Update på mig - forsøger snart igen

I dag fik jeg endelig min fertilitetsmonitor. :) Der er lidt mange skæbne-tilfælde omkring det (selvom jeg ikke tror på det) ...

På det sidste har jeg ikke skrevet så meget om hvad der sker for mig. Jeg er lidt fyldt op, og så synes jeg det er svært, fordi jeg hhv. læser så mange nye, hårde historier og så mange med nye graviditeter og nyfødte børn. Begge dele er svære at kapere, så jeg går lidt død i det.

Men men, må vist hellere forklare, for at få det hele med:

Jeg havde fået en tid på Herlev fertilitetsklinik, hvor vi egentligt var afsluttet for et år siden, men Roskilde fertilitetsklinik havde sendt mig et brev om at jeg skulle tale med Herlev, fordi vi har to embryoner i fyseren hos dem.
Herlev ku ikke forstå hvorfor jeg sku tale med dem og ikke Roskilde, og det hele var meget besværligt. Men efter en masse bøvl med at skaffe mine journaler (fra hhv. fødsel og operation) og faxe dem i dyre domme (fax er ikke noget man lige kan finde, så det blev på biblioteket til 10 kr. siden!), fik en af deres overlæger vist medlidenhed med mig. Så han tog min sag og gav mig en tid.

Det var SÅ sært at komme derud. Vi havde ikke været der siden sidste IVF, som vist var i sommeren 2009. Og det er jo ikke ligefrem gode minder vi har derfra, vi har jo ikke haft heldet med os og er igen og igen og igen blevet skuffede.
Da jeg blev gravid med Saga var det spontant og økologisk. Jeg blev scannet på Herlev, men det var dybt traumatisk, da de først ikke kunne se fosteret og mente det var GUL, så jeg sku ha blodprøver og blev advaret mod spængte æggeledere og jeg ved ikke hvad. Jeg var dybt knust og SÅ bange. Da jeg næste gang blev scannet var hun der, og gangen efter med hjerteblink. <3 Men så kunne jeg ikke forstå målet, og brugte et døgn i helvede på at bilde mig ind at hun havde Edwards syndrom og at jeg ville miste hende.
Så Herlev er ikke gode minder! Jeg havde håbet aldrig nogensinde at skulle derud igen.
Jeg sku ha min dejlige hjemmelavde baby, og så slut med det.
Men nu stod vi der igen.

Som sædvanligt var der lang ventetid, 45 min. vil jeg tro. Men til min overraskelse havde lægen booket en dobbelttid, så da vi først kom ind var der tid og ro til at snakke grundigt.
Lægen havde jeg ikke set siden jeg startede op derude fire år tidligere. Men han virkede sympatisk.
VI fik snakket igennem hvad han mente ville være det mest effektive, og planen endte med at være at vi forsøger naturmetoden i to cyklusser. Ingen hormoner og heller ingen inseminationer.
Han fortalte at nye undersøgelser pegede på at succesraten mellem inseminationer og naturmetoden lå utroligt tæt, så der var ingen grund til at inseminere. Chancen blev ikke rigtig større af det.
Er jeg ikke gravid efter to måneder, får jeg lagt en embryon op. Men kun én, og uden hormonstimulation. Vores to embryoner er nedfrosset i ét strå, så når det tøs op, må den ene smides ud. Vi tør ikke risikere tvillinger, når min livmoder er opereret. Den vil kunne risikere at briste. Så kun et æg op.
Og hormonstimulation ville normalt være østrogen i en høj dose. MEN det var jo østrogen der fik mine fibromer til at gro, så det vil jeg ikke! Chancen er lidt dårligere uden hormonstimulation, men der er stadig en chance.

Planen gik ikke videre end det. Tre måneder.
Efter det ved jeg ikke .. Jeg vil ikke tænke længere. Jeg vil blive gravid indenfor de tre måneder, og ellers må vi tage den derfra. Jeg kan kun rumme de tre måneder frem.

Sidste mandag var der åbent hus i Landforeningen Spædbarnsdød. Jeg havde planlagt at komme, fordi jeg hele tiden er sulten efter noget omkring Saga og sorgen, anyting. At tale om det, beskæftige mig med det, konfrontere det. Det gør ondt, men det skal gøres. Jeg vil igennem.
Men temaet var "Når man ikke bliver gravid igen", og så stoppede jeg lige op og tænkte "Har jeg brug for at tænke over det nu?". Almindeligvis tager jeg alting på forskud, prøver at gardere mig, prøver at ha en plan B, at ha rummet en situation inden den opstår. Men denne gang tænkte jeg at nej, det er ikke der jeg er nu, og ikke der jeg skal identificere mig med at være. Jeg skal være lige her, lige nu. Der handler det om at forsøge.
Så må jeg deale med hvordan jeg tackler hvis det ikke lykkedes hvis situationen opstår. Ikke nu. Lige nu må jeg formode det lykkes.
Det er en ny måde at tænke på for mig. At jeg ikke garderer mig med viden og indlevelse.

Vi har nu februar og til marts må vi prøve. Denne cyklus vil være den sidste pause-cyklus inden det går løs igen.
Så pausecyklus nu, så naturmetode marts og april og fryseæg til sommer.
Og min plan var så at bruge fertilitetsmonitor for at sikre at vore hjemmeforsøg rammer optimalt. For at lære monitoren at kende og tjekke at jeg fungerer som jeg skal, ville jeg teste en cyklus før, og det er nu.
Så jeg finder det lidt vildt at jeg fik pakken lige i dag. Man skal starte monitoren på første menstruationsdag. Det burde være i går, men der er kun en svagt spor af brunligt udflod, ikke nok til at kalde menses. Så det kommer nok i løbet af i dag, og så er det fandme heldigt den kom nu!
Og det er også heldigt at jeg hørte posten! Vi har ingen dørklokke og bor på første sal, dvs. at ingen kan komme i kontakt med os medmindre de ringer på mobilen. Men jeg hørte tilfældigt posten banke på døren nedenunder. Alle andre pakker ender som en seddel i postkassen ...

Og for lige at gøre det mere sært, så blev den sendt til mig lidt for sent, fordi hende jeg købte den af lige var indlagt og ikke fik det gjort før for en uge siden. Hun skrev så til mig at hun er gravid i 21. uge med tvillinger, som - hold fast - er resultatet af fryseæg i ikke-hormonstumleret cyklus! Hun ved intet om mig!
Det er fandme et tilfælde! Det er ikke særlig mange der få ustimulerede ægoplægninger, så hvor sært er det lige at den kvinde lige netop får det, og oven i købet med frysæg, og så er der bid ...
En succeshistorie at starte min egen historie med. :)
Jeg tror ikke på skæbnen, men jeg bilder mig ind, at jeg har fået et pust babystøv i min retning ...

Der er så noget der slog mig. Hold da kæft hvor vil jeg gå langt!
Lægen fortalte mig om risikoen for at min livmoder ka briste under graviditet pga. operationen. Han mente ikke den var så høj at det er uforsvarligt at lade mig forsøge, men han nævnte den var der. Og brister livmoderen kan den rive en blodåre over. Og gør den det, kan jeg forbløde meget meget hurtigt. Så hurtigt at han sagde at hvis jeg ikke var op og ned af et sygehus ville jeg kunne dø.
Og det rørte mig ikke.
Manden siger at der er en reel og forhøjet risiko for at jeg kan dø af at blive gravid, og det rører mig ikke.
Jeg vil hellere dø end ikke at forsøge.
Tal om at være besat ...
Mentalt kiggede jeg mig selv i øjnene og spurgte "Hvad er det du har gang i? Hvor langt vil du gå?". Hele vejen var svaret. Det her fylder alt for mig. Jeg vil bare så hamrende, uendeligt, fuckende, blødende gerne ha et nyt barn. Nej, helst vil jeg ha Saga tilbage. Men det er ikke muligt, så et nyt barn er næstbedst.
Jeg kan ikke forestille mig mit liv uden. Og så er det med at kunne dø ikke så væsentligt.
Er det bare en formeringsdrift? Er jeg et evolutionsdyr der er drevet mod at opnå mit formål?
Eller hvad er det, det moderinstinkt og den drift?
Jeg har mærket moderkærligheden i mig, og jeg vil være i den. Jeg har ikke mit barn at vise omsorg og passe på, det vil jeg have.
Jeg føler mig ikke knald i låget, men en del af mig siger at det må jeg være. Siden det her kan override alt andet. Alt.

Hm.

Men nu har jeg da fået mig en elektronisk dims at lege med, og så skal jeg bare blive gravid?

(Og så har jeg slet ikke talt om risikoen for at jeg gror nye fibromer og mister næste barn også. Det skræmmer mig heller ikke fra det. Jeg VIL.)

Om Clearblue Fertilitetsmonitoren

Jeg vil lige videregive noget info omkring Clearblues fertilitetsmonitor. Jeg investerede i sådan en for at ha så optimale chancer for naturlig graviditet som muligt.

Det er en lille plastikmaskine, der fungerer sådan at man har nogle teststicks man tisser på, der så sættes i monitoren, og så viser den resultatet på skærmen. Ikke noget med at stå og vurdere to stregers farvestyrke, nej, et klart, aflæsbart resultat.

Monitoren der viser ægløsning.

Dét den kan, som alm. ægløsningstests ikke kan, er at den også viser tiden lige inden ægløsning. Hvis man kender den, og har sex der også, har man de allerstørste chancer for at blive gravid.
Den tester for hhv. stigning i østrogen (som stiger en tre dage inden ægløsning) og stigning i LH, som stiger et døgns tid inden ægløsning.
Alm. ægløsningstests tester kun for LH-stigning, men så har man misset dagene inden, hvor der også er chance.

Vores datter blev lavet tre dage inden min ægløsning, har jeg kunnet beregne. Altså dvs. at sæden må ha ligget på lur i tre dage og så kastet sig over ægget da det kom ... ;)

Jeg købte min monitor brugt, men da den husker de sidste 6 cyclusser, bør den resettes inden brug når den er brugt! Ellers beregner den hvornår man skal teste ud fra en anden kvindes data også, og er ikke nær så pålidelig.

Her er reset-metoden:

1) Maskinen skal være slukket.
Tag en ubrugt stick og flyt plastikhætten hen så den dækker stofstrimlen. Klik den i maskinen - enden med det afskårne hjørne skal vende ind i maskinen. Den skal vende rigtigt så den klikker ind på den rigtige måde og passer præcist, tjek det..
(Jeg satte den forkert i først)

2) Nu sidder sticken i maskinen. Tryk nu m-knappen ned og hold den nede!
Bliv ved med at holde de nedtrykket mens du tænder maskinen, og slip stadig ikke m-knappen! (ikke før punkt 5)

3) Skærmen viser nu et "fjern test stick"-symbol (en blinkende test stick med en pil der peger ud). Ignorer det. Sticken skal blive i og m skal stadig være trykket ned.

4) Bliv ved med at holde "m"-knappen trykket ned. Efter ca. 20 sekunder vil skærmen vise en masse symboler på én gang. Den er helt fyldt med symboler.
Det betyder at al tidligere data er renset.

5) Fjern nu test sticken og slip STRAKS "m"-knappen.

6) Skærmen skal nu gerne vise et blinkende "m" og en eller to streger (--)
Hvis den ikke gør det, men viser 1 og m, så er det ikke gjort rigtigt. Så må du starte forfra.
Bliv ved med at forsøge indtil den gør nøjagtig som beskrevet.
(Jeg måtte prøve 3 gange før jeg tykkede på de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter)

7) Når den er klar, lader du den bare gå ud af sig selv. Og på mestruationens første dag (eller få dage efter) trykker du m ned som beskrevet og starter derved en ny testrunde. :)


Bemærk btw at menstruationens første dag regnes for en morgen man bløder. begynder man at bløde eftermiddag/aften er det først næste morgen man skal starte dag 1.

Man kan nå at hoppe på med den de første fem dage i menstruationen, det behøver ikke være den første. Der står i brugsanvisningen at man kan klikke den frem i dage. Men da man skal teste på ca. 6. dag er det kun de første fem dage man får lov at stille den frem manuelt.

Bemærk at det klokkesæt man sætter den første dag (altså på 1. mens dag) bliver det tidspunkt +/- 3 timer man skal tænde den hver dag. Det er derfor ikke uvæsentligt hvad klokkeslet det er.
Da man skal bruge den første morgenurin til at teste, synes jeg det var mest praktisk at sætte min kl. 9. Så har jeg fra kl. 6 til kl. 12 til at teste, så det både passer med hverdag og weekend.

Man tænder den hver morgen indenfor det tidsrum man må, og beder den ikke om en test, så lader man den bare gå ud igen af sig selv. Det gør den efter rimelig kort tid. En morgen vil den så bede om en test og så tager man den derfra. :)

Min moitor lå slukket i en uges tid og ventede på min mens. På min menstruations første dage trykkede jeg så på m og så kørte det derfra. Den bad første gang om en test dag 6, derefter hver dag. Dag 10 viste den høj fertilitet, det gjorde den så hver dag til dag 13, hvor den viste ægløsning. Det viste den så to dage, så høj fetilitet igen, så lav. Efter ægløsning er påvist beder den ikke om flere teste før næste mens.

Min kom uden manual, fordi jeg købte den brugt. Jeg fandt manualen på engelsk HER

Man kan købe en ny fertilitetsmonitor på www.homehealth-uk.com, der er den meget billigere end i DK, selv med forsendelse. Jeg køber også sticks der. 2 x 20 stk (altså 40 stk) koster ca. kr. 278 inkl. forsendelse, så det kan godt betale sig i forhold til fx www.billige-teste.dk.

Her er tre teststicks for Det er hhv. min dag 13, 14 og 15.
Man kan godt se stregerne på dem, selvom man ikke selv skal aflæse dem.
Der var ægløsning dag 14 i den cyklus, på dag 15 kunne der stadig anes en 2. streg.

Salme om spædbarnsdød

Jeg blev nysgerrig efter at læse salmen "Farvel, lile barn" der er skrevet til brug ved spædbarnsdød. Jeg læste om den i en artikel, men jeg kunne simpelthen ikke finde den nogen steder! Jeg har derfor skrevet til komponisten og nu har jeg så endelig fundet den.

Nu er jeg jo ikke kristen, vores datter er ikke døbt og ikke begravet. Men jeg synes nu alligevel det er en god og meningsfyldt tekst.

Noder og tekst kan hentes på komponistens hjemmeside (tryk på "Download noder", det er side 11 i pdf'en)

Tekst: Rikke Birkeholm. Melodi: Povl Chr. Balslev

1. Farvel, lille barn -
det fundne er pludselig tabt.
Så ufatteligt kort et liv,
men i evighedsperspektiv
så stort som det største
så fint som det første
der i vores verden er skabt.

2.Farvel, lille barn -
sejl ud på dit kærlighedshav
af de ubrugte hjerteslag;
denne rytme af nat og dag
skal ikke forfølge
dig dér på din bølge
på vej mod det inderste nav.

3. Farvel, lille barn -
og tak for dit korte besøg.
Du blev til ved et gudekys
gennem spalten af liv og lys.
En smertelig nåde,
og mærkelig gåde:
hvorfor får man liv for at dø?

4. Farvel, lille barn -
vi slipper dig blot for at tro
på et gensyn, et mødested
uden smerte og livsfortræd.
Hvor du kunne fylde
hver eneste hylde,
dér høres nu tomheden gro.

5. Farvel, lille barn -
gør tomrum til klangbund for håb
om en åben barmhjertighed
og uendelig kærlighed
der altid vil være
til trøst i det svære,
som bæres med barnet til dåb.

(Jeg er lidt usikker på opdelingen af første vers, da det stod skrevet langs noderne)

- Hermed givet videre til andre, der evt. vil bruge den til begravelse af et mistet barn.

Sange og salmer ved begravelser

Hvis man vil synge noget ved begravelse, bisættelse eller anden ceremoni kan man finde salmer på Den Danske Salmebog, og der er også Højskolesangbogen (hvor man også kan lytte til udvalgte sange). Men man kan selvfølgelig også vælge almindelig sange og numre, ligesom nogle vælger at spille noget fra en cd, eller få en ven/veninde til at synge eller spille ved ceremonien, som er meningsfyldt for familien.

Jeg har af nysgerrighed spurgt til hvilke sange og salmer andre har brugt ved begravelser og bisættelser af deres børn. Her er hvad andre har nævnt for mig:

Farvel, Lille barn
Tekst: Rikke Birkeholm. Melodi: Povl Chr. Balslev

Jeg ved en dejlig have
Tekst: L. Budde. Melodi: M. Vulpius
(melodien er den samme som melodien til "Med strålekrans om tinde" og "Min død er mig til gode")

Jeg ved en dejlig have,
hvor roser står i flor,
dem skabte Gud til gave
for alle børn på jord.

Hvert barn med tanker fromme,
med øm og kærlig sjæl,
får lov til der at komme
og plukke roser selv.

Nu lukker jeg mit øje
og putter ned min kind,
Gud fader i det høje,
luk mig i haven ind.


Du som har tændt millioner af stjerner
Mel.: Erik Sommer

Nu går solen sin vej
Mel.: Erik Sommer

Du kom med alt det der var dig 
af Jens Rosendal

Se nu stiger solen af havets skød
Tekst: Oluf Ring. Mel.: Lars Nielsen

Nu titte til hinanden de favre blomster små
Tekst: B.S. Ingemann. Mel.: C.E.F. Weyse

Solen er så rød mor
Tekst: Harald Bergstedt. Mel.: Carl Nielsen  
(Er også indspillet i mange andre versioner, bl.a. af Alberte og af Lars H.U.G)

Brahms vuggevise
(opus 49, nr. 4 - også kendt som Wiegenlied)

En vej går ind i himlen hvor jeg bor
Tekst: Halfdan Rasmussen

Lille Guds barn, hvad skader dig
Mel.: Dansk folkemelodi

En rose så jeg skyde
Mel.: Köl

Ingen er så tryg i fare
Mel.: Svensk folkemelodi

Det gør stadig ondt

Lille skat, selvom jeg har det bedre, så gør det stadig ondt. Jeg kan godt tale om dig, og det meste af tiden går det okay. Men så er der lige noget der trigger, at der i et lag inde under overfladen er fyldt med smerte. At selvom jeg ikke mærker det hele tiden, så skal der ikke meget til før jeg alligevel mærker hvor ked af det jeg er.
Ked af det er ikke ordet.
Hvordan forklarer jeg den dybe altopslugende sorg, som jeg har pakket langt ind for at kunne eksistere, men som er en del af mig nu?

Jeg ville bare så brændende ønske at jeg kunne have beholdt dig. Jeg kan ikke forstå du ikke er mit liv, at jeg var så tæt på min største drøm, det mest meningsfyldte jeg kan forestille mig, det eneste der virkelig betyder noget for mig - og så mister jeg dig.
Uden dig er det hele ligegyldigt.

Selvom jeg har det meget bedre, så gør det stadig ondt.
Jeg elsker dig min smukke lille datter!

Nu er jeg klar!

Jeg har følt at jeg burde lave en mindebog til Saga med billedet og tekster. Men det er ikke kommet til mig hvordan den skulle se ud, hvad der skulle i den eller nogen lyst til at gå i gang med det. Jeg synes også jeg har så lidt ... Så få billeder.

Men så her i går nat (hvor jeg ikke kunne sove) så faldt der noget i hak. Nu er jeg klar! Nu vil jeg lave den.

Jeg vil købe noget sort karton og skære det ud i kvadrater på ca. 21 x 21 cm. Så vil jeg lave huller langs den ene kant og trække silkebånd igennem, så det bliver til en bog. Hvis jeg senere vil føje flere sider til, kan jeg bare binde silkebåndet op.
Jeg vil skære nogle små "lommer" som jeg lige kan stikke mine tre positive graviditetstests ned i, det er starten. Så vil jeg sætte  scanningsbillederne i og fotos af hende, screenshots fra mine lys på mindet.dk, og enten printe mine tekster til hende ud, eller skrive dem direkte på kartonen med sølvtusch.
Måske vil jeg også sætte min journal ind. TIl sidst skal der være et print af tegningen af hende.
På forsiden vil jeg skære hendes intitaler ud og lime enten stof eller skinnende papir på bagsiden. Jeg laver indimellem udskårne kort til fødselsdage, og den stil vil passe fint til en bogforside.

Et par eksempler på min hjemmelavede kort:

Desværre havde Bog og Idé ikke kartonen hjemme, så den får jeg først på mandag. Nu er jeg helt utålmodig efter at komme igang.

Det er en stor lettelse at det kom! :) At jeg føler jeg kan nu. Det sad nærmest fast i mig, og jeg manglede at få gjort det for min datter og for mig selv.

Dum dag

Jeg har det virkelig sært. I dag er min terminsdato hvor Saga var sat til.
Jeg troede ikke det betød så meget. Det er ihvertfald lykkedes mig at sige ja til et bestyrelsesmøde uden at bemærke datoen. Det er jo bare en dato.
Men jeg har drømt meget intens og dårligt i nat. Ikke om hende, men udmattende og frustrerende. Jeg har været i røvdårligt humør siden jeg vågnede, nedtrykt og energiløs.
Jeg har ikke lyst til at tænke over det med terminen. Jeg ved det er sådan, men jeg har ikke lyst til at tænke over hvad det betyder. Hvad jeg kunne have haft i dag og hvad jeg har mistet. Jeg har ikke lyst til at skrive noget til Saga, udføre nogen ritualer eller markere dagen på nogen måde.
Måske fordi jeg er bange for at blive alt for ked af det.

Jeg har overvejet at aflyse at tage til bestyrelsesmøde. Og blive hjemme sammen med T.
Men det kan også være distraktionen er god.
Ved ikke.

Det er ihvertfald en møgdag. :(