24 februar 2010

Galoperende hjerte - hormonrelateret?

Jeg har nogle mærkelige fornemmelser, jeg synes mit hjerte indimellem galloperer, andre grange har jeg en sær boblende fornemmelse i brystet.

Jeg har jo været i fertilitetsbehandling i to år nu, med 6 IUI og 5 IVF. Jeg overvejer om det er en bivirkning af alle de hormoner jeg har taget, eller endnu være, syptom på en kommende blodprop.

Jeg ringer til lægen i morgen, men vil alligevel lige forhøre mig hos andre der har taget mange hormoner.

EDIT: Jeg var en tur omkring hospitalet og få taget et EKG, mit hjerte er fint og ingen blodpropper.
Det har enten være indbildt eller ekstrasystoler - ufarlige ekstra hjerteslag, der føles om om hjertet slår en kolbøtte eller at det galloperer afsted (det kan bl.a. udløses af stress/psykisk).
Jeg blev undersøgt grundigt, og efter jeg fik en "all clear", gik alle symptomer væk! Så det har helt klart været fremkaldt af psykisk stress.
Men damn jeg blev forskrækket!

22 februar 2010

I orden

Pyha, heldigvis har jeg nu "aborteret". Så mit system er iorden igen, og jeg er ikke længere biokemisk gravid. Heldigvis var det ikke en graviditet uden for livmoderen! Det ku jeg ikke lige overskue at rode med.

Jeg har snart fødselsdag (dvs. om halvanden måned). :)

19 februar 2010

Svært

Det har ikke gået så godt de sidste 3 mdr, mit humør er skod og der er svære ting at tackle.

Nyeste to problemer er angst for blodpropper (jeg har nogle symptomer) i forbindelse med alle de hormoner jeg har fået, og så har jeg netop fået at vide at jeg er biokemisk gravid. Hvilket der ikke kan komme et barn ud af, kun bøvl.
Biokemisk gravid betyder enten at jeg har været gravid, men ikke har aborteret. Dvs. der stadig kan sidde noget væv i min livmoder og skabe hormoner. Eller jeg kan være gravid uden for livmoderen. Den er værre. Det skal vel i så fald opereres, og kan i værste fald ødelægge noget. Det er typisk en æggeleder det så sidder i.

Hvis jeg selv skal gætte, tror jeg at jeg var gravid, men da jeg blev syg med feber i sidste uge, døde fosteret. Da jeg tager progesteron, der forhindrer slimhinden i at blive udstødt, kan det godt modvirke en abort.
Jeg stoppede med progesteron i går, så det kan være det kommer af sig selv nu.

Pis også.

Jeg venter på svar på om jeg stadig er i betragtning til det job, jeg var til samtale hos. Det håber jeg helt vildt! Jeg vil virkelig gerne ha det!