Ikke gravid

Nå ja, jeg er ikke gravid. :( Heller ikke denne gang ...

La la la la

Jeg havde en totalt god weekend. :)
Lørdag var der Dark Market. Mig og T kom ikke ud af døren som planlagt (what else is new), men vi kom da afsted. Og jeg synes egentligt selv jeg så okay ud - jeg fik da bzzz'et håret ned og lagt make up og generelt ku jeg genkende migselv. :) Og så var det lidt rart at se T dullet, det er også et stykke tid siden. <3
Pissehyggeligt. Gode venners selskab, og spændende bekendte.
Jeg havde lige en "fuck, hvad gør jeg?" da det var tid til at junke hormoner, men jeg fik heldigvis lov til at liste ned til bandets lydprøve. Jeg satte mig i det frastødende lokale (ha ha) og linede mit grej op. Det gik heldigvis fint og jeg fik sprøjtet det ind jeg skulle. Barmanden gloede lidt da jeg bad ham smide en håndfuld tomme ampuller, spøjte og brugte spritservietter ud, men hva ... :)
Nå, men vi hyggede rundt, smuttede ud at spise med to venner og kom tilbage til modeshowet. WOW!
Fede fede kjoler!!!
Desværre var T for træt til koncerten, og jeg fik hovedpine og kvalme af mængden af cigaretrøg. Så vi endte med at suse hjem lige inden bandet gik på.
Men hey - vi kom ud!

Søndag var store hyggedag. Vi havde venner på besøg til frokost. Jeg legede totalt husmor, og selvom vi ikke havde købt ind til det, lykkedes det mig at diske op med noget mad der virkede okay. Og et dækket bord med servietter og det hele! ;)
Efter frokost kørte vi så i skoven for at plukke svampe. Vi fandt bare ikke nogen ... Men det var totalt hyggeligt at være i skoven, og vi plukkede brombær og jeg blev væk. :) Men jeg blev fundet igen, så det var okay.

Da vi kom tilbage til bilen begyndte det at pisse ned. :D
Min veninde fik så den idé at vi sku lave rå ælekage af hendes medbragte øko-æbler, så vi biksede en æblekage sammen af makroner med portvin, revne æbler, flødeskum og hakkede mandler. Uhm, det blev totalt godt! Og jeg nød at ha gæster. Det troede jeg ikke nogen gad, men nu har det været op til flere! Hurra! :)

Anyway, jeg er ikke i skrivehumør, som måske mærkes ...

IVF er aflyst. Der var et æg der havde taget føringen, og så kan kun dét høstes. Vi besluttede at konvertere til en insemination. Jeg bliver gravid på onsdag ...
Jeg er lettere skuffet, men forhåbningsfuld. 

Den lille kemiker (sådan laver man (måske) børn)

- fortsættelse på min blog fra i går.

Nå, her til morgen var kaotisk. Jeg havde sat vækkeuret til 8.10, for lige at ku nå ud og tisse inden jeg sku ringe til fertilitetsklinikken og melde klar. Man har lige et vindue på et kvarter til at ringe, derefter er der lukket. 8.15 til 8.30.
Men det lykkedes. De sku så ringe tilbage efter 9 og sige om der var go eller ej. Så jeg tøffede op til computeren for at se hvordan helvede man kommer fra Roskilde til Herlev Hospital. Kl. 8.30 ringer mobilen så, men nedenunder. Og inden jeg får galopperet ned af vindeltrappen, holder den op. Damn.
De ringer ikke igen ...
Jeg finder ud af at det tager mellem en og to timer at komme derud, fuck da. Jeg ved de altid stikker tider omkring kl.11, så jeg ka ikke nå det, hvis de ikke siger til NU. Så jeg ringer til dem kl. 9.30, og yes, jeg har en tid kl. 11.15. På det tidspunkt sidder jeg stadig uvasket og i bar røv, så hvis jeg skal nå den tid, skal jeg ud af døren right away. Krise!
Så jeg ringer til min mor der heldigvis ikke har klienter før kl. 14, og godt kan køre mig. Pyha!
Men så er der lige det, at jeg har en tid hos en mand i Tune kl. 12, der sku fikse min dumme arm. Så ringe, maile, ringe og forsøge at aflyse.
Hvilket er PIS, for jeg skal på et Flash kursus onsdag, og hvis han ku ha gjort noget godt for min arm inden jeg sku sidde med en mus, ville det være en god ting.
Nå, men det lykkedes mig at fange ham og jeg får en tid næste mandag. Æv at der skal gå så længe. :(

Afsted til Herlev, uden morgenmad, og derude er venteværelset proppet.
Hvor er jeg glad for at jeg har vænnet mig til det. At jeg ikke er nervøs eller ked af det. Når jeg kigger rundt, ka jeg se på de andres ansigter og kropssprog hvor ufedt folk i vores situtation har det. Det ER bare ikke sjovt.
Nå, men jeg får læst et halvt dameblad, og så er det til min store glæde min yndlingslæge, Måns, jeg skal ind til. Fedt!

Alt er vel, men denne gang kører vi kort cyklus og da jeg er noget så usexet som "low responder" prøver vi lige nogle nye hormoner.
Hvilket viser sig at være et mindre kemisæt!
Jeg skal nu dagligt blande tørstof med opløsningsvæske i tre ampuller af én type og tre ampuller af en anden type og injicere det.
Først stille op, så knække hætter af, så spritte gummidækslerne, så knække halsen af den lille glasampul med opløsningsvæsken, så sætte den pink nål på sprøjten og trække væsken op. Stikke i gummidækslet på første ampul og sprøjte det ned, så tørstoffet opløses og bliver flydende. Så trække opløsningen op og gentage i de øvrige fem ampuller. Til sidst har jeg en sprøjte fuld af blandingen af to hormoner. Nålen skiftes til den blå, tyndere, jeg spritter huden af og injicerer til sidst opløsningen i maveskindet.
Pyha for en tidskrævende procedure!
Efter fem dage skal jeg så tage endnu et hormon også, som kommer i en pakning med en forfyldt sprøjte, hvor der også skal opløses tørstof og skiftes kanyle. Men selvfølgelig ikke samme system. Nemt skal det ikke være ...
Fuck da!
Jeg mangler en hvid kittel, nogle tykke briller og et apparat der bobler i baggrunden ...

Nå, men hjemme igen ... Og endelig får jeg noget at spise.

PLEASE VIRK DENNE GANG!

Ændringer

Jeg får stadig ikke skrevet.
Delvist pga. armen, der stadig driller.
Delvist fordi der stadig bare er for meget.

Humøret svinger som en vejrhane. Én ting gør jeg dog mere end før - stopper op og prøver at lade mig fylde med glæde over det jeg sanser. En blå himmel. En detalje på en bygning. Farven på fjorden. Lyden af vind der rasler i træerne. Efterårsløv. Solskin i haven. Stokroser i blomst. Rotterne der ser ualmindelig nuttede ud. Følelsen af varme helt ned i tæerne, når T griner på sin særlige måde. Stjenehimlen over Domkirken. At være.

Jeg ved god at jeg er i en overgangsfase, og at al forandring er svær. Naturligt nok gør det ondt at ændre sig. Og er angstprovokerende til tider, jeg vil helst holde fast i det kendte.
Selvom jeg godt forstår hvad der sker, slår det mig alligevel helt ud, indimellem.
Sviiiing.

Naturligt nok har jeg mig selv op til revision. Jeg øver mig på at acceptere og værdsætte. Og slippe.
Øvelse gør ikke mester specielt hurtigt.

I fredags var sidste dag på job. Lørdag hentede vi to flyttekasser fulde af ... rod. Måske ender jeg med at smide det meste ud, men jeg ville ligesom have det med. Se igennem i ro og mag.
Jeg ka ikke rigtig mærke om det er godt eller dårligt at se på ting der minder mig om de sidste 12 års arbejds-hverdage.
Skal jeg bare videre, clean cut, eller skal jeg integrere?

Jeg drømte om J og om at rejse. Måske var det rod sammen af tanker og issues. Men jeg sku af en ikke nærmere definerede grund til Thailand og mødte ham tilfældigt i lufthaven. Jeg ved ikke rigtig hvad han symboliserede. Der var hverken vrede eller glæde, og jeg tror ikke rigtig han ku gøre noget for mig, hverken godt eller dårligt. Måske er han bare symbol på et andet "tab", en anden overgang.
Eller også er det fordi jeg for nyligt bemærkede at al smerte er helt væk, og at det kan lade sig gøre at aflade sine følelelser selvom noget har været svært. Symbolet på hvordan man rent faktisk slipper sorg. :) En accept af min situation. Don't know.
Anyway, det vigtigste handlede om at rejse. Jeg havde en kuffert med, men den var ikke pakket bevidst. Min rejse kom bag på mig, og alligevel var jeg sådan set klar nok, når nu jeg sku afsted. Kontrolfreaken i mig ville gerne ha pakket mere målrettet og grundigt, men accepterede at jeg rent faktisk godt kunne klare mig med indholdet af en kuffert jeg stod med i hånden.
Jeg kan ikke huske hvad der præcist skete, men jeg kom vist aldrig afsted. Jeg blev ved med at rode rundt i den lufthavn, sammen med J. Med stigende frustration.
Jeg ku alligevel ikke helt få det til at spille med at nå ombord på det rigtige fly, der var en masse der glippede og som jeg ikke helt havde styr på.
Ambivalent som bare fanden.
Det er næsten for tydeligt hvad det hele handler om. Men man ka sgu aldrig vide med underbevidstheden.
Det var hverken en god eller dårlig drøm. Den var bare. Anstrengende er nok ordet.

Jeg skal ha tid.




Jeg synes det er lidt svært.

Og så fik jeg menstruation i dag. Jeg havde et spinkelt håb om at være gravid, men jeg ku egentligt godt mærke at jeg ikke var. Jeg vil bare så gerne ...
Hvis de har tid, ryger jeg nok på en ny runde IVF fra i morgen, men denne gang en kort cyklus.
Jeg ved ikke om jeg er klar, men jeg har brug for at gøre NOGET.

Jeg glæder mig til om et år, når jeg er et andet sted i mit liv.

Fordærv

Der er sket en katastrofe. :( For dem har jeg jo ingen af i forvejen ...
Jeg har fandme fået en museskade i højre arm. Dvs. senehindebetændelse eller senebetændelse (usikkert hvad, jeg er ikke blevet ordentligt undersøgt endnu). Megasmerter i armen ved praktisk taget alle bevægelser. Fuck!

Nå, jeg orker ikke at skrive en masse med venstre hånd.
Ville egentligt mest bare dele med verden at bogen "Fordærv" af Michael Kamp er helt vildt sjov!!! (en folkeskole hvor børnene gradvist blive til zombier)
Kan anbefales! :)

Glimt

Dagens optur er mit nye læderkorset. Jeg bestilte det fra What Katie Did, som egentligt ikke lavede den model i læder, men det gjorde de så til mig. :D Det passer rimelig godt. Ikke perfekt, men tæt på nok til at jeg er rigtig glad. :D
Så det sku fejres. Sammen med mine sko fra jul. Og en evt. ægløsning. Hele tre fluer med ét SMÆK. *lol*

Ellers går det ret skævt.
Det er simpelthen lidt for meget det hele, jeg kan ikke følge med.

Men basicly handler det jo nok om et sporskifte og min uvilje.

Jeg oplevede btw en dyb meditativ tilstand her i går, hvor jeg pludselig følte der strømmede energi til mig. Jeg håber jeg kan gøre det igen ...

Og ellers er jeg vist bare ked af det, en stor del af tiden. Jeg har en voldsom trang til at synes det er rigtig synd for mig, men det kan jeg jo ikke bruge til noget. Så jeg lader være ...

Men små glæder. Sofabord. Tre små guld-borde. Ts grå hår. Brunsviger. Fantasticon. Læderkorset. Rotter. Liv. Udsigten til fjorden hver dag, på vej hjem.

:)

Jeg sku til at skrive noget kævl til m. Dvs. jeg havde skrevet løs, men synes det var så argh-agtigt at jeg ikke sendte det. Så nu har jeg bare ikke svaret.
Men noget af det gik ud på at jeg ønsker ham lykkelig. Hvilken man ikke kan være i længere tid ad gangen, men mest i glimt. Så jeg ønskede ham masser af glimt. Men det blev for weird. Så derfor ... stilhed.

Nå.

Jeg ønsker mig selv flere glimt. :)

SVØM små celler, SVØM!

ups and downs

Mit humør sutter, jeg render rundt og er energiforladt og smådeprimeret. Hvilket er så spild af tid ... Men meget svært at trække sig selv op af. :/

I går var det d. 16 og T gav mig en buket blomster fra haven. :) En fin én, han har sans for buketter. Sjovt nok genkendte jeg en af vores potteplanter, en vis chrysantemum som han har set sig totalt ond på. *lol* Den skulle vandes hele tiden, til hans store irritation. Men nu er den så blevet en buket. ;)

Jeg var et smut til Langeland i weekenden og besøge Tanja, det var rigtig rart. Det var fandme langt væk!!! Jeg blev noget overrasket over hvor langt. Men det var også rart at se at der findes så meget natur. At der er noget land at tage ud i.
Jeg snakkede med intenst med Tanja, hvilket var rart, men faktisk udløste at jeg havde det skidt nogle dage efter.
Jeg tror simpelthen jeg fik rippet lidt op i nogle ting, og åbnet mig så meget, at jeg blev sårbar og hudløs.
Hele weekenden var intens, udover at snakke med Tanja, havde jeg en reaktion på en af de andre gæsters brandert, der lige sendte mig ind i et er-allergisk-overfor-alkoholikeradfærd (også når der ikke er en alkoholiker, men bare en stiv person) og konfronterede mig med at jeg har nogle issues + ikke har specielt nemt ved at være social og feste. Og så snakkede jeg en del med en anden bekendt, hvilket også var rigtig rart, men også kom tæt på og ind under huden på mig.
Så på den ene side fik jeg en miniferie langt væk, på den anden følte jeg mig skrøbelig og problemfyldt.
Det var nu sikkert sundt nok, men ting har det med at komme i stimer.
Når jeg i forvejen dealer med noget, får jeg lige et læs til, nu jeg er igang ...

Hvilket minder mig om at jeg spekulerer over tro for tiden.
Hvad det vil sige at TRO, på godt og på ondt. Noget jeg ikke gør ...
Jeg ville egentligt ønske at jeg var religiøs. Tænk at VIDE at man er betingelsesløst elsket, at der er en mening med alt hvad der sker, og at det i sidste ende bliver okay. Virkelig vide det.
Tænk at kunne tage alle problemer og sorger med en viden om at der er en mening med dem, at der er en større plan.
Det kan jeg savne ...
For mig er der kaos. Tilfældigheder. Og ansvar.
Jeg ved at jeg selv vælger den tilstand jeg lever i, via min håndtering og holdning til min egen situation. Jeg kan vælge at være glad, jeg kan vælge at være positiv, jeg kan vælge at fokusere på muligheder fremfor begrænsninger.
Men jeg føler det ikke sådan, jeg føler ikke jeg har et valg. Jeg reagerer udfra et indkørt program. Sådan som jeg ER. Og det jeg er, er pissepessimist. Jeg føler nemt at jeg ikke formår, ikke kan klare, ikke kan ændre, ikke har det i mig, dét der skal til for at være glad og konstruktiv.
Jeg slår mig selv oven i hovedet, ærgrer mig over sider af min egen personlighed, og ærgrer mig over at jeg ikke har den støtte i mig selv, tiltro til mig selv, stabile grundkerne, som ville ku gøre mig til en federe og mere sympatisk person, give mig større succes, give mig ro og balance.
Jeg er pinligt bevidst om mine egne shortcomings, problematiker og knudrethed. Og sider af mig selv, måder jeg reagerer på, som jeg ville ønske ikke var sådan. Ikke at jeg ikke kan lide mig selv, men jeg er godt nok fucked up, og jeg er ikke altid lige fair, lige large eller specielt sød. Jeg er en sladretaske. Jeg er nærtagende. Jeg er mistroisk. Og en helvede masse andre mindre flatterende personlighedstræk.
Jeg er også en masse gode træk. Forstående, accepterende, kærlig, åbentsindet. Relativt sød. Men de ville stå så meget bedre uden alt pisset.

Det værste er at det er mit eget ansvar. Både hvad og hvem jeg vil være, og vigtigst - hvordan jeg vil ha det.
Og at jeg ved det.

Nå, men det er betingelsen. Det er sådan det er.

Jeg har ferie. Jeg ville ønske jeg ku slå hovedet fra og energien til, og så nyde det.
Jeg ville ønske jeg brugte mine dage på at være glad.
Brugte dem.

*Dybt suk*