Til min elskede datter

Lille skat, tiden går og går og der løber endnu en dag på hver dag. Utroligt at det er to måneder, tre uger og en dag siden nu. At dagene bare går.
Jeg har stadig svært ved at acceptere min virkelighed, men jeg er i den og det er sådan her den er. Jeg vænner mig dog til den, på et eller andet plan.

Jeg elsker dig skat. Jeg tænker på hvordan du kunne være blevet, hvis du havde kunnet leve. Om det liv vi kunne have haft. Og de tanker jeg tænkte til dig i min mave. Dig og mig. Dig og mig, tænkte jeg, hver gang jeg var bekymret. Vi to skal klare den, vi to skal være sammen. Jeg VIL dig.
Men det var ikke nok.

Min smukke lille datter, hvor gør dit fravær usigeligt ondt. Jeg savner dig.