Galoperende hjerte - hormonrelateret?

Jeg har nogle mærkelige fornemmelser, jeg synes mit hjerte indimellem galloperer, andre grange har jeg en sær boblende fornemmelse i brystet.

Jeg har jo været i fertilitetsbehandling i to år nu, med 6 IUI og 5 IVF. Jeg overvejer om det er en bivirkning af alle de hormoner jeg har taget, eller endnu være, syptom på en kommende blodprop.

Jeg ringer til lægen i morgen, men vil alligevel lige forhøre mig hos andre der har taget mange hormoner.

EDIT: Jeg var en tur omkring hospitalet og få taget et EKG, mit hjerte er fint og ingen blodpropper.
Det har enten være indbildt eller ekstrasystoler - ufarlige ekstra hjerteslag, der føles om om hjertet slår en kolbøtte eller at det galloperer afsted (det kan bl.a. udløses af stress/psykisk).
Jeg blev undersøgt grundigt, og efter jeg fik en "all clear", gik alle symptomer væk! Så det har helt klart været fremkaldt af psykisk stress.
Men damn jeg blev forskrækket!

I orden

Pyha, heldigvis har jeg nu "aborteret". Så mit system er iorden igen, og jeg er ikke længere biokemisk gravid. Heldigvis var det ikke en graviditet uden for livmoderen! Det ku jeg ikke lige overskue at rode med.

Jeg har snart fødselsdag (dvs. om halvanden måned). :)

Svært

Det har ikke gået så godt de sidste 3 mdr, mit humør er skod og der er svære ting at tackle.

Nyeste to problemer er angst for blodpropper (jeg har nogle symptomer) i forbindelse med alle de hormoner jeg har fået, og så har jeg netop fået at vide at jeg er biokemisk gravid. Hvilket der ikke kan komme et barn ud af, kun bøvl.
Biokemisk gravid betyder enten at jeg har været gravid, men ikke har aborteret. Dvs. der stadig kan sidde noget væv i min livmoder og skabe hormoner. Eller jeg kan være gravid uden for livmoderen. Den er værre. Det skal vel i så fald opereres, og kan i værste fald ødelægge noget. Det er typisk en æggeleder det så sidder i.

Hvis jeg selv skal gætte, tror jeg at jeg var gravid, men da jeg blev syg med feber i sidste uge, døde fosteret. Da jeg tager progesteron, der forhindrer slimhinden i at blive udstødt, kan det godt modvirke en abort.
Jeg stoppede med progesteron i går, så det kan være det kommer af sig selv nu.

Pis også.

Jeg venter på svar på om jeg stadig er i betragtning til det job, jeg var til samtale hos. Det håber jeg helt vildt! Jeg vil virkelig gerne ha det!

Håber håber håber

Jeg var til ægscanning i dag, og pyha, der var æg nok til IVF. Lige knap, men nok. 3 store og 2 små.

Jeg var meget bekymret op til, det er femte gang jeg kører hormonkur, men de to sidste gange havde jeg kun lavet 2 æg, så der blev konverteret til IUI. Det har været HÅRDT at skulle acceptere at jeg laver for få æg. Jeg har følt min kvindelighed sat i tvivl, en bekymring omkring hvorvidt jeg har få/dårlige æg tilbage, om løbet er kørt. Og så er der den enorme skuffelse over et fejlslagent forsøg.
Så denne gang har jeg hele tiden gået og mærket efter, trykket mig i lysken og håbet på at noget ville være ømt, hvilket måske ku betyde at der var æg. Men næ, jeg har ikke rigtig mærket noget. Så jeg havdeindstillet mig på endnu et nederlag.

Samtidig siger alle at man skal være positiv og åben, at ens attitude betyder noget for hvad der sker. At man skal tro på det. Hvilket er et stort ansvar, når jeg er trist og bekymret, når jeg har svært ved at tro på det. Og når jeg er bange for at turde tro på det, og derved gøre mig endnu mere sårbar, hvis jeg igen skal tackle at virkeligheden gør noget andet, uden at bryde sammen.
Jeg føler mig skyldig over ikke at være positiv nok, om min manglende tro påvirker resultatet. Det er en tung "skyld" at bære.

Nå, men det VAR jo så okay! :) Så på tirsdag skal de ud ...

Jeg så gerne der var flere æg. Det er ikke rigtig nogen at give af, hvis nogle ikke er gode nok, ikke bliver befrugtet eller ikke deler sig. Jeg skal helst ende med to gode embryoner.
Men der ER en chance.
Jeg ville også helst have haft nok til at fryse ned. Bare for en sikkerheds skyld. Og fordi tiden går, og jeg bliver ældre.
Men well, bare der kommer noget ud af det, der kan lægges op!

Så nu venter jeg ... Og på tirsdag ved jeg hvad det blev til. Og 2-3 dage senere ved jeg om der så også er noget at lægge op.
Og så kommer den ulidelige ventetid, hvor jeg bliver knald i låget af hele tiden at tænke på det, og hele tiden at forsøge at mærke om jeg nu føler mig gravid ... Uden at kunne vide noget. Ulideligt.
Men okay, hellere dét end at der slet ikke bliver en ægoplægning ...

Jeg håber håber håber sådan at dénne gang ....

Fra op til ned, pis

Nå, lige som jeg var superglad og positiv (se blog fra i morges) tog dagen et sving nedad.
Dag 3 i cyklus. Ringe til fertilitetsklinikken og tilmelde mig. Jeg var sikker på at NU var det lykkens gang, i dag er den heldig dag. MEN krash bom.
Et eller anden er blevet misforstået, og lægen synes jeg partout skal på langt skema fremfor kort, hvorfor jeg kommer i kambolage med deres juleferie, hvorfor jeg må vente endnu en cyklus. NEJ!

Jeg har lige sat mig op til at nu er det sådan her, nu skal jeg igang, nu har vi en chance til, NU bliver jeg gravid.

Couples who have experienced fertility problems have faced many frustrations, disappointments, tests and possibly operations before treatment is considered. The treatment itself can be physically and emotionally taxing. The stress is aggravated by waiting to start and then wondering whether each stage of a treatment cycle will go well. Everyone has difficulty coping with this stress from time to time. The longer your feelings of isolation and helplessness remain unshared, the greater the likelihood that frustration, anxiety and depression will increase. There may be times when you feel no one understands what you are going through but please be reassured, this is not an uncommon feeling.

Ja ja. Det lyder klogt, men FUCK hvor er jeg træt af det.

Jeg endte med at være noget kort for hovedet overfor sygeplejersken, fordi jeg bare ku mærke at nu begyndte jeg at tude. Hun blev sikkert sur over min abrupte afslutning på samtalen.

I frustration skrev jeg et brev til fertilitetsklinikken for at give udtryk for at jeg føler mig svigtet.
Ved nærmere gennemlæsning har jeg besluttet ikke at sende det. What's the use.
Det er for sent at ændre deres beslutning. Jeg skulle starte i dag hvis det sku være, og jeg tror ikke på de kan presse en scannetid ind i dag.
Jeg har hidset mig lidt ned nu. Men jeg er dybt dybt skuffet.

Brev til fertilitetsklinikken, som forbliver usendt:

Hej,

Jeg har gennem lang tid været i behandling hos jer, og jeg har været ovenud tilfreds med jer. Jeg synes at alle på Fertilitetsklinikken er utroligt søde, omsorgsfulde og kompetente.
Jeg har haft en enkelt uheldig episode med en enkelt ny læge, hvor jeg ikke havde tillid, men alle andre har været helt i top - og lidt til! Og jeg synes virkelig I behandler én godt og tager jer tid til én og i det hele taget gør et skidegodt stykke arbejde.
Det værdsætter jeg virkelig!

Jeg har dog en rigtig dårlig oplevelse lige nu, hvor jeg føler mig temmelig svigtet.

Jeg har i to forløb nu lavet få æg. Den ene gang var på det lange skema, den anden gang var på det korte.
Den læge jeg var hos sidst fortalte mig at det ikke nødvendigvis sagde noget om metoden, men at det kunne være, at jeg i lige de cyklusser ikke havde så mange æg. At ægmængde og -kvalitet lå og svingede fra cyklus til cyklus, ligesom med sæd. At man ku være heldig at ramme en god cyklus, eller uheldig at ramme en mindre god.

Hun overvejede meget hvordan vi skulle køre det næste gang, og overvejde tiden og min stigende alder op mod metode.
Det sidste hun sagde til mig var at vi kunne presse en tur mere ind inden jul, for at der ikke skulle gå for lang tid. Hun endte med at mene, at min stigende alder var det største problem. Det sidste hun sagde til mig var kort cyklus igen, lad os se om det ikke alligevel dur, og at jeg oven i købet godt kunne springe en ventecyklus over - der var jo ikke var den store fare for overstimulation, med så lav en respons. Og igen, tiden var essentiel.

Der sker så det at jeg bliver syg lige som jeg fik min næste menstruation. Jeg venter derfor en cyklus.

Da jeg i dag så ringer og vil tilmelde mig, får jeg at vide at jeg SKAL i lang behandling næste gang, og at jeg derfor ikke kan sarte i dag som planlgt, men skal springe endnu en cyklus over fordi det falder sammen med at I holder julelukket. Dvs. at der går lang tid. Igen. For inden dette røg jeg uheldigt ind i sommerferie, og sprang tre cyklusser over.
Sommerventetiden var rigtig lang tid.

Jeg har det rigtig rigtig skidt med at blive tvunget til at vente endnu en cyklus. Især da jeg ikke stoler jeg ikke på afgørelsen, at den virkelig er det bedste.
Jeg har fået at vide at min stigende alder er et problem.
Jeg har fået at vide at ægmængden og -kvaliteten varierer fra cyklus til cyklus.
Jeg har fået at vide at ét forløb på kort skema ikke er nok til at afgøre hvordan det virker, da resultatet var det samme som det var sidst på et langt skema.
Dvs. de fakta jeg har fået passer ikke med den afgørelse der bliver taget.

Til marts fylder jeg 39 år. Da jeg startede hos jer var jeg 36 år. Jeg er gået fra at være "du er jo ikke så gammel" til "Din alder er et problem".
For mig betyder det allerhelvedes meget at blive tvunget til at springe endnu flere cyklusser over, og nærme mig den frygtede fødselsdag.
Jeg har ikke en følelse af at det er en fornuftig og god beslutning, der sikrer at jeg får flere og bedre æg næste gang.
Jeg har følelsen af at det er en ret tilfældig beslutning. At det 100% er en fingerspidsfornemmelse, hvad tror lægen, det ku være det ene, det ku være det andet, noget skal besluttes.
Men MIN fingerspidsfornemmelse siger mig at NU er det de gode æg der kommer, efter to gange dårlige æg.
Desuden er det NU jeg er hjemmegående (fritstillet fra job), med tid og ro, dvs. det kunne være NU at æget satte sig.
Den ene gang jeg blev gravid spontant var i juleferien! Med afslapning og hygge.
Hvorimod januar bliver pissepresset, mine penge slipper op der, og enten starter jeg i helt nyt job (STRESS) eller jeg ryger på A-kasse (BEKYMRING) og søger og søger job (NERVØSITET).

For første gang i de to år jeg har været i fertilitetsbehandling har jeg tudet og tudet og følt det var håbløst.
Fra at jeg i morges tilmeldte mig og tænkte "YES denne gang er det de gode æg og den gode tid til at de kan sætte sig!" til FUCK og at føle mig pissesvigtet af jer.

Jeg ved godt at I vil mig (og alle de andre) det bedste. Jeg ved også godt at I har rigtig mange par i behandling, som alle sammen har følelserne uden på tøjet, og at I forsøger så godt I nu kan, ud for den viden man nu har - hvor tilfældigheder også spilder ind.

Men jeg har brug for at skrive, at jeg føler mig svigtet af jer i det her tilfælde, at jeg føler der er modstrid mellem det jeg får at vide.

For jer, der hver dag går på arbejde og behandler og behandler, er det nemt lige at sige "vent en måned længere" . For mig der går og tænker og tænker er endnu en måned LANG TID, når jeg har indstillet mig på noget andet, og især når jeg ikke tror det på nogen måde gør noget godt for mig, tværtimod.
Jeg har allerede gået og ventet og ventet på næste menstruation, nu skal jeg vente endnu en måned, med ærgelsen over at spilde en potentiel god cyklus.

Det lyder måske lidt sært at gøre et stort nummer ud af så lidt. For mig er det bare en stor ting, det er to år i behandling, det er to år med at skulle holde modet oppe og et smil på læben lige meget hvad. Hvilket jeg har kunnet gøre fordi jeg hele tiden har følt at der blev gjort det bedste og jeg havde endnu en chance.
Men lige præcis nu tror jeg bare der bliver begået en fejl. Eller nærmere, en grundløs udsættelse.
Jeg synes ikke det passer på dét med at ægcyklusser varierer uforklarligt og at tiden er essentiel. Og det passer ikke med det vil talte om sidst jeg var der.

Nå, men det får jeg ikke en skid ud af. Så jeg sender det ikke og der er ikke så meget at gøre ved det.
Hvis alt går vel kan jeg tilmelde mig i starten af december og så bliver ægudtagning i starten af januar.
Men der er længe til, og der kan sgu ske så meget.

Jeg føler vi spilder tiden.
Dagene går.

Øv. Det var lige sådan en god dag.
I morgen skal vores kæledyr aflives og jeg skal til akupunktør (som skulle ha været forberedende til Ivf).
Øv.

Ikke gravid

Nå ja, jeg er ikke gravid. :( Heller ikke denne gang ...

La la la la

Jeg havde en totalt god weekend. :)
Lørdag var der Dark Market. Mig og T kom ikke ud af døren som planlagt (what else is new), men vi kom da afsted. Og jeg synes egentligt selv jeg så okay ud - jeg fik da bzzz'et håret ned og lagt make up og generelt ku jeg genkende migselv. :) Og så var det lidt rart at se T dullet, det er også et stykke tid siden. <3
Pissehyggeligt. Gode venners selskab, og spændende bekendte.
Jeg havde lige en "fuck, hvad gør jeg?" da det var tid til at junke hormoner, men jeg fik heldigvis lov til at liste ned til bandets lydprøve. Jeg satte mig i det frastødende lokale (ha ha) og linede mit grej op. Det gik heldigvis fint og jeg fik sprøjtet det ind jeg skulle. Barmanden gloede lidt da jeg bad ham smide en håndfuld tomme ampuller, spøjte og brugte spritservietter ud, men hva ... :)
Nå, men vi hyggede rundt, smuttede ud at spise med to venner og kom tilbage til modeshowet. WOW!
Fede fede kjoler!!!
Desværre var T for træt til koncerten, og jeg fik hovedpine og kvalme af mængden af cigaretrøg. Så vi endte med at suse hjem lige inden bandet gik på.
Men hey - vi kom ud!

Søndag var store hyggedag. Vi havde venner på besøg til frokost. Jeg legede totalt husmor, og selvom vi ikke havde købt ind til det, lykkedes det mig at diske op med noget mad der virkede okay. Og et dækket bord med servietter og det hele! ;)
Efter frokost kørte vi så i skoven for at plukke svampe. Vi fandt bare ikke nogen ... Men det var totalt hyggeligt at være i skoven, og vi plukkede brombær og jeg blev væk. :) Men jeg blev fundet igen, så det var okay.

Da vi kom tilbage til bilen begyndte det at pisse ned. :D
Min veninde fik så den idé at vi sku lave rå ælekage af hendes medbragte øko-æbler, så vi biksede en æblekage sammen af makroner med portvin, revne æbler, flødeskum og hakkede mandler. Uhm, det blev totalt godt! Og jeg nød at ha gæster. Det troede jeg ikke nogen gad, men nu har det været op til flere! Hurra! :)

Anyway, jeg er ikke i skrivehumør, som måske mærkes ...

IVF er aflyst. Der var et æg der havde taget føringen, og så kan kun dét høstes. Vi besluttede at konvertere til en insemination. Jeg bliver gravid på onsdag ...
Jeg er lettere skuffet, men forhåbningsfuld.