Jeg har jo i lang tid været utilfreds med mit arbejde, og overvejet om ikke det ville være bedre for mig at finde noget andet. Jeg synes lidt mit liv kører i samme rille, og jeg har brug for at bryde mønsteret. Brug for at finde ud af hvad der giver mig noget, og gør mig gladere.
Men jeg er så skide tryghedssøgende, og så skide loyal.
Firmaet blev jo så solgt her for nogle mdr. siden, og jeg var meget usikker på den nye ledelelse. Der var brug for forandring, men jeg er ikke sikker på at det var den rigtige forandring der kom.
Der blev også fyret så mange, at firmaet haltede videre på pumperne.
Her i tirsdags faldt der så lige en bombe - de har sgu opsagt mig! Mig, min nære kollega og salgs- og marketingschefen. De har effektivt strøget os der stod for alt med marketing, web og grafik. Planen er at outsource. Goddamn!
Nå, en del af mig siger at det måske er held i uheld, at jeg jo ikke var glad. En anden del af mig er hamrende såret, og meget utryg ved fremtiden.
Jeg er knaldedygtig ... men hvordan for jeg formidlet det til en potentiel arbejdsgiver? Og lige nu ... Lige nu ansætter ingen. Alle ser tiden an.
Jeg har et halvt års opsigelse. Så der er 6 mdr. til krisen kraser. Men jeg er helt nede. Jeg er helt energiforladt. Smådeprimeret og modløs. Jeg burde være fuld skrue, mobilisere mit gå-på mod og give den gas. Ud og sælge mig selv. Først og fremmest overveje grundigt hvad jeg vil, hvad der vil være godt for mig.
Men tryghedsnarkomanen i mig hyler så højt, at jeg næsten ikke hører andet.
Nå. Men derfor er jeg noget off. Off balance.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar