5. uge (9. maj 2010 - 15. maj 2010)
Fosteret er nu 1,25 mm i diameter. En primitiv rygmarv er nu blevet dannet og lukket. De første blodkar og blodlegemer dannes, selv om de fortsat er umodne. Et simpelt hjerte, som er formet som et rør, er dannet og er nu begyndt at slå. Alle organer begynder langsomt at blive formet.
:-D
EDIT:
6. uge (16. maj 2010 - 22. maj 2010)
Fosteret er nu 2,5 mm fra isse til numse. Lever, lunger, milt, bugspytkirtel og skjoldbruskkirtel dannes. Tarmsystemet består nu af en fortarm, midtertarm og bagtarm. Disse dele skal senere udvikle sig til spiserør, mavesæk og det endelige tarmsystem. Navlesnoren er nu dannet. Hjertet slår fortsat med kun ét kammer, og kredsløbet udvikler sig fortsat. Hovedet tager form, men det vender fortsat fremover.
Jeg testede igen i morges - stadig positv og en endnu kraftigere streg.
Jeg er nervøs for scanningen på onsdag, hvad nu hvis noget er galt? :-S
11 maj 2010
Kulret - to streger!!!
Vi er/var i gang med nedregulering til det allersidst IVF-forsøg på Herlev, som de på alle mulige måder havde prøvet at komme undeom, da de har sagt lige ud at de ikke tror det vil lykkes os. Det er sådan set også vores 6., da to blev konverteret til IUI pga for få æg og 1 ikke talte pga et fuck-up under tranferering (burde nok ha talt, men de var large, det var mit første forsøg og men alt så lyst og godt ud)
Anyway, de vil gerne have os til at opgive og har tydelig sagt at de mener jeg nu er for gammel.
Nå, men jeg har taget Suprefact injektioner siden 30/4. Men jeg har hele tiden haft lidt ondt i underlivet, en trykken.
Min mestruation er så ikke kommet. Den burde være kommet for en 4-6 dage siden. Jeg har testet 2 gange undervej, for lige at sikre mig.
Fandme så, i går morges - to streger! Jeg er fuldstændig kulret! Jeg ringede til min læge der bare henviste mig til fertilitetsklinikken, og den ku man først ringe til flere timer senere.
Da jeg endelig kom igennem til fertilitetsklinikken, så sagde de jeg sku stoppe Suprefact og komme på onsdag til en scanning.
Jeg er SÅ nervøs. Jeg er så bange for at det bare er noget tilfældigt, at det ikke er en graviditet. Jeg vil så gerne ha det bekræftet, taget en blodprøve, anything. Hvad nu hvis det ikke er noget?
Men i de to et halvt år vi har været i behandling har der aldrig været to streger før ... Aldrig. Please lad det her være noget!
Det kværner rundt i hovedet på mig om noget andet kan give falsk udslag, men jeg kender ikke til noget. Damn jeg håber den er god nok!
Anyway, de vil gerne have os til at opgive og har tydelig sagt at de mener jeg nu er for gammel.
Nå, men jeg har taget Suprefact injektioner siden 30/4. Men jeg har hele tiden haft lidt ondt i underlivet, en trykken.
Min mestruation er så ikke kommet. Den burde være kommet for en 4-6 dage siden. Jeg har testet 2 gange undervej, for lige at sikre mig.
Fandme så, i går morges - to streger! Jeg er fuldstændig kulret! Jeg ringede til min læge der bare henviste mig til fertilitetsklinikken, og den ku man først ringe til flere timer senere.
Da jeg endelig kom igennem til fertilitetsklinikken, så sagde de jeg sku stoppe Suprefact og komme på onsdag til en scanning.
Jeg er SÅ nervøs. Jeg er så bange for at det bare er noget tilfældigt, at det ikke er en graviditet. Jeg vil så gerne ha det bekræftet, taget en blodprøve, anything. Hvad nu hvis det ikke er noget?
Men i de to et halvt år vi har været i behandling har der aldrig været to streger før ... Aldrig. Please lad det her være noget!
Det kværner rundt i hovedet på mig om noget andet kan give falsk udslag, men jeg kender ikke til noget. Damn jeg håber den er god nok!
10 maj 2010
JOY :D
Jeg er blevet lidt mere hemmelig med mit liv, mest pga jobsøgning - man ved aldrig hvad der kommer videre til hvem, og hvilken konsekvens det evt. kan have.
Men men, der er jo nogle stykker der har fuldt med i mit liv i mange år, og som godt ved hvad jeg ønsker mig allermest i hele verden, men har svært ved at få.
Men fandme, miraklet er sket! Ihvertfald lige nu. :)
Jeg ved ikke om det holder, om det bliver til noget. Men lige nu er det som jeg ønsker!!!! :D
Yes, dét du tænker, hvis du kender mig, er sket! Oven i købet helt af sig selv!
Men men, der er jo nogle stykker der har fuldt med i mit liv i mange år, og som godt ved hvad jeg ønsker mig allermest i hele verden, men har svært ved at få.
Men fandme, miraklet er sket! Ihvertfald lige nu. :)
Jeg ved ikke om det holder, om det bliver til noget. Men lige nu er det som jeg ønsker!!!! :D
Yes, dét du tænker, hvis du kender mig, er sket! Oven i købet helt af sig selv!
24 februar 2010
Galoperende hjerte - hormonrelateret?
Jeg har nogle mærkelige fornemmelser, jeg synes mit hjerte indimellem galloperer, andre grange har jeg en sær boblende fornemmelse i brystet.
Jeg har jo været i fertilitetsbehandling i to år nu, med 6 IUI og 5 IVF. Jeg overvejer om det er en bivirkning af alle de hormoner jeg har taget, eller endnu være, syptom på en kommende blodprop.
Jeg ringer til lægen i morgen, men vil alligevel lige forhøre mig hos andre der har taget mange hormoner.
EDIT: Jeg var en tur omkring hospitalet og få taget et EKG, mit hjerte er fint og ingen blodpropper.
Det har enten være indbildt eller ekstrasystoler - ufarlige ekstra hjerteslag, der føles om om hjertet slår en kolbøtte eller at det galloperer afsted (det kan bl.a. udløses af stress/psykisk).
Jeg blev undersøgt grundigt, og efter jeg fik en "all clear", gik alle symptomer væk! Så det har helt klart været fremkaldt af psykisk stress.
Men damn jeg blev forskrækket!
Jeg har jo været i fertilitetsbehandling i to år nu, med 6 IUI og 5 IVF. Jeg overvejer om det er en bivirkning af alle de hormoner jeg har taget, eller endnu være, syptom på en kommende blodprop.
Jeg ringer til lægen i morgen, men vil alligevel lige forhøre mig hos andre der har taget mange hormoner.
EDIT: Jeg var en tur omkring hospitalet og få taget et EKG, mit hjerte er fint og ingen blodpropper.
Det har enten være indbildt eller ekstrasystoler - ufarlige ekstra hjerteslag, der føles om om hjertet slår en kolbøtte eller at det galloperer afsted (det kan bl.a. udløses af stress/psykisk).
Jeg blev undersøgt grundigt, og efter jeg fik en "all clear", gik alle symptomer væk! Så det har helt klart været fremkaldt af psykisk stress.
Men damn jeg blev forskrækket!
22 februar 2010
I orden
Pyha, heldigvis har jeg nu "aborteret". Så mit system er iorden igen, og jeg er ikke længere biokemisk gravid. Heldigvis var det ikke en graviditet uden for livmoderen! Det ku jeg ikke lige overskue at rode med.
Jeg har snart fødselsdag (dvs. om halvanden måned). :)
Jeg har snart fødselsdag (dvs. om halvanden måned). :)
19 februar 2010
Svært
Det har ikke gået så godt de sidste 3 mdr, mit humør er skod og der er svære ting at tackle.
Nyeste to problemer er angst for blodpropper (jeg har nogle symptomer) i forbindelse med alle de hormoner jeg har fået, og så har jeg netop fået at vide at jeg er biokemisk gravid. Hvilket der ikke kan komme et barn ud af, kun bøvl.
Biokemisk gravid betyder enten at jeg har været gravid, men ikke har aborteret. Dvs. der stadig kan sidde noget væv i min livmoder og skabe hormoner. Eller jeg kan være gravid uden for livmoderen. Den er værre. Det skal vel i så fald opereres, og kan i værste fald ødelægge noget. Det er typisk en æggeleder det så sidder i.
Hvis jeg selv skal gætte, tror jeg at jeg var gravid, men da jeg blev syg med feber i sidste uge, døde fosteret. Da jeg tager progesteron, der forhindrer slimhinden i at blive udstødt, kan det godt modvirke en abort.
Jeg stoppede med progesteron i går, så det kan være det kommer af sig selv nu.
Pis også.
Jeg venter på svar på om jeg stadig er i betragtning til det job, jeg var til samtale hos. Det håber jeg helt vildt! Jeg vil virkelig gerne ha det!
Nyeste to problemer er angst for blodpropper (jeg har nogle symptomer) i forbindelse med alle de hormoner jeg har fået, og så har jeg netop fået at vide at jeg er biokemisk gravid. Hvilket der ikke kan komme et barn ud af, kun bøvl.
Biokemisk gravid betyder enten at jeg har været gravid, men ikke har aborteret. Dvs. der stadig kan sidde noget væv i min livmoder og skabe hormoner. Eller jeg kan være gravid uden for livmoderen. Den er værre. Det skal vel i så fald opereres, og kan i værste fald ødelægge noget. Det er typisk en æggeleder det så sidder i.
Hvis jeg selv skal gætte, tror jeg at jeg var gravid, men da jeg blev syg med feber i sidste uge, døde fosteret. Da jeg tager progesteron, der forhindrer slimhinden i at blive udstødt, kan det godt modvirke en abort.
Jeg stoppede med progesteron i går, så det kan være det kommer af sig selv nu.
Pis også.
Jeg venter på svar på om jeg stadig er i betragtning til det job, jeg var til samtale hos. Det håber jeg helt vildt! Jeg vil virkelig gerne ha det!
29 januar 2010
Håber håber håber
Jeg var til ægscanning i dag, og pyha, der var æg nok til IVF. Lige knap, men nok. 3 store og 2 små.
Jeg var meget bekymret op til, det er femte gang jeg kører hormonkur, men de to sidste gange havde jeg kun lavet 2 æg, så der blev konverteret til IUI. Det har været HÅRDT at skulle acceptere at jeg laver for få æg. Jeg har følt min kvindelighed sat i tvivl, en bekymring omkring hvorvidt jeg har få/dårlige æg tilbage, om løbet er kørt. Og så er der den enorme skuffelse over et fejlslagent forsøg.
Så denne gang har jeg hele tiden gået og mærket efter, trykket mig i lysken og håbet på at noget ville være ømt, hvilket måske ku betyde at der var æg. Men næ, jeg har ikke rigtig mærket noget. Så jeg havdeindstillet mig på endnu et nederlag.
Samtidig siger alle at man skal være positiv og åben, at ens attitude betyder noget for hvad der sker. At man skal tro på det. Hvilket er et stort ansvar, når jeg er trist og bekymret, når jeg har svært ved at tro på det. Og når jeg er bange for at turde tro på det, og derved gøre mig endnu mere sårbar, hvis jeg igen skal tackle at virkeligheden gør noget andet, uden at bryde sammen.
Jeg føler mig skyldig over ikke at være positiv nok, om min manglende tro påvirker resultatet. Det er en tung "skyld" at bære.
Nå, men det VAR jo så okay! :) Så på tirsdag skal de ud ...
Jeg så gerne der var flere æg. Det er ikke rigtig nogen at give af, hvis nogle ikke er gode nok, ikke bliver befrugtet eller ikke deler sig. Jeg skal helst ende med to gode embryoner.
Men der ER en chance.
Jeg ville også helst have haft nok til at fryse ned. Bare for en sikkerheds skyld. Og fordi tiden går, og jeg bliver ældre.
Men well, bare der kommer noget ud af det, der kan lægges op!
Så nu venter jeg ... Og på tirsdag ved jeg hvad det blev til. Og 2-3 dage senere ved jeg om der så også er noget at lægge op.
Og så kommer den ulidelige ventetid, hvor jeg bliver knald i låget af hele tiden at tænke på det, og hele tiden at forsøge at mærke om jeg nu føler mig gravid ... Uden at kunne vide noget. Ulideligt.
Men okay, hellere dét end at der slet ikke bliver en ægoplægning ...
Jeg håber håber håber sådan at dénne gang ....
Jeg var meget bekymret op til, det er femte gang jeg kører hormonkur, men de to sidste gange havde jeg kun lavet 2 æg, så der blev konverteret til IUI. Det har været HÅRDT at skulle acceptere at jeg laver for få æg. Jeg har følt min kvindelighed sat i tvivl, en bekymring omkring hvorvidt jeg har få/dårlige æg tilbage, om løbet er kørt. Og så er der den enorme skuffelse over et fejlslagent forsøg.
Så denne gang har jeg hele tiden gået og mærket efter, trykket mig i lysken og håbet på at noget ville være ømt, hvilket måske ku betyde at der var æg. Men næ, jeg har ikke rigtig mærket noget. Så jeg havdeindstillet mig på endnu et nederlag.
Samtidig siger alle at man skal være positiv og åben, at ens attitude betyder noget for hvad der sker. At man skal tro på det. Hvilket er et stort ansvar, når jeg er trist og bekymret, når jeg har svært ved at tro på det. Og når jeg er bange for at turde tro på det, og derved gøre mig endnu mere sårbar, hvis jeg igen skal tackle at virkeligheden gør noget andet, uden at bryde sammen.
Jeg føler mig skyldig over ikke at være positiv nok, om min manglende tro påvirker resultatet. Det er en tung "skyld" at bære.
Nå, men det VAR jo så okay! :) Så på tirsdag skal de ud ...
Jeg så gerne der var flere æg. Det er ikke rigtig nogen at give af, hvis nogle ikke er gode nok, ikke bliver befrugtet eller ikke deler sig. Jeg skal helst ende med to gode embryoner.
Men der ER en chance.
Jeg ville også helst have haft nok til at fryse ned. Bare for en sikkerheds skyld. Og fordi tiden går, og jeg bliver ældre.
Men well, bare der kommer noget ud af det, der kan lægges op!
Så nu venter jeg ... Og på tirsdag ved jeg hvad det blev til. Og 2-3 dage senere ved jeg om der så også er noget at lægge op.
Og så kommer den ulidelige ventetid, hvor jeg bliver knald i låget af hele tiden at tænke på det, og hele tiden at forsøge at mærke om jeg nu føler mig gravid ... Uden at kunne vide noget. Ulideligt.
Men okay, hellere dét end at der slet ikke bliver en ægoplægning ...
Jeg håber håber håber sådan at dénne gang ....
Abonner på:
Opslag (Atom)