Tanker omkring at gengive sit barn

Vi har bestilt en tegning af Saga, som er ved at være færdig.
Første udkast synes jeg ikke lignede, ansigtet var alt for rundt. Men med nogle rettelser og justeringer kom den til at gengive hende godt. Men den er jo ikke en tro kopi, og jeg havde nogle overvejelser omkring hvor meget man må "snyde" og ændre. Om det stadig er er Saga hvis der laves lidt om ...

Jeg har løbende redigeret på fotos så de blev lidt tydeligere, jeg har fjernet evt. blodpletter fra tøj og sengetøj, udskiftet baggrund fra slanger og maskiner til noget neutralt osv. I den forbindelse var jeg meget i tvivl hvor meget jeg skulle pille, for jeg kan jo fjerne pletter fra huden, gøre blå læber mere hudfarvede, fikse skader pga dødsfødsel osv. - men hvor går grænsen for hvad der ikke længere er ens barn?
Samme overvejelse stod jeg så i nu med mit eget barn, for Saga har fået en navle i stedet for navlestrengen med klemme på, hendes kønsdele er blevet ændret så de er mindre markante (og ikke ligner en dreng) og hun har ligesom antydningen af et lille smil på osv. Men jeg er kommet frem til at "det må man godt"! :)

Fotoet er jo et fastfrosset øjebliksbillede, og jeg mener godt man må fremredigere essensen af ens barn, sådan som barnet ville/kunne have set ud hvis situationen havde været anderledes og det havde fået lov at leve.
Ens barn er jo mere end bare et øjeblik, andres børn ændrer sig hele tiden, heler, skifter tøj, skifter omgivelser.
Jeg synes ikke det er forkert at redigere et foto så det fortæller historien om hvordan ens barn kunne have set ud som levende, eller i andre omgivelser. Og jeg synes ikke det er forkert at tegne ens barn som navlen kunne have set ud som helet, hvis man havde lagt barnet anderledes, havde holdt det, eller hvad man nu vælger.
Det er stadig barnets essens. :)

Jeg skulle virkelig mærke efter hvad der er rigtig for mig i forbindelse med tegningen, fordi jeg sideløbende med mine følelser også er en ret konkret og faktuel en person. Men det jeg er kommet frem til er at jeg synes tegningen stadig gengiver min Saga, selvom hun er fortolket og gjort lidt mere "færdig".
En tegning er jo også netop en fortolkning, ellers kunne vi bare have hængt fotoet op, hvis det skulle være en nøjagtig kopi.

Jeg synes så også det giver et nøk mere på hendes historie at få en sådan kunstnerisk fortolkning, en bid mere jeg gerne vil have med også. :) Nu sker der lidt der handler om Saga igen, nu har vi en anden side af hende også, noget mere end de få billeder vi har.
Jeg glæder mig meget til at få den - at få en nyhed fra Sagas historie. <3