Ved ikke hvor jeg er

Jeg er heldigvis ved at være fysisk okay igen, hvilket er hurtigt efter en madforgiftning.
Her til morgen har jeg så fået mensturation, og den holder jeg et uroligt øje med. Sidste gang var jo den første efter fødslen, og der blødte jeg ekstremt voldsomt og måtte tage piller for at stoppe blødningen. det tog 13 dage før den stoppede helt.
Forløbigt ser det okay ud med blodmængden, men jeg er noget anspændt omkring det.
Det kører ikke rigtig for mig med det fysiske ...

Og så missede jeg sorggruppe i går, hvilket virkelig ærger mig meget. Jeg føler ikke at jeg har styr på min sorg, jeg kan ikke rigtig finde ud af hvor jeg er henne i det hele.
Da T kom hjem efter at have været der, og fortalte om det, blev jeg ret "misundelig". Jeg føler at jeg er gået glip af noget, at jeg ikke rigtig er med. Når han fortæller at han også græd lidt, ville jeg ønske at jeg kunne. Fordi jeg føler mig så fjern fra alt lige nu. Jeg vil gerne vide hvad jeg føler, og at blive konfronteret med følelserne kan måske slå lidt hul igennem til det.
Så det er bare rigtig uheldigt at jeg lige skulle blive syg.
I dag sku jeg så ha været til APA-holdet. Det var planlagt at sidst fortalte halvdelen deres historier, denne gang skulle de sidste så fortælle - inkl. mig. Dvs. at jeg misser at høre halvdelen af historierne, så jeg ikke aner hvad det er der er sket for de, det fortalte i dag. Jeg ved så heller ikke lige om jeg så skal fortælle min historie næste gang, eller slet ikke. Det er også brandærgeligt at jeg ikke kunne komme i dag.
Så lige nu føler jeg mig hægtet af det hele.

Jeg har det også ret mærkelig på mit forum for forældre der har mistet for tiden. Der er kommet en del nye, og jeg kan ikke rigtig rumme de nye historier. Jeg har ikke skrevet i nogen af de nye tråde endnu. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.
Jeg har ellers forsøgt at skrive svar på næsten alt hvad jeg har set, fordi jeg selv har haft brug for respons og følelsen af at være i rum med andre, og derfor regner med at andre også har det behov, og jeg vil gerne give noget. Jeg har derfor prøvet at skrive noget, anything, for lige at vise "ja, her er nogen!" og følelsen af at vi gensidigt forstår hinanden. Men nu er jeg gået helt død.
Ved ikke hvad det lige handler om. Om jeg har fået en slags følelsesmæssig forstoppelse.
Jeg kan slet ikke mærke hvor jeg er i det hele. Jeg har ligesom ikke kontakt til det.
Vi skal til psykolog  i morgen, jeg håber det skubber til et eller andet.