Testet positivt - meget bekymret og nervøs

Så står jeg her ...
Jeg er gravid i 6. uge og mirakluløst nok er det sket økologisk, lige inden opstart med Suprefact i 6. IVF-forsøg (dog blev 2 konverteret til IUI, men hormonbehandlingerne var jo til IVF). Jeg har testet positiv 3 gange nu, i mandags, i onsdags og i går, lørdag.

Jeg er psykisk meget præget af lidt over to år i fertilitetsbehandling, med de tanker og følelser, og det fysiske og psykiske slid det medfører. Selvom det sådan set er sket naturligt, er det sket imens jeg mentalt og fysisk var igang med et forsøg.

Jeg har ikke været til scanning endnu og jeg er hamrende nervøs. Jeg er simpelthen så rædselsslagen for at det skal vise sig at der ikke er noget, eller at der er noget galt.
Jeg havde en MA for tre år siden, og det kan jeg mærke at jeg er præget af - jeg forventer underbevidst at det sker igen. Og jeg er konstant bekymret for om jeg nu gør noget skadeligt - samtidig med at jeg rent faktisk har gjort noget dumt allerede, jeg spiste en helvedes masse sushi (med tun = tungmentaller), jeg farvede hår på en veninde (aner ikke om dampene kan skade) og så har jeg spist junk food to dage i træk, fordi jeg ikke orkede at købe ind og lave mad. Bagefter tænkte jeg DOH! og så bekymrer jeg mig endnu mere ... Der er så meget på spil.

Jeg er 39 år, jeg er overvægtig og jeg har lige fået teste mit hormonniveau i forhold til hvor mange æg jeg har tilbage, hvilket var få. Derfor er mit selvbillede at jeg er gammel, og at jeg ikke rigtig dur fysisk. Så lang tid i fertilitetsbehandling har virkelig ændret min opfattelse af min krop. Den skal jeg til at krølle rundt igen, for jeg ER jo blevet gravid ...

Alle siger at jeg skal tænke positivt og ikke må stresse og bekymre mig. Men altså, det er godt nok svært, når min erfaring har været så negativ. Mine tanker strejfer hele tiden graviditeten, er den der, holder det, alt det der kan gå galt. Jeg vender hele tiden tilbage til det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal være i stand til at læne mig tilbage og bare være glad, og tro på at det hele er godt nu. Ikke når det så længe ikke har været spor godt. :-S Jeg er kørt ind på et helt andet tankespor.

Damn, jeg håber der ER noget på scanningen og at det holder. :-S

Endnu mere info

5. uge (9. maj 2010 - 15. maj 2010)
Fosteret er nu 1,25 mm i diameter. En primitiv rygmarv er nu blevet dannet og lukket. De første blodkar og blodlegemer dannes, selv om de fortsat er umodne. Et simpelt hjerte, som er formet som et rør, er dannet og er nu begyndt at slå. Alle organer begynder langsomt at blive formet.

:-D

EDIT:

6. uge (16. maj 2010 - 22. maj 2010)
Fosteret er nu 2,5 mm fra isse til numse. Lever, lunger, milt, bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel dannes. Tarmsystemet består nu af en fortarm, midtertarm og bagtarm. Disse dele skal senere udvikle sig til spiserør, mavesæk og det endelige tarmsystem. Navlesnoren er nu dannet. Hjertet slår fortsat med kun ét kammer, og kredsløbet udvikler sig fortsat. Hovedet tager form, men det vender fortsat fremover.

Jeg testede igen i morges - stadig positv og en endnu kraftigere streg.
Jeg er nervøs for scanningen på onsdag, hvad nu hvis noget er galt? :-S

Kulret - to streger!!!

Vi er/var i gang med nedregulering til det allersidst IVF-forsøg på Herlev, som de på alle mulige måder havde prøvet at komme undeom, da de har sagt lige ud at de ikke tror det vil lykkes os. Det er sådan set også vores 6.,  da to blev konverteret til IUI pga for få æg og 1 ikke talte pga et fuck-up under tranferering (burde nok ha talt, men de var large, det var mit første forsøg og men alt så lyst og godt ud)
Anyway, de vil gerne have os til at opgive og har tydelig sagt at de mener jeg nu er for gammel.

Nå, men jeg har taget Suprefact injektioner siden 30/4. Men jeg har hele tiden haft lidt ondt i underlivet, en trykken.

Min mestruation er så ikke kommet. Den burde være kommet for en 4-6 dage siden. Jeg har testet 2 gange undervej, for lige at sikre mig.

Fandme så, i går morges - to streger! Jeg er fuldstændig kulret! Jeg ringede til min læge der bare henviste mig til fertilitetsklinikken, og den ku man først ringe til flere timer senere.
Da jeg endelig kom igennem til fertilitetsklinikken, så sagde de jeg sku stoppe Suprefact og komme på onsdag til en scanning.

Jeg er SÅ nervøs. Jeg er så bange for at det bare er noget tilfældigt, at det ikke er en graviditet. Jeg vil så gerne ha det bekræftet, taget en blodprøve, anything. Hvad nu hvis det ikke er noget?
Men i de to et halvt år vi har været i behandling har der aldrig været to streger før ... Aldrig. Please lad det her være noget!

Det kværner rundt i hovedet på mig om noget andet kan give falsk udslag, men jeg kender ikke til noget. Damn jeg håber den er god nok!

JOY :D

Jeg er blevet lidt mere hemmelig med mit liv, mest pga jobsøgning - man ved aldrig hvad der kommer videre til hvem, og hvilken konsekvens det evt. kan have.

Men men, der er jo nogle stykker der har fuldt med i mit liv i mange år, og som godt ved hvad jeg ønsker mig allermest i hele verden, men har svært ved at få.

Men fandme, miraklet er sket! Ihvertfald lige nu. :)
Jeg ved ikke om det holder, om det bliver til noget. Men lige nu er det som jeg ønsker!!!! :D

Yes, dét du tænker, hvis du kender mig, er sket! Oven i købet helt af sig selv! 

Galoperende hjerte - hormonrelateret?

Jeg har nogle mærkelige fornemmelser, jeg synes mit hjerte indimellem galloperer, andre grange har jeg en sær boblende fornemmelse i brystet.

Jeg har jo været i fertilitetsbehandling i to år nu, med 6 IUI og 5 IVF. Jeg overvejer om det er en bivirkning af alle de hormoner jeg har taget, eller endnu være, syptom på en kommende blodprop.

Jeg ringer til lægen i morgen, men vil alligevel lige forhøre mig hos andre der har taget mange hormoner.

EDIT: Jeg var en tur omkring hospitalet og få taget et EKG, mit hjerte er fint og ingen blodpropper.
Det har enten være indbildt eller ekstrasystoler - ufarlige ekstra hjerteslag, der føles om om hjertet slår en kolbøtte eller at det galloperer afsted (det kan bl.a. udløses af stress/psykisk).
Jeg blev undersøgt grundigt, og efter jeg fik en "all clear", gik alle symptomer væk! Så det har helt klart været fremkaldt af psykisk stress.
Men damn jeg blev forskrækket!

I orden

Pyha, heldigvis har jeg nu "aborteret". Så mit system er iorden igen, og jeg er ikke længere biokemisk gravid. Heldigvis var det ikke en graviditet uden for livmoderen! Det ku jeg ikke lige overskue at rode med.

Jeg har snart fødselsdag (dvs. om halvanden måned). :)

Svært

Det har ikke gået så godt de sidste 3 mdr, mit humør er skod og der er svære ting at tackle.

Nyeste to problemer er angst for blodpropper (jeg har nogle symptomer) i forbindelse med alle de hormoner jeg har fået, og så har jeg netop fået at vide at jeg er biokemisk gravid. Hvilket der ikke kan komme et barn ud af, kun bøvl.
Biokemisk gravid betyder enten at jeg har været gravid, men ikke har aborteret. Dvs. der stadig kan sidde noget væv i min livmoder og skabe hormoner. Eller jeg kan være gravid uden for livmoderen. Den er værre. Det skal vel i så fald opereres, og kan i værste fald ødelægge noget. Det er typisk en æggeleder det så sidder i.

Hvis jeg selv skal gætte, tror jeg at jeg var gravid, men da jeg blev syg med feber i sidste uge, døde fosteret. Da jeg tager progesteron, der forhindrer slimhinden i at blive udstødt, kan det godt modvirke en abort.
Jeg stoppede med progesteron i går, så det kan være det kommer af sig selv nu.

Pis også.

Jeg venter på svar på om jeg stadig er i betragtning til det job, jeg var til samtale hos. Det håber jeg helt vildt! Jeg vil virkelig gerne ha det!