Hvornår er man klar til at starte i arbejde?

Min personlige erfaring med at starte arbejde:
Jeg var ikke klar da min barsel udløb efter de 14 uger. Omstændigheder gjorde at jeg fik forlænget barsel, men havde jeg ikke det, havde en sygemelding nok været det bedste. Fire måneder efter begyndte jeg at savne at "skulle noget", fem mdr. efter var jeg klar til at prøve mig selv af, men forsigtigt. Jeg begyndte på frivilligt arbejde en dag om ugen, da jeg ikke havde job, for at komme igang med noget. Det var godt for mig. Jeg fik prøvet af hvad jeg kunne, hvordan jeg fungerede nu, og jeg nød at mærke den kompetente og faglige side af mig selv igen.
Jeg startede så fuldtid og fuld skrue i et nyt job 10 mdr. efter Sagas fødsel, og der var jeg klar. Det var hårdt at køre på igen, men også godt. Jeg føler det var den tid jeg skulle bruge, at jeg fik mig selv med.

Det er forskelligt hvad man har brug for af tid, men jeg synes 14 uger er for lidt. Mindst en måned mere, hvis jeg skulle lave loven. Hvilket btw var praksis tidligere, og fungerede bedre for mange.
De 14 dage man får før 22. uge er latterligt. Alle burde få 4 mdr., hvis de har behov. Og sygemelding efterfølgende, hvis der er behov. Men det er jo individuelt. Nogle vil gerne tidligt på job, og trives bedst med det.
Men har man brug for tid er det ikke fordi man er forkert, deprimeret eller syg. Sorg kan tage lang tid at finde en måde at fungere med, det er ikke unormalt eller forkert, det er bare sådan det kan være.
Jeg kender flere der havde godt af at komme hurtigt tilbage på job - jeg tror det afhænger meget af hvad man arbejder med, hvordan stemningen er og hvilket forhold man har til kollegaerne.
Har man et godt forhold, kan kollegaerne være en stor støtte og arbejdet være godt til at finde sig en plads i verden igen, hvor det ikke er det hele der handler om sorgen.


Jeg blev arbejdsløs da jeg mistede, og jeg har virkelig manglet at kunne vende tilbage til noget velkendt, og at have mulighed for køre på rutinerne og tage den med ro, at kende kollegaer og allerede have en relation. Det var forfærdeligt at skulle søge job mens jeg følte mig dykket og itu. At skulle lære nye at kende, mens jeg knap kendte den nye (og dårligere) mig. At skulle bevise mig selv og præstere, når jeg egentligt trængte til ro og lavt tempo.
Havde jeg haft en job at vende tilbage til, ville jeg allerede have bevist mig selv og jeg ville have haft mulighed for at starte på nedsat tid og så tage den derfra. Du kan ikke starte i nyt job på nedsat tid, man er nødt til at signalere at man er superkompetent og kan det hele på den halve tid ...
Jeg savnede virkelig også at kunne tale på den måde jeg taler med kollegaer, tæt, men distanceret. Vi kan være fortrolige, men vi er ikke decideret venner. Jeg plejer at snakke godt med kollegaer, men samtidig er det en verden der hører arbejdslivet til, vi ses ikke privat, hvor privat vi end kan snakke. Den type relation har jeg savnet.
Men da jeg var klar var jeg klar, og jeg er meget glad for mine nye kollegaer og mit nye job. :-)

Havde min situation være anderledes, ved jeg ikke hvad jeg havde valgt eller haft brug for. Så var jeg nok vendt tilbage efter 4-5 mdr.