Det gør stadig ondt

Lille skat, selvom jeg har det bedre, så gør det stadig ondt. Jeg kan godt tale om dig, og det meste af tiden går det okay. Men så er der lige noget der trigger, at der i et lag inde under overfladen er fyldt med smerte. At selvom jeg ikke mærker det hele tiden, så skal der ikke meget til før jeg alligevel mærker hvor ked af det jeg er.
Ked af det er ikke ordet.
Hvordan forklarer jeg den dybe altopslugende sorg, som jeg har pakket langt ind for at kunne eksistere, men som er en del af mig nu?

Jeg ville bare så brændende ønske at jeg kunne have beholdt dig. Jeg kan ikke forstå du ikke er mit liv, at jeg var så tæt på min største drøm, det mest meningsfyldte jeg kan forestille mig, det eneste der virkelig betyder noget for mig - og så mister jeg dig.
Uden dig er det hele ligegyldigt.

Selvom jeg har det meget bedre, så gør det stadig ondt.
Jeg elsker dig min smukke lille datter!