Viser opslag med etiketten ritualer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ritualer. Vis alle opslag

30 august 2020

10 år


 I dag er det 10 år siden vi sagde farvel til vores datter og 9 år siden vi roede ud på Roskilde fjord og spredte hendes aske blandet med rosenblade. Jeg ville give alt for at vi i stedet om nogle måneder fejrede hendes 10-års fødselsdag.

Gennem årene har jeg oplevet andre miste deres børn, men også børn der blev født for tidligt og overlevede. Og et hav af børn der bare blev født helt uproblematisk. Og nogle få der blev født med ekstra udfordinger. Jeg ville give alt for at have været i en af de andre grupper.

Med årene har jeg lært at distancere mig og holde sorgen stangen, så den ikke overvælder mig. Så godt, at jeg har svært ved at give lods og lade den fylde, selv når det er mærkedag. Jeg har ellers en kontrakt med mig selv om at 30/8 er den dag hvor jeg godt må føle, sørge, græde, tænke over hvordan det kunne have været og hvordan jeg har det med det. Men jeg er blevet for god til at holde det hele på plads og mig selv kørende, for lige nu føler jeg bare ... meh.

Eller nærmere, det er mit hovede der styrer showet, ikke mit hjerte. Men jeg ved godt hvordan jeg i virkeligheden har det, hvor ville jeg ønske jeg kunne ændre fortiden og vælge hvordan livet skulle være.


30 august 2017

Dagen er omme

Så er Sagas dag ved at slutte. Surrealistisk at i morgen bare brager der ud ad som sædvanligt, med arbejde, møder, hverdag.






7 år


Om lidt kører vi op og køber blomster, så klipper vi hovederne af, lægger dem i kurven med brevet og kører ned til fjorden og kaster dem ud på vandet til dig sammen med brevet. Igen. På syvende år. Vores kærlighed er for evigt. Vores smukke datter. Vores elskede.❤️.

30 august 2016

Blomster til Saga

Som de andre år på Sagas  fødselsdag skrev jeg et brev til Saga og vi kastede blomsterhoveder ud på vandet til hende.
 







30 august 2014

4 år

På Sagas 4-årsdag fik hun blomster. Desværre var der pålandsvind, men de kom dog ud at vugge ude på vandet i et stykke tid.