Forkølet. :( Og har mere og mere ondt. *piv*

Øv, efter en hård uge med start på nyt job er jeg blevet møgforkølet. Kan ikke helt vurdere om det er med eller uden feber, men jeg snotter, er træt og så er jeg ved at kaste op når jeg pudser næse, fordi jeg ikke lige kan ha at jeg ikke kan få vejret et øjeblik.
Damn det er ikke rart!

Jeg læste at gravide kan være længere om at blive raske igen, øv.

Derudover har jeg tiltagende ondt. Tror det er en grim omgang ligamentsmerter, måske ekstra smertefulde pga mine fibromer. Men jeg føler mig som en der er meget længere henne, sukker og stønner og vender mig som en elefant. Det gør ondt når jeg rejser mig, sætter mig, vender mig i sengen osv. Øv.
Og så har jeg en tyngdefornemmelse i underlivet, der bliver værre henad aften. Orker ingenting. :(

De her dage synes jeg bare det er rigtig ufedt at være gravid, selvom baby er mega mega ønskebarn!

Første arbejdsdag og meget ondt

Jeg startede nyt job i går efter at ha gået hjemme hele graviditeten indtil nu. Så tidligt op og afsted med bus og tog.

Jeg lagde ud med kvalme. Meget. Det med tidligt op provokerer det åbenbart.
Og i løbet af dagen er jeg blevet mere og mere øm i underlivet. Det føles tungt.

Efter fyraften var jeg helt udkørt. Totalt træt. Kvalme igen (træthed) og så fik jeg ONDT. Mit underliv føles tungt som bly, det jager langs siderne af maven og trækker og nager.

Jeg slog op i min graviditetsbog om 19. uge (i dag) og der stod at mange kunne have RET ondt på det her tidspunkt pga. ligamentsmerter, fordi det hele vokser igen. Og smerterne var beskrevet nøjagtig som jeg mærker dem.
Men jeg blev nu alligevel bekymret pga samfaldet med jobsstart.

Nu skal jeg afsted igen, og synes stadig jeg er øm. Har ikke lyst til den lange tur ... Men well, jeg er glad for at arbejde igen (grafiker, sidder ned det meste af tiden).

Hmmm, det er sgu lidt svært når man bekymrer sig så nemt. Men av altså!

Så hoppede Frøen vist igen

Jeg tror jeg mærkede Frøen hoppe igen i nat. Flere gange. :)
Jeg har allerede godt med mave, så når jeg ligger på siden føles det bedst hvis jeg propper noget dyne indunder som støtte. Når jeg vender mig gynger hele madrassen, jeg føler mig som en flodhest!

Men her i nat vågnede jeg et par gange fordi det ligesom var aktivitet i min mave, jeg ku mærke noget der bevægede sig! Det føltes som om noget lige rullede/trillede et stykke. Sjovt!
Jeg har mærket det før, men har meget svært ved at sige med sikkerhed at det er babyen. Det passer dog med folks beskrivelser, og med min egen fornemmelse.
Jeg kan læse at mange i min terminsgruppe har mærket liv i flere uger, så det er ikke unormalt at mærke noget nu.
Jeg mærker det dog i siden af maven (altså ikke helt ude i min side, men siden af den hårde bule jeg har midt på, under navlen). Det passer med at jeg tror min moderkage er hæftet ud mod maveskinnet, så jeg ikke vil mærke så meget foran.

Hmm, hvor er det sært! Og godt!
Tænk at der er noget levende i mig, der ligger og mosler rundt!

Drømte om terminsdato

Jeg har ellers ikke drømt om fødslen eller tiden efter, kun om at være gravid. Dvs. at jeg i mine drømme har været bevidst om at jeg var gravid, mens whatever drømmen nu handlede om foregik.

Men så her i forgårs, der drømte jeg at mit barn blev født 14. december. Aner ikke hvorfor, jeg er sat til 11/1. Og det var på ingen måde centralt for drømmen, det var ligesom bare en sidebemærkning i den ...

Jeg har intet forhold til den dato.

Sært.

Babyseng og sammenklappeligt puslebord

Nu har læst en masse om hvor meget andre gravide med samme termin allerede køber af babyudstyr, og jeg undrer mig over at jeg slet ikke selv har haft lyst til at begynde på det. For mig er det ret tidligt.
MEN så snakkede jeg om kæresten om det, og vi begyndte alligevel at snakke igennem hvad vi forestillede os.

Min kæreste mente vi sku ha et sammenklappeligt puslebord, når vi har så lidt plads på badeværelset, og jeg forestiller mig at baby skal lige ved mig i sengen, men gerne på noget der kan sættes fast på siden af sengen.

Lidt Googling fandt så det helt perfekte - en babybay fra Thorn, som både kan kobles på vores seng eller fungere selvstændigt, og kan udvides + indstilles i højden:



Og sørme om ikke de også havde puslebordet:


Og endnu bedre, puslebordet havde scoret næstbedst i en TÆNK test, så det er også sikkert.

Det skal vi have! :D

Det med hormoner

Jeg synes egentligt ikke jeg er så hormonel. Jeg kan læse at mange andre gravide har kort lunte, ryger i klammeri med kæresten og generelt er ret så bitchy. Men jeg et vist okay mild og overbærende. T synes heller ikke han kan mærke noget. Jeg undrer mig lidt, for jeg er ellers meget plaget af graviditetsgener, så jeg vil tro at hormonerne kører på højtryk.

Der dog tre episoder hvor jeg nok var noget hormonel ...:

En lille mørklødet pige løb rundt mellem tøjstativernei H&M og småhulkede i stigende panik. Hun var tydeligvis blevet væk fra sin mor. Jeg tog kontakt til hende og prøvede at berolige hende med at vi nok skulle finde hendes mor. Men jeg er usikker på om hun helt forstod mig, jeg tror hun var arabisk, så enten var hendes danske ikke flydende, eller også var hun for fortvivlet til at kunne kommunikere. Anyway - jeg kaldte ud til hele etagen hvem der manglede en lille pige, moderen dukkede op og pigen stormede hende i møde.
MEN så snart jeg så pigen være ked af det var jeg selv ved at græde! Jeg ku simpelthen ikke bære at hun var så panisk. Da jeg snakkede med hende, måtte jeg tage mig sammen for ikke selv at storhulke ... Det var næsten pinligt. Jeg var dybt berørt. SÅ empatisk plejer jeg ikke at være. Men hendes fortvivlethed stak mig hårdt i hjertekulen, jeg kunne slet ikke ha at hun var så ked af det.

Næste episode var da T snakkede om at han gerne vil ha motorcykelkørekort. Jeg synes det er en ret dårlig idé, da jeg er bange for at han skal komme ud for en ulykke - de ser så udsatte ud, motorcyklisterne. Og så væltede tårene frem, midt i en bus, fordi jeg forestillede mig at han skulle komme til skade. Det var vildt pinligt. Han nævnte bare han gerne ville ... Total overreaktion!

Sidste var i dag. Jeg læste nekrologerne i Roskilde Avis, det gør jeg nogengang fordi jeg er nysgerrig på havd folk har heddet og hvordan familien formulerer det. Men fandme, så var jeg ved at tude! Jeg synes det var så sørgeligt at der var familer der mistede deres far/mor/bedsteforælder. Især en hvor manden kun var i start-fyrrene og tydeligvis efterlod sig børn. Det ku jeg slet ikke ha ...
Ja, selvfølgelig er det sørgeligt, men jeg plejer da ikke at tude over det! *lol*

Så lidt hormonel er jeg alligevel ...

- På tirsdag går jeg ind i femte måned. :D

Pinligt! Tisser i bukserne ...

Jeg havde en rimlig kikset dag, kærsten og jer tog en ekspedition til Knuthenborg Safaripark, og efter en halv times kørsel fik jeg voldsom kvalme. Vi holdt ind på en tank og jeg susede på toilettet for at kaste op. På toilettet kaster jeg op, men krampetrækningerne er så voldsomme at jeg tisser lidt i bukserne! DAMN!
Det har jeg aldrig gjort før!

Og jeg havde ikke noget skiftetøj med. :-S Heldigvis var det kun ganske lidt, der blev ligesom lige klemt et svæt ud. Men mine trusser var lidt våde og det var gået igennem mine leggins. PINLIGT! heldigvis havde jeg en nederdel udover, så man ikke kunne se en våd plet. Og jeg tørrede så meget med papir som jeg nu kunne, stoffet var dog stadig ikke tørt. Så afsted på udflugt med småvåde bukser. Øv.

Jeg har i dag tilmeldt mig et FOF kurse med Bevægelse for gravide, der inkluderer bækkenbundsøvelser! ... ;) Jeg troede jeg var okay på dét punkt, men åbenbart ikke ...

Men nej, at tisse i bukserne har jeg altså ikke gjort siden jeg var lille! Dét synes jeg ikke var rart!