blev ligesom lige klemt et svæt ud. Men mine trusser var lidt våde og det var gået igennem mine leggins. PINLIGT! heldigvis havde jeg en nederdel udover, så man ikke kunne se en våd plet. Og jeg tørrede så meget med papir som jeg nu kunne, stoffet var dog stadig ikke tørt. Så afsted på udflugt med småvåde bukser. Øv.

Jeg har i dag tilmeldt mig et FOF kurse med Bevægelse for gravide, der inkluderer bækkenbundsøvelser! ... ;) Jeg troede jeg var okay på dét punkt, men åbenbart ikke ...

Men nej, at tisse i bukserne har jeg altså ikke gjort siden jeg var lille! Dét synes jeg ikke var rart!

22 juli 2010

De første "skader" på mavehuden

Øv, så fik jeg de første skader i huden.

Jeg har en meget uelastisk hud, og har i forvejen strækmærker alle vegne, fordi huden brister ved den mindste udvidelse. da jeg var 14 fik jeg lilla strækmærker på lår og bryster, selvom jeg på ingen måde var overvægtig.
Nu får jeg typisk marmoreringer, og har det på indersiden af overarmen, i knæbukket, langs mavens underkant og på brysterne.

Men de sidste par år er jeg også begyndt at få små synlige blodkar på benene, områder hvor man kan se et net af små tynde lilla "træer". Min mor har det rigtig meget på benene, og jeg tror det er arveligt.

Nå men, i går opdagede jeg så et net af de lilla blodårer på min mave! Øv! Jeg tror ikke de går væk igen. Dem jeg har på benene er permanente. Og får jeg allerede nu sådan noget på maven, i 16. uge, bliver det nok rigtig slemt.

Jeg har vænnet mig til tanken om at jeg nok får mange strækmærker, men blodårernettene havde jeg ikke lige regnet med ...

Mht. strækmærker, så tror jeg at jeg får den slags mave hvor det hele er sprækker, så huden bagefter bliver helt rynket. Men det lever jeg med, baby er meget et ønskebarn, at hvis min mave er helt fucked up bagefter, så må jeg købe et par flotte, sexede bodystockings til når jeg vil føre mig frem. :) I forvejen har jeg alligevel for meget appelsinhud og strækmærker til at jeg synes jeg er præsentabel nøgen, men det kan jeg ikke tage mig af ... Sådan er det bare. Og får jeg en rynke-stærkmærke mave, well, så dealer jeg med det.

Men øv da også alligevel! De lilla træer kunne jeg godt ha undværet ...

05 juli 2010

Ondt i maven

Jeg har simpelthen så ondt i maven meget af tiden. Altså maven, ikke underlivet. :)

Min fordøjelse fuckede up da jeg blev gravid, og lige siden har det rumlet og murret og min mave er ofte udspilet. Der er næsten hele tiden en følelse af uro i maven og en "forkert" fornemmelse. Indimellem er det også tarmene der gør ondt, men ofte selve maven.
Jeg plejede at have en kanon stærk mave, jeg ku spise alt. Og min fordøjelse var perfekt.

Selvom der står at progesteron giver træg mave, så bekymrer det mig med den konstante murren og uro. Og så udmatter det mig altid at have lidt ondt.

03 juli 2010

Forandringer

Det er vildt at se min krop forandre sig. Jeg kan godt mærke at jeg ikke er ung, jeg er mere ufleksibel og forandringerne virker voldsommere på mig. Måske er det også derfor der er så meget bøvl med det.
Mine bryster er godt nok vilde! De er vokset en skålstørrelse, men det bedste er at de for det første har løftet sig (!), for det andet er der kommet fyld på oversiden igen, der hvor alderen var begyndt at flade ud. Pludselig er det nogle runde kugler at stoppe i en BH, fremfor flad overside, kugle på undersiden. De ser kanongodt ud. :)
Mine brystvorter er også blevet mærkbart større, mørkere og bliver meget nemt stive i det. Sjovt så store de ku blive lige pludselig.
Om aftenen får jeg blå blodårer som et netværk på mine svulstige bryster, det ser næsten alien-agtigt ud. Både skræmmende og fascinerende. Så vidt jeg ved er det pga den øgede mængde af blod i min krop. Jeg sku ha omkring en liter mere blod nu.

De dårlige ting er kvalmen, som heldigvis har været på retur de sidste par dage. Men den har fyldt alt.
Jeg får stadig kvalme hvis jeg går op ad en bakke, men det er nok en kombination med stakåndetheden pga den øgede blodmængde og derved det øgede blodtryk.
Men damn kvalmen har ellers været styg!

Mine ankler hæver. Sært nok. Det er ikke fordi jeg slæber rundt på noget endnu, jeg har kun taget 1,5 kg på. Men det gør de, pga forandringer i hele min krops funktionalitet.

Jeg får små brune pletter på huden. Sådan store fregner. Så vidt jeg har forstået gør sol det værre, og der er en risiko for at de ikke går væk igen. So be it.

Min mave har flyttet sig. Den er ligesom hoppet opad. Overvægten er kravlet op over taljen, og så buler graviditetsmaven frem ved taljen. Jeg går stadig ind i siderne, men foran er der godt nok en bule der vil noget. Jeg ligner ikke 3. måned, jeg ligner 4. eller 5.!

Min fordøjelse er fucked. Progesteron-hormonet har fucked den up. I starten fik jeg forstoppelse, nu har jeg bare ondt i mave og tarme meget af tiden, luft i maven, rumlen i maven, udspillet mave, uro i maven og har det generelt dårligt med min fordøjelse. Der er konstant en irritation eller smerte, som er pisseirriterende og lidt udmattende. Og så bliver jeg SULTEN. Tit.
Men det er ret ingribende at ha en fucked mave, når jeg normalt kan æde alt uden problemer. Jeg plejer at ha en hamrende god fordøjelse. Nu er den sart og ustabil. Øv.

Jeg har ikke de vilde cravings, kun efter ost. Jeg tror det er kalken jeg vil have. Det var dog vildest for et par uger siden, nu her er det stille og roligt.

Jeg føler mig ikke så opfarende eller ustabil, men det er jeg nok lidt alligevel. Man skal ikke diskutere politik med mig. ;) Jeg prøver dog at sige til og advare om emneskift hvis jeg kan mærke et flush af ukontrolabel irritation.
Men T kan nok bedre bedømme om jeg er Hormonella eller ej.

Jeg har sært nok ret meget lyst til sex, selvom jeg ikke rigtig får handlet på det, andet end på enmandshånd (kvinde, that is). Jeg tror det er den øgede blodtilførsel til underlivet, det kilder. Jeg drømmer også om sex.

Og så drømmer jeg om min graviditet og om barnet. Noget er mareridt, andet er bare drømme. Men i alle drømme er jeg gravid eller har mit barn. Jeg drømte også der kom mælk ud af mine bryster, og at jeg ammede. Hvilket er sært, jeg har jo aldrig prøvet det. Aner ikke om drømmefornemmelsen er sådan det er, eller om det viser sig at være helt anderledes.
Mine drømme er selvfølgelig surrealistiske og weird, trods de realistiske elementer.

Indtil nu har jeg haft det meget fysisk skidt, totalt systemnedbrud. Men de sidste par dage har været bedre. :) Jeg går også ind i 2. trimester om lidt, og det ser ud til at lette lidt. Håber jeg. :) Måske tilvænner jeg mig alligevel.

Hvor er det bare fuckende weird!

09 juni 2010

symptomer forsvinder indimellem

Jeg har haft meget kvalme, men de sidste to dage synes jeg det er meget meget lidt. Jeg synes også mine brystspændinger har været vildere end de lige var i dag og igår. Det gør mig bekymret.

Jeg prøver at sige til mig selv at hvis der var noget galt ville symptomerne ikke forsvinde så pludselig. Og jeg har også læst at det bliver mindre når barnet får sit eget hormonsystem, det kan godt være nu her. Derudover er det jo almindelig at man får det bedre når kroppen vænner sig til der.

Men alligevel bekymrer jeg mig ... :-S

30 maj 2010

Kvalme

Ydrk. Så kom den. :(
Jeg har godt mærket det lidt de sidste dage, sådan korte anfald der har fået mig til at gagge. Men det er drevet over rimlig med det samme.
Men så her til morgen - Føj! Der måtte jeg styrte ned og kaste op. Og i mit krumbøjede "holde-sig-for munden" galopløb ned af trapperne og ud på badeværelset, lykkes det mig lige at hamre mit ene bryst ind i dørhåndtaget. Med mine overfølsomme brystvorter. *piv*

I'M TOO OLD FOR THIS SHIT! :-S

Det er virkelig sært med alle de fysiske forandringer, jeg føler mig fucked up både mentalt og fysisk. Nu har jeg ønsket det så længe, og når det så kom, så er jeg helt uforberedt på hvor indgribende det faktisk er. Hvor meget hele min krop ændrer sig og belastes.
Weird.