- fortsættelse på min blog fra i går.
Nå, her til morgen var kaotisk. Jeg havde sat vækkeuret til 8.10, for lige at ku nå ud og tisse inden jeg sku ringe til fertilitetsklinikken og melde klar. Man har lige et vindue på et kvarter til at ringe, derefter er der lukket. 8.15 til 8.30.
Men det lykkedes. De sku så ringe tilbage efter 9 og sige om der var go eller ej. Så jeg tøffede op til computeren for at se hvordan helvede man kommer fra Roskilde til Herlev Hospital. Kl. 8.30 ringer mobilen så, men nedenunder. Og inden jeg får galopperet ned af vindeltrappen, holder den op. Damn.
De ringer ikke igen ...
Jeg finder ud af at det tager mellem en og to timer at komme derud, fuck da. Jeg ved de altid stikker tider omkring kl.11, så jeg ka ikke nå det, hvis de ikke siger til NU. Så jeg ringer til dem kl. 9.30, og yes, jeg har en tid kl. 11.15. På det tidspunkt sidder jeg stadig uvasket og i bar røv, så hvis jeg skal nå den tid, skal jeg ud af døren right away. Krise!
Så jeg ringer til min mor der heldigvis ikke har klienter før kl. 14, og godt kan køre mig. Pyha!
Men så er der lige det, at jeg har en tid hos en mand i Tune kl. 12, der sku fikse min dumme arm. Så ringe, maile, ringe og forsøge at aflyse.
Hvilket er PIS, for jeg skal på et Flash kursus onsdag, og hvis han ku ha gjort noget godt for min arm inden jeg sku sidde med en mus, ville det være en god ting.
Nå, men det lykkedes mig at fange ham og jeg får en tid næste mandag. Æv at der skal gå så længe. :(
Afsted til Herlev, uden morgenmad, og derude er venteværelset proppet.
Hvor er jeg glad for at jeg har vænnet mig til det. At jeg ikke er nervøs eller ked af det. Når jeg kigger rundt, ka jeg se på de andres ansigter og kropssprog hvor ufedt folk i vores situtation har det. Det ER bare ikke sjovt.
Nå, men jeg får læst et halvt dameblad, og så er det til min store glæde min yndlingslæge, Måns, jeg skal ind til. Fedt!
Alt er vel, men denne gang kører vi kort cyklus og da jeg er noget så usexet som "low responder" prøver vi lige nogle nye hormoner.
Hvilket viser sig at være et mindre kemisæt!
Jeg skal nu dagligt blande tørstof med opløsningsvæske i tre ampuller af én type og tre ampuller af en anden type og injicere det.
Først stille op, så knække hætter af, så spritte gummidækslerne, så knække halsen af den lille glasampul med opløsningsvæsken, så sætte den pink nål på sprøjten og trække væsken op. Stikke i gummidækslet på første ampul og sprøjte det ned, så tørstoffet opløses og bliver flydende. Så trække opløsningen op og gentage i de øvrige fem ampuller. Til sidst har jeg en sprøjte fuld af blandingen af to hormoner. Nålen skiftes til den blå, tyndere, jeg spritter huden af og injicerer til sidst opløsningen i maveskindet.
Pyha for en tidskrævende procedure!
Efter fem dage skal jeg så tage endnu et hormon også, som kommer i en pakning med en forfyldt sprøjte, hvor der også skal opløses tørstof og skiftes kanyle. Men selvfølgelig ikke samme system. Nemt skal det ikke være ...
Fuck da!
Jeg mangler en hvid kittel, nogle tykke briller og et apparat der bobler i baggrunden ...
Nå, men hjemme igen ... Og endelig får jeg noget at spise.
PLEASE VIRK DENNE GANG!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar