03 juli 2010

Forandringer

Det er vildt at se min krop forandre sig. Jeg kan godt mærke at jeg ikke er ung, jeg er mere ufleksibel og forandringerne virker voldsommere på mig. Måske er det også derfor der er så meget bøvl med det.
Mine bryster er godt nok vilde! De er vokset en skålstørrelse, men det bedste er at de for det første har løftet sig (!), for det andet er der kommet fyld på oversiden igen, der hvor alderen var begyndt at flade ud. Pludselig er det nogle runde kugler at stoppe i en BH, fremfor flad overside, kugle på undersiden. De ser kanongodt ud. :)
Mine brystvorter er også blevet mærkbart større, mørkere og bliver meget nemt stive i det. Sjovt så store de ku blive lige pludselig.
Om aftenen får jeg blå blodårer som et netværk på mine svulstige bryster, det ser næsten alien-agtigt ud. Både skræmmende og fascinerende. Så vidt jeg ved er det pga den øgede mængde af blod i min krop. Jeg sku ha omkring en liter mere blod nu.

De dårlige ting er kvalmen, som heldigvis har været på retur de sidste par dage. Men den har fyldt alt.
Jeg får stadig kvalme hvis jeg går op ad en bakke, men det er nok en kombination med stakåndetheden pga den øgede blodmængde og derved det øgede blodtryk.
Men damn kvalmen har ellers været styg!

Mine ankler hæver. Sært nok. Det er ikke fordi jeg slæber rundt på noget endnu, jeg har kun taget 1,5 kg på. Men det gør de, pga forandringer i hele min krops funktionalitet.

Jeg får små brune pletter på huden. Sådan store fregner. Så vidt jeg har forstået gør sol det værre, og der er en risiko for at de ikke går væk igen. So be it.

Min mave har flyttet sig. Den er ligesom hoppet opad. Overvægten er kravlet op over taljen, og så buler graviditetsmaven frem ved taljen. Jeg går stadig ind i siderne, men foran er der godt nok en bule der vil noget. Jeg ligner ikke 3. måned, jeg ligner 4. eller 5.!

Min fordøjelse er fucked. Progesteron-hormonet har fucked den up. I starten fik jeg forstoppelse, nu har jeg bare ondt i mave og tarme meget af tiden, luft i maven, rumlen i maven, udspillet mave, uro i maven og har det generelt dårligt med min fordøjelse. Der er konstant en irritation eller smerte, som er pisseirriterende og lidt udmattende. Og så bliver jeg SULTEN. Tit.
Men det er ret ingribende at ha en fucked mave, når jeg normalt kan æde alt uden problemer. Jeg plejer at ha en hamrende god fordøjelse. Nu er den sart og ustabil. Øv.

Jeg har ikke de vilde cravings, kun efter ost. Jeg tror det er kalken jeg vil have. Det var dog vildest for et par uger siden, nu her er det stille og roligt.

Jeg føler mig ikke så opfarende eller ustabil, men det er jeg nok lidt alligevel. Man skal ikke diskutere politik med mig. ;) Jeg prøver dog at sige til og advare om emneskift hvis jeg kan mærke et flush af ukontrolabel irritation.
Men T kan nok bedre bedømme om jeg er Hormonella eller ej.

Jeg har sært nok ret meget lyst til sex, selvom jeg ikke rigtig får handlet på det, andet end på enmandshånd (kvinde, that is). Jeg tror det er den øgede blodtilførsel til underlivet, det kilder. Jeg drømmer også om sex.

Og så drømmer jeg om min graviditet og om barnet. Noget er mareridt, andet er bare drømme. Men i alle drømme er jeg gravid eller har mit barn. Jeg drømte også der kom mælk ud af mine bryster, og at jeg ammede. Hvilket er sært, jeg har jo aldrig prøvet det. Aner ikke om drømmefornemmelsen er sådan det er, eller om det viser sig at være helt anderledes.
Mine drømme er selvfølgelig surrealistiske og weird, trods de realistiske elementer.

Indtil nu har jeg haft det meget fysisk skidt, totalt systemnedbrud. Men de sidste par dage har været bedre. :) Jeg går også ind i 2. trimester om lidt, og det ser ud til at lette lidt. Håber jeg. :) Måske tilvænner jeg mig alligevel.

Hvor er det bare fuckende weird!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar