Jeg fødte i går, alt for tidligt, en lille pige, der døde kort efter fødslen. Hun var helt perfekt, men kom så tidligt at hun ikke kunne reddes.
Det skete pga. alle de fibromer jeg havde dannet på livmoderen, og er kulminationen af flere ugers smertehelvede og bekymring.
Fysisk forløb det okay, psykisk har vi det meget svært.
Fordi hun var levendefødt opfattes det ikke som en abort, men som en fødsel (det var det så også). Hun var lige knap 21 uger og 26 cm lang, og var komplet skabt, bare for lille til at leve.
Mig og T er i dyb sorg, og vil nok være noget ustabile et godt stykke tid. Vi har ikke overskud til se nogen de næste dage, mens vi dealer med chokket ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar