Skuffet over jordmoder i Roskilde

Så var vi til første jordmoderbesøg, og jeg er dybt skuffet.

Nu har jeg læst en masse om andres første jordmoderbesøg hvor de har hørt hjertelyd. Men jeg blev ingengang undersøgt. Det var kun snak, og der var alt for lidt tid.

Ingen urintjek (på trods af at jeg mistænker jeg kan ha blærebetændelse), ingen undersøgelse af livmoderens størrelse. Hun så ikke på min mave, eller spurgte til den. Jeg sad bare på en stol mens hun fortalte mig ting jeg allerede havde læst mig til ... Når jeg forsøgte at stille spørgsmål tyssede hun på mig og sagde der ikke var så meget tid.
Og så blev hun ved med at sige at jeg ikke måtte læse på nettet og at jeg skulle stole på systemet. At nu var jeg inde i systemet, og så sker alt automatisk.

Hun var flink nok, og virkede varm og empatisk. Men jeg føler mig ikke taget hånd om og jeg er dybt skuffet over ikke at høre hjertelyd. :(

De første "skader" på mavehuden

Øv, så fik jeg de første skader i huden.

Jeg har en meget uelastisk hud, og har i forvejen strækmærker alle vegne, fordi huden brister ved den mindste udvidelse. da jeg var 14 fik jeg lilla strækmærker på lår og bryster, selvom jeg på ingen måde var overvægtig.
Nu får jeg typisk marmoreringer, og har det på indersiden af overarmen, i knæbukket, langs mavens underkant og på brysterne.

Men de sidste par år er jeg også begyndt at få små synlige blodkar på benene, områder hvor man kan se et net af små tynde lilla "træer". Min mor har det rigtig meget på benene, og jeg tror det er arveligt.

Nå men, i går opdagede jeg så et net af de lilla blodårer på min mave! Øv! Jeg tror ikke de går væk igen. Dem jeg har på benene er permanente. Og får jeg allerede nu sådan noget på maven, i 16. uge, bliver det nok rigtig slemt.

Jeg har vænnet mig til tanken om at jeg nok får mange strækmærker, men blodårernettene havde jeg ikke lige regnet med ...

Mht. strækmærker, så tror jeg at jeg får den slags mave hvor det hele er sprækker, så huden bagefter bliver helt rynket. Men det lever jeg med, baby er så meget et ønskebarn, at hvis min mave er helt fucked up bagefter, så må jeg købe et par flotte, sexede bodystockings til når jeg vil føre mig frem. :) I forvejen har jeg alligevel for meget appelsinhud og strækmærker til at jeg synes jeg er præsentabel nøgen, men det kan jeg ikke tage mig af ... Sådan er det bare. Og får jeg en rynke-stærkmærke mave, well, så dealer jeg med det.

Men øv da også alligevel! De lilla træer kunne jeg godt ha undværet ...

Pinligt ...

Vi var til havefest hos en veninde lørdag aften, og det blev lidt sent. Jeg var selvfølgelig pinligt ændru, men jeg blev meget træt. T nød dog helt vildt at kunne drikke lidt og hænge ud med venner, så han var svær at lokke med hjem.

Da jeg ved midnat fik vredet armen om på ham, gik det op for mig hvor træt jeg var, og min krop begyndte at bøvle. Jeg fik kvalme, meget ... Og sad i bussen og koncentrerede mig om ikke at kaste op. Vi sku så gå lidt hurtigt for at nå et tog fra Valby til Roskilde, det næste gik først 40 min. senere, og den lille anstrengelse det var at gå lidt tjep, well, det var så dråben.
Så i fodgængerovergangen ved Valby station kaster jeg op. PINLIGT!

Fuldt oplyst gade, biler der holder og venter på grønt, folk der går på den anden side af gaden, og der står jeg og kaster op. Jeg nåede ingengang at trække ind til en mur eller noget.
Føj!

Jeg følte mig så pinligt berørt, jeg vil tro de fleste har tænkt jeg var pissestiv, lørdag nat und alles. Jeg havde lyst til at holde et stort skilt op hvor der stod "Jeg er ikke fuld, jeg er gravid", men sådan et havde jeg så ikke lige med ... ;) Og jeg havde heller ikke nogen mulighed for at tørre op. Jeg havde det meget skidt med at svine sådan, og så bare gå videre.

Men vi nåede da vores tog. :)

En anden gang skal vi nok gå hjem før jeg bliver helt så udmattet ...

Tænk ...

at jeg slet ikke får menstruation resten af året! Hvor sært ... Og nemt. :)

JM i 17. uge (Roskilde)

Så fik jeg en indkaldelse, men først til 29/7 hvor jeg er 16+2. Det synes jeg er lidt sent ... :( Jeg har en del spørgsmål jeg gerne vil ha svar på tidligere, øv.

Har måske fået job - og sagt jeg er gravid. :D

Pyha, jeg har været i en lidt svær situation længe. I forbindelse med finanskrisen blev jeg del af en fyringsrunde, så jeg har søgt nyt job et godt stykke tid. Svært når ens branche er en af de udsatte. :(

I dag fik jeg en opringning om et job jeg var til samtale til - de vil gerne ha mig! :D
Men men, jeg måtte jo så fortælle at jeg er gravid. Jeg tilbød dem at de kunne ansætte mig i et tidsbegrænset vikariat, indtil min barsel. Det er et lille firma og en svær branche, så jeg har det andeledes med det end et stort sted med vind i sejlene. Jeg tilbød dem også at de kunne tænke over det. Men de var på!
Så på tirsdag laver vi forhåbentlig kontrakt, og så må vi se hvad der sker når jeg skal på barsel og bagefter. Det tager jeg med is i maven. :)

Men nej hvor er jeg lettet over at kunne melde ærligt ud! Jeg har været til en del jobsamtaler hvor jeg har suget maven ind og har holdt kvalmen tilbage ... Og har haft det SÅ skidt med at "snyde" dem. Så det er vildt fedt at de tog det så pænt at jeg er gravid.

Selvfølgelig er det også en god deal at tilbyde dem, altså at de kun behøver "hænge på mig" i mine arbejdsdygtige måneder. Men stadig. :)
Hvor bliver det rart at kunne råbe det ud vidt og bred, uden at være bange for om der er en potentiel arbejdsgiver i ens netværk ...

Nej tak til moderkagebiopsi - svær beslutning

Vi var til nakkefoldscanning i dag, og jeg har været så nervøs for om alt nu var okay. Men bebsen var der, hjertet slog og alt var godt. :)

Og dog. For mine fibromer (muskelknuder på livmoderen) var vokset gevaldigt, der var hele to stks. på 7 cm og 3 mindre. Det er meget ekstra masse at slæbe rundt på, og det gjorde NF-scanningen svær, da fibromerne dækkede for barnet i mange vinkler.
Det betyder også at jeg nok skal føde ved kejsersnit.

Lillebitte nakkefold, men desværre blev min risiko 1:109, dvs. i den dårlige kategori (under 1:250 regnes som en høj risiko, hvor der tilbydes yderligere undersøgelser). Rent udfra blodprøven. Det betyder jo ikke der behøver være Downs, men jeg er ikke frikendt.
Så vi sku tage stilling til om vi ville have en moderkagebiopsi. Og pga mine fibromer ku den godt blive enten svær eller umulig at foretage, så måske ville det bliver fostervandsprøve senere i graviditeten.

Men altså, der er jo en abortrisiko ved moderkagebiopsi eller fostervandsprøve, 1%. Og hvis det oven i købet er vanskeligt at udføre ... Nej.

Vi snakkede om det, men vi vil ikke. Vi satser på der ikke er noget galt.
Af dem der får en moderkagebiopsi er det kun 1 % hvor det viser sig at der er noget galt, så vi vil simpelthen ikke risikere evt. at miste et rask barn. Ikke når jeg er 39. Ikke når det har taget os over fire år at blive gravide.
Så vi må leve med at der ER en risiko og håbe at vi er heldige ...

Til gengegæld er jeg SÅ lettet over at blodprøven viste en enorm lille risiko for de andre typer kromosomfejl. Jeg var kommet til at læse om Trisomi 18 (Edwards), som er ganske forfærdelig. Men vores risiko var 1:5000, dvs. glem den ...
Og min grund til at frygte den var fordi jeg mente vores foster var noget lille i forhold til CRL-målene, da vi blev scannet i 9. uge.
Men baby var fint stor nu - faktisk blev jeg sat frem i termin.
Tidl. termin var 14/1, ny termin 11/1. :)

Baby lignede en lille frø! Den lå på maven med knæene trukket ind under sig, som en frø der sku til at hoppe. Så sådan tænker jeg på den nu, "den lille frø". :)
Og den lignede en baby nu! :D

Baby ligger på maven med knæ og arme under sig, som en frø på vej til at hoppe. Hovedet til venstre med ansigtet nedad, så rygbuen og rumpen til højre, liggende på knæ. På øverste billede kan man se knoglerne i benet (cool).

Ondt i maven

Jeg har simpelthen så ondt i maven meget af tiden. Altså maven, ikke underlivet. :)

Min fordøjelse fuckede up da jeg blev gravid, og lige siden har det rumlet og murret og min mave er ofte udspilet. Der er næsten hele tiden en følelse af uro i maven og en "forkert" fornemmelse. Indimellem er det også tarmene der gør ondt, men ofte selve maven.
Jeg plejede at have en kanon stærk mave, jeg ku spise alt. Og min fordøjelse var perfekt.

Selvom der står at progesteron giver træg mave, så bekymrer det mig med den konstante murren og uro. Og så udmatter det mig altid at have lidt ondt.

Forandringer

Det er vildt at se min krop forandre sig. Jeg kan godt mærke at jeg ikke er ung, jeg er mere ufleksibel og forandringerne virker voldsommere på mig. Måske er det også derfor der er så meget bøvl med det.
Mine bryster er godt nok vilde! De er vokset en skålstørrelse, men det bedste er at de for det første har løftet sig (!), for det andet er der kommet fyld på oversiden igen, der hvor alderen var begyndt at flade ud. Pludselig er det nogle runde kugler at stoppe i en BH, fremfor flad overside, kugle på undersiden. De ser kanongodt ud. :)
Mine brystvorter er også blevet mærkbart større, mørkere og bliver meget nemt stive i det. Sjovt så store de ku blive lige pludselig.
Om aftenen får jeg blå blodårer som et netværk på mine svulstige bryster, det ser næsten alien-agtigt ud. Både skræmmende og fascinerende. Så vidt jeg ved er det pga den øgede mængde af blod i min krop. Jeg sku ha omkring en liter mere blod nu.

De dårlige ting er kvalmen, som heldigvis har været på retur de sidste par dage. Men den har fyldt alt.
Jeg får stadig kvalme hvis jeg går op ad en bakke, men det er nok en kombination med stakåndetheden pga den øgede blodmængde og derved det øgede blodtryk.
Men damn kvalmen har ellers været styg!

Mine ankler hæver. Sært nok. Det er ikke fordi jeg slæber rundt på noget endnu, jeg har kun taget 1,5 kg på. Men det gør de, pga forandringer i hele min krops funktionalitet.

Jeg får små brune pletter på huden. Sådan store fregner. Så vidt jeg har forstået gør sol det værre, og der er en risiko for at de ikke går væk igen. So be it.

Min mave har flyttet sig. Den er ligesom hoppet opad. Overvægten er kravlet op over taljen, og så buler graviditetsmaven frem ved taljen. Jeg går stadig ind i siderne, men foran er der godt nok en bule der vil noget. Jeg ligner ikke 3. måned, jeg ligner 4. eller 5.!

Min fordøjelse er fucked. Progesteron-hormonet har fucked den up. I starten fik jeg forstoppelse, nu har jeg bare ondt i mave og tarme meget af tiden, luft i maven, rumlen i maven, udspillet mave, uro i maven og har det generelt dårligt med min fordøjelse. Der er konstant en irritation eller smerte, som er pisseirriterende og lidt udmattende. Og så bliver jeg SULTEN. Tit.
Men det er ret ingribende at ha en fucked mave, når jeg normalt kan æde alt uden problemer. Jeg plejer at ha en hamrende god fordøjelse. Nu er den sart og ustabil. Øv.

Jeg har ikke de vilde cravings, kun efter ost. Jeg tror det er kalken jeg vil have. Det var dog vildest for et par uger siden, nu her er det stille og roligt.

Jeg føler mig ikke så opfarende eller ustabil, men det er jeg nok lidt alligevel. Man skal ikke diskutere politik med mig. ;) Jeg prøver dog at sige til og advare om emneskift hvis jeg kan mærke et flush af ukontrolabel irritation.
Men T kan nok bedre bedømme om jeg er Hormonella eller ej.

Jeg har sært nok ret meget lyst til sex, selvom jeg ikke rigtig får handlet på det, andet end på enmandshånd (kvinde, that is). Jeg tror det er den øgede blodtilførsel til underlivet, det kilder. Jeg drømmer også om sex.

Og så drømmer jeg om min graviditet og om barnet. Noget er mareridt, andet er bare drømme. Men i alle drømme er jeg gravid eller har mit barn. Jeg drømte også der kom mælk ud af mine bryster, og at jeg ammede. Hvilket er sært, jeg har jo aldrig prøvet det. Aner ikke om drømmefornemmelsen er sådan det er, eller om det viser sig at være helt anderledes.
Mine drømme er selvfølgelig surrealistiske og weird, trods de realistiske elementer.

Indtil nu har jeg haft det meget fysisk skidt, totalt systemnedbrud. Men de sidste par dage har været bedre. :) Jeg går også ind i 2. trimester om lidt, og det ser ud til at lette lidt. Håber jeg. :) Måske tilvænner jeg mig alligevel.

Hvor er det bare fuckende weird!

Hvornår mon jeg bør sige det til min lille niece

Jeg har en niece på 3 år som jeg er meget knyttet til. Hun skal have en lillesøster nu til september, og det følger hun en del med i. Hendes mor har en stooor mave og de har lige været til 3D scan hvor hun så sin søster. :)

MEN jeg er totalt i tvivl om hvornår jeg skal fortælle hende at jeg også er gravid. Jeg plejer at lege en del med hende, især noget med at løfte hende og svinge hende rundt og løbe sammen med hende. Det orker jeg bare ikke nu, og jeg tør ikke slæbe rundt på hende osv. Men jeg har ikke rigtig nogen grund at give hende andet end at jeg er træt.

Min overvejelse går især på at det måske forvirrer hende at faster også har en baby i maven, specielt når der er så længe til at den kommer ud. Så jeg tænker lidt om det er bedre at vente til min svigerinde har født og til min mave ligner en rigtig graviditetsmave?

En anden overvejelse er at hvis noget går galt, så er det svært at forklare hende at baby forsvinder igen ...

Ved ikke ... Hvor langt mon jeg skal jeg være henne før det vil være naturligt for hende at kapere? .. Hvordan fungerer børn med den slags information?
Tiden må da også forekomme helt utrolig lang for dem, så at melde det 6 mdr. før er måske lige i overkanten. Er september når hendes lillesøster har født godt, eller vil det netop forvirre at få den information oven i at ha en ny lillesøster at forholde sig til?
Hm, det må jeg finde ud af